Morgenbrød og flyers i regnen

6.00 Vi vågner hjemme i Ørestaden. Jeg går i bad, laver morgenmad og gør børnene på otte, seks og to år klar til skole og vuggestue. Det er min tur til at smøre madpakke, og så skal jeg af sted til »morgenkampagne«, så det bliver min kone, der skal aflevere børnene.

7.30 Vi tager opstilling ved hovedindgangen til min tidligere arbejdsplads, Bispebjerg Hospital, hvor vi deler morgenbrød og flyers ud i tre kvarter, inden vi fortsætter over til Bispebjerg Station, hvor vi uddeler resten af de 200 rundstykker og flyers. Til de ansatte på hospitalet havde jeg en særlig flyer om vores sundhedspolitik. Det har regnet kraftigt, men begynder at stilne af. Vi er drivvåde, og folk har sympati med os.

9.10 Vi er færdige ved stationen. Jeg har en aftale med en journalist, der vil høre om en historie, jeg havde i Jyllands-Posten, hvor jeg argumenterer for, at man skal betale, hvis man udebliver fra egen læge uden at melde afbud. Hvis alle landets 3.600 praktiserende læger oplever ca. fem udeblivelser om ugen, bliver det til rigtig meget på årsbasis.

10.00 Møde i Metals hovedsæde i Nyropsgade. De støtter mit kandidatur og min valgkamp, og jeg skal holde en motivationstale for 300 indbudte seniorer - medlemmer, som har været aktive medlemmer af forbundet og nu er pensionister. Det går glimrende.

12.00 På arbejde i praksis på Amagerbrogade, hvor jeg er fase 3-læge med syv måneder tilbage. Jeg tilser patienter. Helt almindelige konsultationer: En graviditet, en, som gerne vil undersøges for kønssygdom, og 3-4, der har hostet - en helt almindelig hverdag. Jeg får også en god snak med mine kolleger, der gerne vil følge med og synes, at det er spændende med en kollega, som er opstillet til Folketinget.

14.00 Jeg kører ind til Vognmagergade. Her ligger SOSU-skolen, der uddanner social- og sundhedsassistenter. Vi deler æbler og valgmateriale ud foran hovedindgangen. Der er mange, der har pause og er ude for at ryge. Samtidig er mange fra formiddagsholdet på vej ud, mens det næste hold møder ind. Det er et godt tidspunkt, og jeg får en god debat med de unge om mit partis og mit syn på højere afgift på tobak. Lidt overraskende synes mange af de rygende faktisk, at det er o.k., og nogen foreslår at sætte prisen op til 70 kroner, så de ikke har råd til at ryge.

15.30 Vi fortsætter kampagnearbejdet på Nørreport Station med uddeling af æbler og flyers. Vi når en halv time, før jeg skal til møde på Københavns Rådhus.

16.00 Mødet er borgerligt ombud, og vi skal være der. Men det bliver paradoksalt nok også helt afslappende for mig, fordi jeg i de næste timer kan beskæftige mig med andet end valgkampen. Jeg skal holde min ordførertale på beskæftigelses- og integrationsområdet og fokuserer på bekæmpelsen af den stigende ledighed i København, og hvordan vi skaffer praktikpladser til de unge. Der bliver også tid til at få lidt at spise og tale med kollegerne på rådhuset. Mange af dem er også opstillet til Folketinget, så vi får en god snak.

21.45 Da jeg kommer hjem, er børnene allerede lagt i seng. Jeg og min kone får en sen kop kaffe og ser lidt fjernsyn. Jeg fortæller lidt om min dag, og min kone siger, at jeg ikke må have dårlig samvittighed, selv om jeg ikke har set børnene hele dagen. Hun siger: »Efter den 15. bliver det dig, der skal tage slæbet«.