Skip to main content

Mødet mellem læge og patient skal forbedres

LÆGEMØDE Patientforløbet kommer til debat på årets lægemøde. Læge-patientforholdet er en hjørnesten. Derfor vil et centralt spørgsmål være: Hvilke værdier skal ligge til grund for læge-patientforholdet?

Hvilke værdier skal prioriteres i læge-patient-forholdet? Det skal debatteres på lægemødet den 24.-25. april.
Hvilke værdier skal prioriteres i læge-patient-forholdet? Det skal debatteres på lægemødet den 24.-25. april.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

10. apr. 2015
4 min.

Der er nye udviklinger i sundhedsvæsenet. Der har i mange år været en dominerende opmærksomhed på produktion i sundhedsvæsenet. Men nye toner har blandet sig. Den altdominerende tone er, at patienten skal inddrages i behandlingen og dermed ligestilles med de sundhedsprofessionelle.

Det påvirker forholdet mellem patienten og lægen. Men hvordan?

Det kalder Lægeforeningen til debat om på lægemødet i næste weekend. Lægeforeningen har lavet en enquete om, hvordan lægerne i dag ser på forholdet mellem patient og læger.

Ikke tid nok

Her har man bl.a. spurgt til lægers opfattelse af, hvordan det går med at kommunikere med patienterne. En markant andel – tre fjerdedele - synes ikke, de har tid nok til at tale med patienter med særlige behov.

Det er en generel problemstilling, siger formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen:

”For lidt tid er et stort problem. Ikke mindst i ambulatorierne, som for de flestes vedkommende har en meget stram planlægning. Det skyldes DRG-styringen, som giver incitamenter til produktion og ofte sætter 15 minutter af til hver enkelt patient i ambulatoriet, uanset hvilken patient, der er tale om.”

Hvad er løsningen på det, mener du?

”Incitamenterne skal i stedet rette sig mod kvaliteten af behandlingen. Dernæst kan vi lokalt tage en lægefaglig diskussion om, hvordan vi løser opgaverne bedre. Ambulatorierne skal fx organiseres på en måde, der tager højde for, at patienter har individuelle behov. Der er forskel på, om en patient kommer til en forundersøgelse på en ortopædkirurgisk afdeling eller en opfølgning på en kræftafdeling, og det bør afspejle sig i den tid, der er til rådighed.

Fordelen ved, at lægen har tid til de patienter, der har særlige behov, er, at de ikke behøver at komme til eller ringe til ambulatoriet så ofte, men kan få svar på deres bekymringer og spørgsmål med det samme. Det giver en følelse af, at man har taget sig af dem, når de går” siger Mads Koch Hansen.

Mellem læger

Kommunikation er et nøgleord i det gode patientforløb, også den mellem kolleger. Lægeforeningens enquete har spurgt til informationsudvekslingen mellem læger i den situation, hvor en patient skal flyttes fra en afdeling til en anden. Svarene er bemærkelsesværdige: 69 pct. siger, at de videregiver alle relevante oplysninger i denne situation. Men kun 28 pct. angiver, at de får alle relevante oplysninger.

Formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke, der er formand for den arbejdsgruppe, som har forberedt debatten på Lægemødet, udlægger det sådan:

”Undersøgelsen kunne tyde på, at lægerne ikke altid får gjort sig klart, hvad der er behov for at videregive. Man får fx ikke nødvendigvis klarlagt, om den modtagende læge har behov for nogle specifikke informationer, som man måske ikke kan give.”

Hun fortsætter:

”Noget af forklaringen på forskellen i opfattelsen er muligvis også, at journalnotater og blodprøvesvar – på trods af, hvad man har aftalt – ikke følger med, når man overflytter en patient. At en overflytning sker hurtigere end papirarbejdet er klar. Det er forståeligt, når det skal gå stærkt pga. patientens tilstand, men de fleste overflytninger er sjældent så akutte. Konklusionen er, at der er behov for, at vi drøfter dels kommunikationen mellem kolleger, og dels det at patienter overflyttes så hurtigt, at al materiale fra afgivende afdeling ikke er klar.”

Tidspres går ud over dialogen

Når det gælder kommunikationen mellem læger og patienter, viser enqueten, at læger prioriterer det at give korrekt information til patienterne og at den er forstået allerhøjest. Men lægerne har også – men mindre markant i undersøgelsen - blik for en række andre vigtige aspekter i kommunikationen, såsom forventningsafstemning, at inddrage de pårørende og at give patienterne mulighed for at spørge.

” Kombinerer man de udmeldinger med tilbagemeldingerne om, at mange læger ikke mener, de har tid nok til at tale med patienten, og at en trediedel af lægerne ligefrem bliver utålmodige, når patienterne bruger for meget tid, får vi skabt en situation, hvor lægerne som udgangspunkt sikrer deres egne behov – nemlig at få leveret den information, vi som læger skal af med, frem for at have fokus på, hvad patienten har behov for at tale om," siger Camilla Rathcke.

Mangelen på tid, som mange læger ofte føler, har med andre ord sin pris:

”Når vi bliver pressede på tid, så går det ud over den del af kommunikationen, der handler om dialog. Vi er gode til at videregive informationer, men prioriterer måske ikke altid dialogen,” siger Camilla Rathcke.

Se mere om lægemødet her.