Skip to main content

Multislice CT - multioptions

Peter Sand Myschetzky & Arne Rosenklint

2. nov. 2005
3 min.

Computernes hastige udvikling har i løbet af utrolig kort tid ikke kun øget CT-skannernes undersøgelseshastighed betydeligt, men har også forbedret opløseligheden. Endvidere er stråledosis blevet reduceret væsentligt. Den hurtige opsamling af store billeddata har givet os mange flere dimensioner. På enhver CT-skanners tilhørende arbejdsstation er det således muligt at behandle data til mange forskellige typer tredimensionelle rekonstruktioner, endog tidsrelaterede data som blodflow kan registreres næsten momentant. Registreringen af dataopsamlingens tidsmæssige relation i forbindelse med injektion af nøjagtige kontrastmængder pr. tidsenhed giver os nu også en meget præcis registrering af forskellige vævstypers perfusion. Således kan man få oplysninger om vævsperfusion så nøjagtigt som antal ml blod pr. 100 g væv samt hastigheden heraf, og så kan transittiden pr. ml blod bestemmes meget nøjagtigt. Uden problemer kan man således identificere infarkter i cerebrum umiddelbart efter deres opståen. Også flowhastighed i forskellige tumorer kan bestemmes. Selv leverens dobbelte kredsløb er ikke længere noget problem for tilvejebringelse af en eksakt flowbestemmelse (Fig. 1 ).

De store mængder data gør det også muligt på kort tid at fremstille tredimensionelle rekonstruktioner; vi kan således på få minutter lave tredimensionelle rekonstruktioner af knogler og udføre virtuel kolonskopi, laryngoskopi, bronkoskopi, rhinoskopia posterior m.m. Også virtuel biligrafi og aortografi kan udføres på få minutter forudgået af i.v. kontrastinjektion. CT-angiografi med i.v. kontrastinfusion er med i enhver nyere CT-skanners basissoftware.

Allerede nu er der flere eksperimentelle CT-skannere i brug med en meget høj opløsning helt ned til 0,1 mm. De første electronic beam tomography (EBT)-skannere er allerede opstillet - disse udmærker sig ved slet ikke at have bevægelige dele - idet røntgenrøret er placeret uden for skanneren. Vi kan således inden længe se koronararteriografier der viser koronarkar, arteriosklerotiske plaques og tromber med 0,1 millimeters nøjagtighed.

Den høje billedopdateringshastighed har også gjort det muligt at foretage CT-gennemlysning - således kan man bioptere »live« med kun ca. et halvt sekunds forsinkelse. Nu er det altså muligt med millimeters nøjagtighed at bioptere overalt i kroppen. Præcisionsudstyr til eksakt implantation af radioaktive seeds er allerede til at købe.

Biopsioptionen har sammen med en avanceret laservejledt nåleføring med et specialapparatur gjort det muligt at ramme de for ultralyd og almindelig gennemlysning utilgængelige og små (lunge-)tumorer på kun 5-10 mm i omkreds - endda uden større besvær. Dette udstyr kan i dag erhverves til alle skannere for ca. 180.000 kr. Man kan således spare patienterne for en åben torakotomi. Skønsmæssigt taler vi således om økonomiske besparelser af en anselig størrelse for slet ikke at tale om undgåelse af postoperativt ubehag og komplikationer.

Gennemlysnings-CT gør det desuden muligt at foretage drænanlæggelser, der hvor UL-vejledte procedurer ikke lader sig gennemføre. CT-gennemlysning er også et meget lovende værktøj til vertebroplastik (smertepallierende translaminær cementinjektion i corpora ved columnafrakturer) (Fig. 2A ).

CT-urografi (uden i.v. kontrast = unenhanced CT-urography ) med en specificitet og en sensitivitet på nær 100 for detektion af alle urinvejssten (også de »røntgennegative«) bør inden længe kunne afløse den traditionelle i.v. urografi. Også vores almindelige oversigt over abdomen ved akutte abdominale tilstande må snart se sig truet af en multiinformativ CT-oversigt over abdomen.

Ydermere har multislice -skannere med en opløsning på 0,75 mm og 1,25 mm skabt en ny undersøgelsestype - high resolution CT - i og med at skanning af lungeparenkym med så tynde snit gør det muligt at skelne meget præcist mellem mange forskellige typer af lungesygdomme og deres genese (Fig. 2B ).



Reprints: Peter Sand Myschetzky, CT-sektionen, Radiologisk Afsnit, Billeddiagnostisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte.

Litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.