Skip to main content

Mutationer i ionpumpen

Redaktionen
6. mar. 2006
01 min

Lektor, dr.med. Bente Vilsen, Institut for Fysiologi og Biofysik, Aarhus Universitet, har modtaget 3 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Bente Vilsen forsker i en særlig form for migræne og en særlig form for Parkinsons sygdom, som skyldes mutationer i det såkaldte ionpumpeprotein Na,K-ATPase. Proteinet er uundværligt for elektrisk signalering samt for udskillelse og genoptagelse af neurotransmittere i enderne af nerverne. Pengene fra Lundbeckfonden skal anvendes til at karakterisere de forstyrrelser i funktionerne på molekylært plan, som mutationerne forårsager. Målet er at få en øget forståelse af mekanismerne bag såvel migræne som epilepsi og Parkinsons sygedom.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen