Nyheder
Multiresistente bakterier i stærk fremgang
Antallet af hospitalspatienter, der fik infektioner med multiresistente bakterier, steg kraftigt i 2014.
Kilde: DANMAP 2014
6. okt. 2015
4 min.
Antallet af hospitalsinfektioner med vancomycinresistente enterokokker (VRE), steg i 2014 med næsten en tredjedel i forhold til det foregående år. Og i forhold til 2012 er der tale om en seksdobling.
Det fremgår af den årlige DANMAP-rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut (SSI), som hvert år opgør forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i Danmark. Rapporten viser også en hastig vækst i antallet af sager med carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE), som er fordoblet i årene 2012-14.
I 2014 blev der rapporteret 303 tilfælde, hvor VRE var påvist. Det er en stigning på 30 pct. i forhold til 2013 (235 tilfælde) og en 6 dobling siden 2012 (54 tilfælde). Tendensen er den samme i antallet af blodforgiftninger med VRE: De steg i 2014 til 33 mod 23 i 2013 og 12 i 2012.
Langsigtet trussel
Selv om infektionerne foreløbig kun har ramt nogle få hundrede patienter, kan de multiresistente bakteriers fortsatte fremmarch få store konsekvenser. Fortsætter udviklingen kan det for eksempel ende med, at en række almindelige operationer og andre behandlinger, som kræver effektive antibiotika, blive umulige at gennemføre.
”Det er en stor udfordring for hospitalsvæsenet at komme disse bakterier til livs, da de i høj grad kan overleve i miljøet. Det kræver derfor ekstra rengøring og desinfektion for at fjerne disse bakterier, når en VRE patient har været indlagt”, siger overlæge Robert Skov, områdechef for Mikrobiologi og Infektionskontrol hos Statens Serum Institut på SSI’s hjemmeside.
Der findes meget få antibiotika, som kan bruges til at behandle infektioner med VRE.
CPE: Nu sker spredningen herhjemme
De carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE), tegner sig også for en bekymrende fremgang. CPE er en samle-betegnelse for flere slags almindeligt forekommende tarmbakterier, der er modstandsdygtige overfor antibiotikagruppen carbapenem. I 2014 blev der fundet 35 prøver med CPE hos 29 patienter.
CPE giver oftest urinvejsinfektioner, men kan også give blodforgiftning og andre alvorlige infektioner, især hos patienter med kroniske sygdomme og katetre. CPE bakterier er ofte så resistente, at der kun er få eller ingen antibiotika, der kan behandle infektioner med dem.
CPE-bakterier betragtes af det europæiske sundhedsagentur ECDC som den alvorligste resistenstrussel i Europa – og for Danmark er det så meget mere bekymrende, at CPE nu i højere grad end tidligere spreder sig mellem patienter på danske sygehuse. En skærpet indsats omkring hygiejnen på sygehusene er derfor afgørende, mener Robert Skov.
Tidligere var de fleste tilfælde af infektioner med CPE relateret til rejser i udlandet. Men i 2014 var kilden til CPE-bakterierne i mange tilfælde enten uafklarede eller skyldtes spredning mellem patienter på et dansk sygehus, fremgår det af DANMAP-rapporten.
”Især den øgede forekomst af CPE i Danmark giver grund til bekymring for både patienter og klinikere, da Enterobacteriaceae i længere tid kan bæres i tarmen uden symptomer på infektion, hvilket gør det vanskeligt at kontrollere udbrud”, lyder en af rapportens konklusioner.
Danmap 2014 – Læs hele rapporten her (link)
Men der er andre multiresistente bakterier end VRE og CPE, og de er ligeledes i fremgang. I 2014 blev i alt 2.965 personer fundet smittet med MRSA, 1.277 tilfældene drejede sig om husdyr-MRSA. Til sammenligning blev der i 2013 fundet 2.094 MRSA-smittede – heraf var 643 smittet med husdyr-MRSA.
En væsentlig del af denne stigning kan dog skyldes, at der – foruden en øget fokus på MRSA – i december 2012 blev indført en skærpet screening af mennesker, der har kontakt til svin.
Men at stigningen er en kendsgerning, fremgår af, at antallet af MRSA-blodforgiftninger i 2014 steg til 56 mod blot 30 i 2013. Selv om det er en dramatisk stigning, er tallet dog lavt, sammenlignet med andre europæiske lande, understreger rapporten.
Antallet af patienter, som fik blodforgiftninger med såkaldte ESBL-bakterier, steg til gengæld ikke i 2014. Det var – lige som året forinden, 261. En stigning er der dog sket, hvis man sammenligner med 2008, hvor 96 patienter fik ESBL-blodforgiftning.
Lægeforeningen: Foruroligende
På ét punkt giver DANMAP-rapporten grund til fortrøstning, mener Lægeforeningen: Tallene viser nemlig, at de praktiserende lægers forbrug af antibiotika ikke er steget siden 2011, og at der for visse typer antibiotika endda er sket et fald.
Men den overordnede stigning i antallet af hospitalsinfektioner med multiresistente bakterier giver grund til bekymring, understreger næstformand i Lægeforeningen, Michael Dupont på foreningens hjemmeside:
“Det er stærkt foruroligende og understreger, at der er brug for at fortsætte den intense indsats mod antibiotikaresistens. På hospitalerne er der blandt andet behov for en stor hygiejneindsats og for at få nedbragt antallet af infektioner”, siger Michael Dupont.
Han peger på Herlev Hospital som et eksempel på, hvordan man siden 2010 har arbejdet målrettet på at bringe forbruget af antibiotika ned.
“Klare retningslinjer og en grundig overvågning af forbruget af antibiotika har resulteret i et markant fald. Det er et eksempel, som med fordel kan udbredes - ikke kun til andre sygehuse, men også til almen praksis", siger Michael Dupont.