Skip to main content

Motion som lægemiddel - nu med ny styrke

Journalist Jesper Haller, jha@dadl.dk

1. nov. 2005
6 min.

»20-30 procent af befolkningen er så fysisk inaktiv, at det truer helbredet. Det er de dårlige nyheder. De gode er, at der kan gøres noget ved det - og måske endnu bedre: En lang række sygdomme kan blive mindre plagsomme, hvis man er i form«. Sådan introducerer praktiserende læge Leif Skive sin »Motionsmanualen«, en praktisk håndbog med tilhørende onlineværktøj for praktiserende læger, der vil arbejde aktivt med patienters formkurve. Manualen blev præsenteret af P.L.O./DSAM's Forebyggelses- og sundhedsudvalg og Komiteen for Sundhedsoplysning i sidste uge. Den indeholder bl.a. konkret og kortfattet vejledning til behandling af fem sygdomsgrupper, et generelt træningsprogram, og online kan man i samarbejde med patienten planlægge og beregne aktiviteter, der opfylder bestemte motionsmål. Endvidere indeholder manualen en vejledning i at opbygge en lokal guide til træningsmuligheder i patienternes nærområde - nærmest et »must«, da motion på recept endnu er på forsøgsstadiet overalt i landet, og altså endnu ikke er en standard-ydelse. Manualen sendes til alle praktiserende læger.

P.L.O. har de seneste par år beskæftiget sig intensivt med motion. Arbejdet udmøntede sig i november i initiativet »Motion som lægemiddel« med startskud på en Christiansborg-konference i samarbejde med Forum for Motion. Konferencen gav stor offentlig opmærksomhed, og Sundhedsstyrelsen fulgte op med et videnskabeligt dokumentationsarbejde om den fysiske aktivitets rolle i forebyggelse og behandling af bestemte sygdomme. Nu føres dokumentationen ind i klinikken med »Motionsmanualen«.

Formanden for P.L.O. og DSAMs Sundheds- og forebyggelsesudvalg, Dorte Halkjær, mener, at praktiserende læger får gode muligheder for at motivere - også »vanskelige« - patienter med den nye manual i hånden.

»Sundhedsstyrelsen kommer med meget godt materiale og gode anbefalinger, men de når ikke alle. Vi har god kontakt til mange mennesker med livsstilssygdomme i tidlige stadier. Vi har deres tillid og gode muligheder for at sætte dem i gang. Men det skal være troværdigt. Vi skal med autoritet kunne sige: ,Det her virker`. Og det kan vi nu«.

P.L.O.s formand, Jørgen Lassen, glæder sig også: »Som praktiserende læger har vi i mange år arbejdet med motion som et redskab i arbejdet med patienterne. Men i det seneste år er der kommet kolossalt fokus på området. Jeg fornemmer, at patienterne nu er meget interesserede i sådanne alternativer og supplementer til medicinsk behandling, og den interesse skal vi kunne imødekomme.

Mange af mine kolleger har sikkert som jeg overvejet, hvordan vi bedst sætter ind med motion over for bestemte lidelser. Som al anden behandling har motion nemlig også bivirkninger. Man skal vide, hvad man gør, når man sætter syge mennesker til fysiske anstrengelser. Vi fik en fin dokumentation af de videnskabelige sammenhænge i form af Bente Klarlund og Bengt Saltins håndbog ,Fysisk Aktivitet`, som Sundhedsstyrelsen udsendte for nylig, og manualen er den praktiske forlængelse af denne, et overskueligt værktøj, der er operationelt i lægens travle hverdag«.

Jørgen Lassen har fundet det særligt interessant, at motion kan påvises at have indflydelse på et meget bredt spektrum af sygdomme, ikke kun de »oplagte«.

»For eksempel er der effekt på depression - men der findes vel næppe den sygdom, hvis forløb ikke bliver lettere af en god træningstilstand. Og det er selvfølgelig endnu bedre, hvis man er i form, inden man bliver syg,« siger P.L.O.-formanden. Han understreger, at der nok vil være behov for et »medicintilskud« fra det offentlige til motionsaktiviterne.

»Skal patienterne selv betale månedskort til fitnesscentret, vil motion på recept få social slagside. Og det er nok nødvendigt at sætte motionen i system. Patienterne kan naturligvis komme i lige så god form med en rullemadras hjemme på stuegulvet, men min erfaring er, at det ikke rigtig bliver til noget,« mener Jørgen Lassen.

Fakta

Motion som lægemiddel breder sig

Skåne

Inspiratoren for Danmark er de i dag 16 »fysioteker« i Malmö og den omkringliggende region. På fysiotekerne mødes patienterne af fysioterapeuter og sygeplejersker, som vejleder dem og etablerer kontakt til træningstilbud i nærheden, hvor særligt uddannede instruktører tager sig af det videre forløb. Projektet evalueres i det nye år, men myndighederne har allerede besluttet, at fysioteker fra 2004 skal være et permanent indslag i Skånes sundhedsprogram.

Det nye tilbud er ikke helt faldet på plads. Fysiotekets ledelse skyder på, at halvdelen af de patienter, som får en recept på motion, aldrig indløser den, ligesom projektet har haft svært ved at slå an hos især de ældre læger. Der samarbejdes med idrætsforeningerne, men de har haft lidt vanskeligt ved at indrette sig på at servicere syge mennesker.

De danske aktiviteter er p.t.:

Ribe Amt

Ribe var først på banen med et projekt »Motion på Recept« og har gennemført 160 ud af 200 planlagte forløb for patienter mellem 22 og 69 år med bl.a. type 2-diabetes eller forhøjet blodtryk. Lægen udskriver motion og tager test for at kunne følge sygdommen og behandlingens effekt. Resultaterne sendes til fysioterapeut og diætist som vejledning i den videre behandling på Klinik for Sundhedsterapi ved Ribe Sundhedscenter. Patienten går til regelmæssig kontrol hos lægen. Der sluttes med en langsigtet plan for 30 minutters daglig motion. Egenbetaling er 750 kr.

Vejle Amt

Over en 3-årig periode kan 600 patienter med et BMI under 35 og enten type 2-diabetes eller forhøjet blodtryk henvises fra egen læge til bestemte fysioterapiklinikker og et motions-center. Projektet vil undersøge, om patienterne er fysisk aktive et år efter recepten. Det måles ved før/efter konditions-test, kolesteroltal, blodtryk, medicinforbrug, tilknytning til foreningsliv, demografiske data, selvvurderet helbred, BMI og hofte-talje-ratio.

Ringkjøbing Amt

Over to år vil 400 patienter blive henvist fra egen læge og få tilskud til tre måneders holdtræning under ledelse af en professionel instruktør. Der henvises patienter med en af 27 sygdomme/diagnoser i Sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet. Egenbetaling er 1.500 kr.

Københavns Kommune

600 patienter vil få motion og 1.100 kostvejledning fra den 1. april 2004. Det foregår via praktiserende læger i udvalgte bydele og på fysioterapeutklinikker med faciliteter til holdtræning og kliniske diætister. Egenbetaling vil være 750 kr. for 3-måneders-forløb.

Nordjyllands Amt

I tre kommuner henviser praktiserende læger patienter med type 2-diabetes til enten Sund By eller fysioterapeut.

Projektet er etårigt med et budget på 100.000 kr. Egenbetaling er 500 kr.

Bornholms Regionskommune

Otte praktiserende læger i Neksø/Svaneke udsteder blå motionsrecepter (i modsætning til de gule medicinrecepter) til tre måneders træning for inaktive patienter med overvægt, for højt blodtryk, type 2-di abetes, lette depressioner eller hjerte- og rygproblemer. Der henvises til det første egentlige danske fysiotek på Nexø Apotek. Her arbejder to »fysiotekere« med en særlig idrætsuddannelse. Egenbetaling er 200 kr.

Flere andre amter, bl.a. Frederiksborg, Fyn og Sønderjylland er på vej med tilbud. Sundhedsstyrelsen (Sst) koordinerer og samler amternes erfaringer og laver retningslinjer for kvalitetssikring i evalueringen. Sst vil i starten af det nye år

præsentere en litteraturgennemgang på hjemmesiden www.sst.dk om effekter, virkninger og konsekvenser af motion på recept med særlig vægt på tilbuddenes organisering. Se under »Forebyg-gelse«, »Faglige områder«, »Fysisk aktivitet«, hvor der også er megen anden information.