MTV skal ind i klinisk hverdag

Efter at have levet mere eller mindre skjult i 20 år, eller været reserveret som et værktøj for de særligt interesserede og engagerede, skal MTV nu indarbejdes i hverdagens kliniske prioriteringer: På afdelingen, på sygehuset, i regionen og nationalt. Sådan lyder et stærkt ønske i sundhedsvæsenets top. Senest eksemplificeret ved en konference, arrangeret af MTV-udvalget i Fyns Amt, den 19. september.

Konferencens titel var: MTV og EBP* - fra forkromede modeller til daglig drift. I sin velkomsttale beskrev områdedirektør på OUH og formand for MTV-udvalget i Fyns Amt, Jens-Otto S. Jeppesen, forskellige landvindinger og kendt MTV-projekter og konkluderede, at MTV-nytter.

»Alligevel spørger jeg: Hvorfor er vi ikke kommet længere«, sagde han og opfordrede til, at MTV ved hjælp af mini-MTV'er bliver en del af den daglige drift.

En god del af konferencen bestod da også af praktiske eksempler på, hvordan mindre MTV-projekter har gavnet den kliniske prioritering.

Generel tendens

Konferencen kommer samtidig med, at Sundhedsstyrelsens Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) har udgivet en pjece om anvendelse af mini-MTV'er på sygehusafdelingerne. Også her drevet af et ønske om at udbrede MTV-tankegangen til klinisk praksis.

Budskabet falder da heller ikke på klippegrund, hvilket den store interesse for konferencen vidner om: I første omgang havde arrangørerne sat plads af til 150 deltagere men måtte udvide til 175. Deltager-listens mange navne på ledere fra afdelingsniveau og op viser, at emnet i høj grad har sygehusledelsernes bevågenhed.

Det gode eksempel

Eksempler fra seks projekter i den syddanske region viste, hvordan arbejdet med MTV-tankegangen på forskellige måder først og fremmest er et plus som ledelsesværktøj: Det kan blandt andet give en større accept blandt personalet for de beslutninger, der bliver truffet. Men samtidig viste eksemplerne også, hvordan det kan være vanskeligt at få tid, og en anden refererede, hvordan afdelingen veg tilbage ved kravet til økonomiske beregninger og kaldte det: »Spanking med et regneark«.

Et eksempel fik forsamlingen til at sukke af benovelse. Det var, da overlæge Bo Dilling Hansen fra anæstesiologisk afdeling på Esbjerg Sygehus fortalte, hvordan afdelingen har pålagt sig selv, at ingen ny teknologi må indføres uden brug af MTV. Baggrunden var blandt andet, at alt for meget udstyr blev indkøbt på forkerte forudsætninger, at der ikke skete den oplæring, der skulle til for at udstyret kunne bruges, eller at alternativerne ikke blev smidt ud.

»Spørgsmålene i en MTV gør, at vi får et filter, der kan sikre rationaliteten«, sagde han og tilføjede:

»Min påstand er, at vi på en gang sparer penge og forbedrer kvalitet og service«.

Pisk eller gulerod

Det gode eksempel til trods kan sygehusdirektør i Esbjerg, Bjarne Normark Andersen, ikke formå andre afdelinger til at følge anæstesiologernes eksempel. Helst ser han og andre sygehusledelser, at afdelingerne af sig selv inddrager MTV i beslutningsprocessen. På den anden siden viser eksempelvis H:S, at »pisken« har været et effektivt middel. Her har mini-MTV'er i en årrække været obligatoriske, hvis en afdeling ønsker at indføre en ny behandlingsmetode. De får simpelthen ikke nogen penge, hvis ikke ansøgningen er vedhæftet en mini-MTV.

Dilemmaet fik tv-journalisten, Reimer Bo Christensen, der fungerede som ordstyrer ved den fynske konference, til at stille det afsluttende spørgsmål:

Hvordan kommer I videre. Er det pisk eller gulerod?

Spørgsmålet blev fulgt af stilhed og fravær af viftende arme. Indtil områdedirektør på OUH, Jens-Otto S. Jeppesen, efter en stund markerede, at han ville svare.

»Det ved vi godt«, sagde han. »Det bliver begge dele«.

* Evidensbaseret praksis

Følgende er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com

Kendte læger taler ud om deres fejl
> Storbritannien

Mere end 12 seniore britiske læger har offentligt indrømmet fortidens fejl i en kampagne, der har til hensigt at opmuntre andre læger til at rapportere om fejl og utilsigtede hændelser og dermed forbedre patientsikkerheden.

Lægerne har bidraget med deres historier til en håndbog for yngre læger, der netop er udgivet af det britiske patientsikkerhedsorgan (The National Patient Safety Agency), og som anmoder alle læger om at indrapportere de fejl, de har begået, så der kan tages fat om de grundlæggende årsager til hændel-serne. Forskningen har ifølge British Medical Journal vist, at læger - modsat andet sundhedspersonale - er mindre tilbøjelige til at indrapportere, når noget går galt. Dels har de ikke tid, dels er de bange for ikke at blive behandlet fair.

Af bidragsydere til håndbogen kan nævnes formanden for den britiske lægeforening, formanden for de britiske praktiserende læger samt redaktørerne for både British Medical Journal og The Lancet.

Ligesom i Danmark har britiske læger mulighed for anonymt at indrapportere fejl og utilsigtede hændelser.

Rekordbevilling fra Lundbeckfonden
> København

Lundbeckfonden har netop doneret 120 mio. kr. med henblik på etablering af tre danske centre for hjerneforskning - den største bevilling i Lundbeck-fondens historie.

De tre centre er udvalgt blandt oprindeligt 26 interessetilkendegivelser, som har været vurderet

af et internationalt bedømmelsespanel. Bedømmel-serne har bekræftet, at dansk neurologisk forskning er på et højt internationalt niveau, hvorfor der er udvalgt hele tre ansøgninger i stedet for som oprindeligt planlagt en. De tre forskningscentre som modtager Lundbeckfondens donation er: Center for »Membranreceptorer i neurologiske sygdomme« v. professor Claus Munck Petersen og professor Anders Nykjær, Aarhus Universitet, Center for »Integreret molekylær billeddannelse af hjernen« ved professor Gitte Moos Knudsen, H:S Rigshospitalet og endelig Center for »Neurovasculær signalering« v. professor Jes Olesen, Amtssygehuset i Glostrup.

Førstnævnte bevilling vedrører basalforskning, og de to følgende er mere knyttet til forskning tæt på patienterne. For alle tre centre vil gælde, at der ud over at åbne mulighed for ny, spændende forskning vil ske ansættelse af et betydeligt antal yngre forskere på såvel ph.d.- som post.doc.-niveau.

Nyt Institut for Medicinsk Uddannelse
> København

Oppe på toppen af Amtssygehuset i Herlev samler Københavns Amt nu efteruddannelsen af bl.a. læger og sygeplejersker. Samtidig vil dobbelt så mange kunne træne færdigheder og samarbejde i livagtige situationer.

40,2 millioner kroner satser amtet i sit nye Institut for Medicinsk Uddannelse. »Patienterne mærker, hvis personalet ikke arbejder som et team eller ikke er tilstrækkeligt sikre på hænderne. Ved at give flere mulighed for at afprøve kritiske forløb med en simulator forbedrer vi både sikkerhed, overblik og samarbejdet mellem faggrupperne. Det er ikke nok, at enhver kan sit eget fag, for ingen er jo helt alene om en patient. Det er vigtigt at vi tænker kvalitet som noget tværfagligt«, udtaler amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen.

Den nyindrettede 25. etage samler Dansk Institut for Medicinsk Simulation og Enheden for Patient-sikkerhed & Risikostyring. Målet er en fordobling af den nuværende årlige kapacitet på cirka 2.800 kursistdage for at sikre, at undervisningen kan bredes ud til flere specialer og faggrupper. Man vil også gerne give et tilbud til afdelinger, som er usikre på, om de har et »hul« i patientsikkerheden og således afdække, om der f.eks. er nogle procedurer, som ikke harmonerer.

Pengene til den ekstraordinære indretning af faciliteter stammer fra salget af amtets aktier i NESA.

Patienter tager ved lære af patienter
> København

Når det handler om at lære teknikker til at leve et aktivt liv med en kronisk sygdom, vil patienter gerne undervises af patienter. Det viser evalueringen af patientuddannelsesprojektet »Lær at leve med kronisk sygdom«, som er gennemført af Rambøll Manage-ment for Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår, at ligemandsprincippet skaber en ligeværdig dialog og motiverer kursisterne til at tilegne sig nye færdigheder og teknikker til at mestre hverdagen med en kronisk sygdom.

På baggrund af de positive evalueringsresultater og den store interesse, som patientuddannelseskonceptet har mødt fra såvel patienter som professionelle, vil Sundhedsstyrelsen derfor anbefale, at konceptet - der er udviklet ved Stanford University og er afprøvet i et partnerskab med Gigtforeningen, Kø-benhavns Amt og Ribe Amt - udbredes på landsplan.

Sundhedsstyrelsen udgiver i slutningen af november 2005 en guide med anbefalinger til implementering.

Regler for bijob er gode nok
> Foreningen af Speciallæger

Amtsrådsforeningen har atter gjort overlægers bijobs til et diskussionsemne. Dette på trods af, at der foreligger helt klare retningslinier herfor. Sidst er disse præciseret ved et møde i Amtsrådsforeningen for ca. to år siden. med deltagelse af Yngre Læger, Overlæ-geforeningen samt politikerne Bent Hansen og H.J. Holm. Der var fuldstændig enighed om regelsættet. Amtsrådsforeningens hensigt med på ny at bringe emnet på bane har vel den skjulte dagsorden, at hvis man kan forhindre overlægernes bijob, kan amterne reducere udgifterne forbundet med ventetidsgarantien, idet patienternes muligheder uden for offentlige hospitalsvæsen derved reduceres. Det er bestyrelsens opfattelse, at det foreliggende regelsæt er tilstrækkeligt.

Hvis man fra Amtsrådsforeningens side mener, at der er problemer med kvaliteten, varetagelsen af lands- landsdelfunktionen etc., må Amtsrådsforenin-gen henvende sig til Sundhedsstyrelsen og de videnskabelige selskaber og ikke ved at inkriminere en hel stand. Ligesom hvis Amtsrådsforeningen er utilfreds med den af regeringen vedtagne ventetidsgaranti, som er hovedårsagen til væksten i den private sektor, skal dette løses på anden vis. Dette er imidlertid en anden politisk diskussion, som Overlægeforeningen meget gerne deltager i.

Læs hele Overlægeforeningens Nyhedsbrev på www.fas.dk

Merck siger nej til forlig
> USA

Umiddelbart før medicinalfirmaet Merck & Co. skal i retten i forbindelse med de erstatningssager der er anlagt mod firmet og dets smertestillende middel Vioxx, udtaler firmaets juridiske chef ifølge Reuters, at det ikke - som hidtil antaget - agter at indgå et globalt forlig. Merck er parat til at føre de mere end tusinde retssager enkeltvis. Ifølge Kenneth Frazier er det amerikanske medicinalfirma parat til »det lange seje træk«: »Vi har både ressourcerne og beslutsomheden til at gribe disse sager an igennem mange år,« udtaler han.

Uddannelse og autorisation får igen egen enhed
> København

Sundhedsstyrelsen får fra den 1. oktober igen en egen Enhed for Uddannelse og Autorisation. Området skilles dermed fra enhederne Planlægning og Kvali-tet, Overvågning og Tilsyn, hvor det har hørt til de sidste par år. Kontorchef, overlæge Eva Hammers-høy, bliver chef for den nye enhed.

Sekretariatet for referenceprogrammer flyttes fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivur-dering til Enheden for Planlægning.

Som en stabsfunktion under direktionen etableres en enhed for kvalitet, ligesom projektejerskab for evalueringsprojekter overgår til direktionen.

Fokus på senfølger efter kræftbehandling
> København

Træthed. Ødelagte slimhinder. Tørhed. Føleforstyr-relser. Problemer med sexlivet. Og svært ved at passe sit arbejde. Det er nogle af bivirkningerne og senfølgerne af kræftbehandling, som mange kræftpatienter kan nikke genkendende til.

Nu har Kræftrådgivningen i Københavns Amt etableret en samtalegruppe for færdigbehandlede kræftpatienter med fokus på at forbedre livet efter endt behandling.

Rådgivningen har taget initiativ til en gruppe, hvor man blandt andet kan få hjælp til at komme videre og tale med ligestillede - alt sammen med henblik på, at man kan få et bedre liv med de bivirk-ninger og senfølger, som kræftbehandlingen har medført.

Man skal have levet med sine bivirkninger og senfølger i mindst i et år for at kunne deltage.