Skip to main content

MRSA-bekæmpelse ude i familierne bærer frugt

Journalist Charlotte Frendved Hansen, frendved@mail.dk
6. mar. 2006
05 min

Smitteopsporing og behandling af såvel MRSA-patienter som raske smittebærere ude i primærsektoren ser ud til at kunne begrænse den nye epidemi med resistente stafylokokker. Både i Nordjyllands Amt og i Københavnsområdet er der tegn på, at indsatsen imod MRSA uden for hospitalerne har effekt. I Nordjylland kan man holde MRSA-tallet nogenlunde konstant fra år til år uden den store stigning, der ses på landsplan. I København har mikrobiologerne advaret om en epidemisk spredning af MRSA. Men de allerseneste opgørelser viser, at den eksponentielle kurve stiger knapt så eksplosivt, som den har gjort. Og det kan hænge sammen med den indsats, der er gjort i 2005.

»I 2005 havde vi 201 nye tilfælde af MRSA. Det var lidt mindre, end vi havde frygtet. Vi ser det som et tegn på, at vores indsats er begyndt at hjælpe,« siger overlæge Henrik Westh, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på H:S Hvidovre Hospital. Han er med i den ekspertgruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om de nye nationale MRSA-retningslinjer, der er på vej med anbefalinger både for hospitalssektoren og for primærsektoren. Sidste år var Henrik Westh med til at skrive en MRSA-handlingsplan for den kommende Region Hovedstaden, hvor H:S Hvidovre Hospital bliver hjemsted for et videncenter for MRSA.

Indsats mod MRSA i københavnsområdet

Allerede nu koordinerer Hvidovre Hospital indsatsen mod MRSA i københavnsområdet. Når et nyt tilfælde opdages, går et detektivarbejde i gang for at finde smittekilden og eventuelle raske bærere af bakterien i patientens omgangskreds. Derefter forsøger man at komme bakterien til livs med en eradikationskur. De smittede vasker sig over hele kroppen med klorhexidinsæbe fem dage i træk og smører sig med et lokalt virkende antibiotikum i næsen.

»Vi er i gang med 18 familier eller husstande, som alle har den samme MRSA-klon. Vi vil gerne se, om vi kan få den bestemte klon til at forsvinde helt fra København. I de 13 familier er det lykkedes at udrydde den resistente bakterie. Men fem familier har været gennem 2-3 kure, uden at bakterien er forsvundet. Problemet opstår især i familier, hvor der er børn med svær eksem«, fortæller Henrik Westh. Den MRSA-klon, som de københavnske mikrobiologer fører krig imod, er en ret almindelig stamme, der i øjeblikket udgør ca. ti procent af alle MRSA-tilfælde i København. Man mener, at den oprindeligt kommer fra Filippinerne, og at den derfra er importeret til Danmark flere gange.

Bedre hygiejne skal løse problemer

»Vi burde gøre noget tilsvarende ved mange af de andre MRSA-tilfælde, vi finder, men det har vi i øjeblikket ikke ressourcer til«, siger Henrik Westh. Problemerne på plejehjemmene skal blandt andet løses med bedre hygiejne. Personalet skal uddannes, rengøringen forbedres, og der skal anskaffes overtrækskitler og handsker af bedre kvalitet.

Indsatsen i København bygger blandt andet på gode erfaringer fra Nordjyllands Amt, der fik problemer med MRSA allerede i 1997. Her er det hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, der koordinerer arbejdet. Hun er ansat ved Nordjyllands Amts hygiejneorganisation, der er tilknyttet Klinisk Mikro-biologisk Afdeling på Aalborg Sygehus. Når laboratoriet finder et nyt tilfælde af MRSA, tager afdelingen kontakt til patientens praktiserende læge og tilbyder at overtage sagen. Hygiejnesygeplejersken tager derefter på besøg hos familien.

»Vi underviser dem i, hvad stafylokokker er, hvor de sidder på kroppen, og hvor de gemmer sig i miljøet. Vi screener alle familiemedlemmer, og vi hjælper dem til at gennemføre eradikationsbehandlingen Vi følger alle familiemedlemmer, indtil de har negative podninger, og vi kontrollerer den igen tre måneder senere,« fortæller Tinna Urth. Hygiejneorganisationen har primært til opgave et servicere amtet institutioner, men i forbindelse med MRSA har hygiejnesygeplejerskerne aftalt med amtets sundhedsforvaltning, at det er i orden at bruge ressourcer også ude i primærsektoren blandt de familier, der er ramt.

»Argumentet er, at hvis den spreder sig i primærsektoren, får vi den også ind på sygehusene«, siger Tinna Urth. Efter en ubehagelig top i 2003 med 42 nye MRSA-tilfælde i Nordjylland har amtet de to sidste år kunnet nøjes med 25 tilfælde i 2004 og 38 tilfælde i 2005.

Indsats ude i familierne hjælper

»Vi har ikke den procentvise stigning, som man har set andre steder i landet. Vi holder os på et stationært niveau. Og vi tror, at det er indsatsen ude i familierne, der hjælper«, siger Tinna Urth.

Hygiejnesygeplejerskerne møder ingen modstand fra familierne, tværtimod.

»De bliver meget bekymrede, når de hører, at det er multiresistente bakterier. Folk kender godt begrebet fra medierne og ved, at resistente bakterier er svære at behandle. De er bange for, at deres børn bliver så syge, at de dør. De er også bange for at komme til at sprede smitten til andre, og de isolerer sig derfor fra familie, venner og bekendte«, fortæller Tinna Urth. Hun mener, at en af hygiejnesygeplejerskens opgaver netop er, at undgå at folk lider overlast på grund af MRSA, både på sygehuset og ude i samfundet.

»Hvis bare man tager basale hygiejniske forholdsregler, er der ingen stor smitterisiko. Jeg har gennem de senere år besøgt 200 MRSA-smittede og drukket kaffe hos mange af dem. Og jeg er ikke blevet smittet«, fortæller Tinna Urth.

Hvad det vil koste at indføre effektive forholdsregler imod MRSA i primærsektoren er ikke beregnet. I Nordjylland kan arbejdet klares med mindre end en fuldtidsstilling. I København går der aktuelt tre stillinger til MRSA, men der er behov for en oprustning. Dertil kommer udgifterne til at løfte hygiejnen på plejehjemmene. Men Henrik Westh mener, at drejer sig om forholdsvis små beløb i forhold til de udgifter, man vil bliver konfronteret med, hvis man ikke gør noget.

»I år vil MRSA koste det danske samfund mellem 100 og 150 mio. kr. Det drejer sig især om de omkostninger, der er forbundet med at have patienterne isoleret på hospitalerne. Med den nuværende eksplosion i MRSA, må vi forvente, at udgifterne vil fordobles fra år til år, og bare om fem år vil det være uhyrlige summer«, siger Henrik Westh.

Læs mere:

Epidemisk stigning af methicillinresistente Staphylococcus aureus i København

Ugeskr Læger 2006;168(7):671

 

MRSA-handlingsplan for den kommende Regio n Hovedstaden

 

Afdelingen for antibiotikaresistens og sygehushygiejne, Statens Serum Institut

 

Overvågning af antibiotikaresistens og typning af Staphylococcus aureus i Danmark

Statens Serum Institut

 

MRSA 2004, EPI-NYT, Uge 47, 2005, Statens Serum Institut

 

Værd at vide om håndhygiejne, Statens Serum Institut

 

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital

 

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus

 

 

 

 

 

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen