Skip to main content

Monitorering af rehabilitering af kronisk obstruktiv lungesygdom i kommuner og på hospitaler kan sikre kvaliteten af rehabiliteringsforløb

Nina S. Godtfredsen

8. mar. 2013
3 min.

Behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) kan overordnet inddeles i farmakologisk og ikkefarmakologisk intervention. Til sidstnævnte hører rygestop og rehabilitering af patienter med betydende funktionsbegrænsning på grund af åndenød. Cochraneanalyser viser, at en standardiseret, tværfaglig indsats med hovedvægt på fysisk konditionstræning har en signifikant positiv effekt på parametre som gangdistance, eksacerbationer, oplevelse af dyspnø og livskvalitet [1]. Imidlertid er langt de fleste såvel danske som udenlandske studier, der har dannet baggrund for de nuværende anbefalinger, ganske små, har kort opfølgningstid og er heterogene, idet de inkluderede patienter har fået tilbudt forskellige typer træning i forskellige regi. I 2007 gennemførte Danmarks Lunge-forening en survey, der viste, at man i 38 af landets 98 kommuner tilbød KOL-rehabilitering. Dette tal var i 2011 steget til 78. De fleste såvel danske som internationale erfaringer med KOL-rehabilitering er baseret på patienter, der foruden betydende åndenød (medical reseach councils dyspnø-score (MRC) 3) også har lungefunktionsnedsættelse og har fået den specialiserede genoptræning i et ambulant hospitalsregi. Således foreligger der ikke megen evidens for hverken rehabilitering i primærsektoren eller effekten af denne ved et mere moderat sygdomsstadium. I en ny dansk undersøgelse [2] har man sammenlignet et syvugers-KOL-rehabiliteringsprogram henholdsvis på Glostrup Hospital og i Gladsaxe Kommune, og man har konkluderet, at begge typer intervention har samme gennemførelsesprocent og er nogenlunde lige gode til at øge patienternes gangdistance og livskvalitet.

I efteråret 2007 etableredes KOALA-databasen af medicinalfirmaerne Boehringer-Ingelheim og Pfizer med det formål at tilbyde kommunerne en fælles elektronisk platform til registrering og kvalitetssikring af rehabiliteringsforløbene. Fra 2008 er de hospitaler i Danmark, som tilbyder KOL-rehabilitering, også blevet tilbudt deltagelse i KOALA. Ca. halvdelen af de adspurgte kommuner anvender databasen, som i 2011 blev overdraget til Danmarks Lungeforening. En beskrivelse af KOALA-projektet og tværsnitsdata for de første 1.700 inkluderede borgere er netop blevet publiceret [3]. Disse indledende analyser viste, at en tredjedel af de henviste borgere ikke opfyldte kriterierne for rehabilitering bedømt ved graden af åndenød (MRC < 3). Endvidere forelå der for knap 20% af borgerne ingen vurdering af KOL-sværhedsgrad, fordi der enten ikke var anført spirometriværdier fra den henvisende læge eller var udført spirometri på forebyggelsescentret. Majoriteten af de henviste borgere havde – i overensstemmelse med forløbsprogrammerne for KOL – moderat sygdom.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger beskriver Holm et al [4] for første gang brugen af KOALA-databasen i hospitalsregi og diskuterer, hvorvidt databasen opfylder formålet: sufficient registrering af patientdata og mulighed for at bearbejde og vurdere resultaterne af rehabiliteringsindsatsen. KOALA har været anvendt ved ambulant KOL-rehabilitering på Frederiksberg Hospital i perioden 2009-2011 og omfatter 63 patientforløb. Forfatterne konkluderer, at databasen er brugbar, og at øget anvendelse er ønskværdig i forhold til kommunikation på tværs af sektorerne og til forskningsformål. Desuden har forfatterne relevante forslag til forbedring af indholdet i databasen.

Sammenfattende kan det konkluderes, at der med KOALA-databasen foreligger en enestående mulighed for at uddybe kendskabet til og brugen af en fælles tværsektoriel database til kvalitetssikring og effektvurdering af en målrettet behandling til en sårbar patientgruppe.

KORRESPONDANCE: Nina S. Godtfredsen, Lungemedicinsk Afdeling L, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. E-mail: nina.skavlan.godtfredsen@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk




  1. Lacasse Y, Martin S, Lasserson TJ et al. Meta-analysis of respiratory rehabilitation in chronic obstructive pulmonary disease. Eura Medicophys 2007;43:475-85.

  2. Vest S, Moll L, Petersen M et al. Results of an outpatient multidisciplinary COPD rehabilitation programme obtained in two settings: primary and secondary health care. Clin Respir J 2011;5:84-91.

  3. Godtfredsen NS, Grann O, Larsen HB et al. Chronic obstructive pulmonary disease (COPD) rehabilitation at primary health-care centres - the KOALA project. Clin Respir J 2012;6:186-92.

  4. Holm CP, Schaadt L, Kappel ME. Brug af KOALA-databasen til kvalitetssikring af rehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskr Læger 2013;175:718-21.