Skip to main content

Motion på recept

Journalist Jesper Haller - jha@dadl.dk

2. nov. 2005
7 min.

»Se nu her, hr. Svensson. Vi kan se, at De har begyndende sukkersyge. Den skulle nødig udvikle sig til en type-2 diabetes. Det har de gode chancer for at undgå, hvis De bevæger Dem mere, så De får en recept på motion«.

Den svenske læge udfylder recepten på fysisk aktivitet med angivelse af træningsform, intensitet, dosering, hvad patienten skal undgå osv. Svensson indløser sin recept på sit lokale »fysiotek«, et lægekontrolleret center for forskningsunderstøttede motionsaktiviteter.

Svenssons læge monitorerer hans aktiviteter og udvikling via felter på bagsiden af receptblanketten udfyldt af aktivitetslederen på fysioteket. Hvis Svensson er sygemeldt og ikke følger recepten, kan hans sygedagpenge standses.

Ovenstående er meget tæt på at blive hverdag i Malmø, hvor landets første fysiotek er etableret. Det er et modelprojekt bestilt af Sydvestra Skånes Sjukvårdsdistrikt, som satser på, at hver bydel i Malmø og hver omegnskommune skal have eget fysiotek, hvor borgerne kan indløse de recepter, som læger og andet sundhedspersonale skriver ud.

Fysioteket og den lægeordinerede motion er led i folkesundhedsprojektet »Sätt Sverige i rörelse«, men langt fra en forebyggelses-gimmick. Fysioteket opbygges af »Enheten for fysisk livsstil« ved den ortopædiske klinik på Universitets-sjukhuset MAS. Klinikken står som garant for den sundhedsfaglige kvalitet i tilbudene.

Selve udskrivningen af motion sker også på solid baggrund. Læger og andet »vårdpersonal« kan bestille receptblokke med den blanket, der vises her på siderne. Recepten er udarbejdet af IMF, Svensk Idrottsmedicinsk Förening under Svenska Läkaresällskapet i samarbejde med Statens Folkhälsinstitut.

Receptudskriverne får faglig støtte på internettet i IMFs virtuelle bog »FYSS«, Fysisk aktivitet i sjukdomsprevention och Sjukdomsbehandling, der samler den nyeste forskningsbaserede viden om motion som forebyggelse og behandling af konkrete sygdomme. Den findes på adressen http://www. svenskidrottsmedicin.org/fyss/.

Ved hjælp af FYSS skulle det være muligt at overbevise patienter om, at motion er et effektivt lægemiddel mod en lang række alvorlige sygdomme: Type 2-diabetes, hjerte-kar-lidelser, knogleskørhed, visse kræft- og psykiske lidelser m.m.m. Og - endnu vigtigere - at det også gælder netop Dem, hr. Svensson! De foreløbige oplysninger fra en række lokale pilotprojekter viser, at patienterne i høj grad tager budskaberne til sig, når disse sættes ind i læge-patient-rammen, og når det sker på recept. I et lokalområde testede man compliance i to grupper af hver 100 patienter, som modtog henholdsvis mundtlig rådgivning og recept. Compliance var ifølge FYSS 80 procent i sidstnævnte gruppe mod 40 i førstnævnte.

Budskabet er lyst, men baggrunden dyster. Folkhälsinsituttet anslår, at 80 procent af den svenske befolkning over 30 er så fysisk inaktiv, at det er helbredstruende. Det lade liv bidrager til store medicinudgifter og højt sygefravær. Medicinudgifterne vokser med ti procent årligt, og i de seneste fire år er antallet af langtidssygemeldte (1 år+) vokset fra 50.000 til 120.000 personer. Mange bliver syge af bivirkninger fra medicinen.

Derfor, mener svenskerne, er der sund fornuft i at satse massivt på den prisbillige og bivirkningsfattige motion, og det gode budskab understøttes lokalt af en lægemiddelreform, som fra årsskiftet læsser en større del af medicinudgifterne over på landstingene.

God ide - også her

Kan FYSS-tanken overføres til Danmark? Umiddelbart ja, mener Thorkild I.A. Sørensen , institutleder ved H:S Institut for Sygdomforebyggelse i København og Torben Jørgensen, chef for Københavns Amts Center for Sygdomsforebyggelse, som dog begge gerne vil studere fænomenet nærmere, inden de udtaler sig for kategorisk.

Thorkild I.A. Sørensen, finder konceptet motion på recept »meget spændende«. Han synes, det er forfriskende, at motion trækkes ind i forholdet mellem læge og patient.

»Så vidt jeg kan følge med, erkendes fysisk aktivitet mere og mere som vigtig i såvel primær, som sekundær og tertiær forebyggelse. Derfor er det rigtigt at give motion den samme status som for eksempel diætikken eller fysioterapien har fået det - altså noget, som lægen konkret kan henvise til. Det er en fremragende idé at have et »fysiotek«, hvor man kan få indløst recepten i form af konkret motion og opfølgning.

Tror du det ville virke i Danmark?

»Mange danskere føler, at almindelige, forebyggende aktiviteter på livsstilsområdet er en overskridelse af grænsen til privatlivet. Jeg kunne godt forestille mig, at man kunne undgå den konflikt ved at trække det forebyggende element over i læge-patient-relationen.

Når man giver motion status som medicin, vil det imidlertid være naturligt at afprøve den på samme måde - med andre ord skal man selvfølgelig evaluere et sådant forsøg, meget gerne med randomisering. Og i forlængelse af forskningsaktiviteterne bør man opbygge en eller flere kliniske databaser på området, så man kan se, hvilke specifikke aktiviteter der virker, hvor intensiv aktiviteterne bør være m.v.

Herhjemme er Glostrup i gang med interventionsstudiet Inter99, (se nedenfor, red.), men det er en sundhedspædagogisk aktivitet uden for selve den personlige patient-læge-relation og dermed uden for den forventningsramme, der allerede er bygget op om det forhold. Dette kan meget vel få indflydelse på, om patienten føler sig tilstrækkeligt overbevist om, at det er værd at gå i gang med motion, og om patienten kan holde motivationen over tid - hvad der er afgørende for fysisk aktivitets virkning. Heldigvis kræver den forebyggende virkning typisk ikke meget intens motion. Vi taler om et niveau, hvor alle kan være med«.

Bør der være offentlig støtte i det her?

»Fysisk aktivitet er jo en del af Folkesundhedsprogrammet, blandt andet båret frem af den daværende opposition. Og den nye regering har meldt ud, at den for eksempel vil øge forebyggelsesindsatsen mod kroniske sygdomme i bevægeapparatet. Her vil motion på recept jo være en oplagt støttemulighed.

Regeringen har imidlertid også sendt signaler i en anden retning. Undervisningsminister Ulla Tørnæs udtalte for nylig, at det var forældrenes, ikke statens opgave at holde eleverne fysisk aktive.

Den sidste regering lagde også i sin tid megen vægt på, at Folkesundhedsprogrammet var en sag for amter og kommuner mere end for staten. Jeg er ikke i tvivl om, at der lægges mange planer lokalt, og at det vil kræve nytænkning at føre dem ud i livet«, slutter Thorkild Sørensen

En dyr fornøjelse?

Centerchef Torben Jørgensen fra Glostrup er ansvarlig for Inter99, hvor tusinder af københavnske borgere i højrisiko for livsstilssygdomme inviteres på kursus i at leve sundt og sammenlignes med andre, som får henholdsvis mindre intensiv- og slet ingen undervisning. Han er lidt mere forbeholden i sin begejstring over det svenske projekt.

»Det kan være en strålende ide at udskrive motion på recept, men jeg kunne være betænkelig over en mulig sygeliggørelse, hvis målgruppen for recepten bliver for bred. Jeg kunne også være bange for, at projektet blev meget dyrt«.

Virksomheder med motions-tilbud har registreret lavere sygefravær. Tror du ikke, at der er store besparelser at hente der?

»Jo, det er rigtigt, at der ligger besparelser på det område«.

Mener du ikke, det vil være en gevinst at udnytte den lægelige autoritet i konsultationen?

»Jo, men jeg tror, at signalværdien vil være beskeden, hvis lægen selv har ludende skuldre og fedt om maven«.

Hvorfor har man ikke for længe siden bragt motionen nærmere ind i læge-patient-forholdet i Danmark?

»Det er som om, motion i de senere år er kommet på ,den fælles dagsorden««. I Inter99 har vi kunnet følge, at befolkningens fokus flytter sig mere og mere i retning af fysisk aktivitet. Det hænger nok sammen med det store diabetes- og fedmeboom. Der er blandt andet lavet to meget fine studier i henholdsvis Kina og Finland, som viser, at begyndende sukkersyge langt sjældnere udvikler sig til type 2-diabetes, hvis patienterne er fysisk aktive.

Men der er forskellige holdninger til, hvilke aktiviteter man skal sætte i gang/opfordre til. Hjerteforeningen har i mange år haft Eremitageløbet på programmet, men 14 kilometer er en anselig strækning. Landet har haft en fitness-bølge, men en meget stor del af befolkningen synes, det er mere hyggeligt at sidde derhjemme med en halv flaske rødvin, når man kommer træt hjem fra arbejde end at gå i fitness-center.

Der skal mange Eremitageløb og mange fitness-center-besøg til, før det batter noget i sygdomssammenhæng. Derfor er det mere realistisk at satse på motion i dagligdagen ved, at man tager trappen i stedet for elevatoren, står af bussen et stoppested før og går det sidste stykke osv. Amerikanske collegestuderende, som boede på sjette sal i kollegier uden elevator, lever meget længere end dem, der boede i stuen.

Man kunne nå langt ved at indrette samfundet, så det indbød til fysisk aktivitet. Hvis elevatorerne var gemt lidt mere af vejen, ville flere tage trappen«, mener Torben Jørgensen.

Vi er langt bagud

Lektor, dr.med. Lars Bo Andersen, Institut for Idræt ved Københavns Universitet har skrevet den omfattende litteraturgennemgang »Fysisk aktivitet og sundhed« for Sundhedsstyrelsen. Han mener, at danske forskere generelt har interesseret sig alt for lidt og for sent for motions betydning i hverdagen, og at forskningen i for høj grad er på celleniveau.

»Vi er forfærdeligt langt bagud herhjemme, området har været meget nedprioriteret. Lige som på tobaksområdet er forskningen kommet sent i gang. Man vidste meget om rygning og kræft, men det tog lang tid, før man begyndte at se på, hvor meget længere rygeres operationssår er om at hele.

I USA forsker man intenst i motion som primær og sekundær forebyggelse og har tusinder af forskere på området. Et eksempel er Cooper Clinic i Dallas, som er et stort institut, kommercielt drevet og med en forskningsafdeling. Cooper tjener penge på at lave helseprofiler for virksomheder, som vil betale for, at deres medarbejdere får helsevurdering og vejledning. Data fra det arbejde bruger de så til forskning«, fortæller Lars Bo Andersen.

Se den udbyggede artikel »Motion på recept« på www.lægeforeningen.dk