Skip to main content

Myg, mennesker og måske klimaforandringer

Journalist Anne Absalonsen/Uncial.dk

11. apr. 2008
5 min.



Øget nedbør og stigende temperaturer og luftfugtighed sætter ifølge Human Development Report 2007/2008 mere end 220 millioner mennesker i risikozonen for malaria, som ellers har været uden for fare. UNDPs årlige rapport om udviklingen for verdens befolkning anslår, at hvis temperaturerne stiger tre-fem grader i gennemsnit, som det internationale klimapanel forudsiger, vil de nuværende fyrre procent af verdens befolkning, der lever med risiko for malaria, vokse til cirka tres procent i løbet af dette århundrede, også selvom klimaforandringerne på den anden side kan føre til tørke, der hindrer udbredelsen af malaria. Man regner i dag med, at hver femte indbygger i verdens fattigste lande er berørt af klimaforandringer i form af netop tørke, oversvømmelser eller voldsomme storme.

Hvert år er der op mod 500 millioner alvorlige tilfælde af malaria, og man skønner, at mellem en og to millioner dør som følge af en malariainfektion, heraf er cirka halvdelen børn. Tallene er behæftet med en stor usikkerhed, da kun et ud af otte tilfælde indberettes. Sikkert er det, at over 90 procent af tilfældene forekommer i landende syd for Sahara.

Vi ved det ikke

»Udviklingen i landene syd for Sahara er trods stigende temperaturer faktisk den modsatte af, hvad man kunne forvente: På Zanzibar er malaria faldet flerfold, i mange områder på det afrikanske fastland er den faldet med en tredjedel indenfor de sidste cirka fem år«, siger professor dr.med. i international sundhed og førende international malariaforsker tilknyttet Center for Medicinsk Parasitologi ved Københavns Universitet, Ib Bygbjerg.

»I en landsby vi har fulgt i Tanzania siden 1992 faldt malariaen allerede i slutningen af 1990'erne. I den landsby og på Zanzibar er forklaringen nok, at der er blevet installeret imprægnerede myggenet og givet bedre adgang til behandling, på Zanzibar ikke mindst ny kombinationsmedicin Artemisin-combination therapy, ACT. Og andre steder i Afrika mener man også, at de nye forebyggelses- og behandlingsmetoder formentlig har haft en virkning. Men skal vi være helt ærlige, ved vi ikke med sikkerhed, om det også kunne skyldes klimaforandringer. I Gambia, der jo ligger nær Sahara, bemærkede man allerede i 1990'erne, at malariaen gik tilbage, måske pga. mindre regn, men omvendt gik den frem visse steder, f.ex. i Kenya, hvor køligere, tørre områder pludselig havde epidemier, for eksempel Kisii området, pga. mere varme og regn i forbindelse med El Nino«.

De seneste tyve år er antallet af malariatilfælde næsten fordoblet, blandt andet på grunde af resistens mod klorokin, det hidtil mest effektive middel i behandlingen af malaria. Men øget anvendelse af især insecticidbehandlede myggenet, ITNs, har været med til at flade kurven ud, så selv FNs seneste rapport om 2015-målene konkluderer, at det går - om end meget langsomt - den rigtige vej. Myndighederne i Niger, Togo, Zambia, Zanzibar har således fået kontrol over malaria, blandt andet takket være politisk indsats i retning af 2015-målene. I lande som Zambia, Malawi og Ghana sover knap hvert fjerde barn idag under ITNs, mod bare nogle få procent for ti år siden.

»Andre forklaringer på de seneste års tilbagegang af malariaen kunne være økonomisk fremgang: Modsat hvad de fleste tror, er bruttonationalproduktet stigende i mange afrikanske lande, og malaria er i bund og grund en fattigdomssygdom. Så jeg må sige som Sokrates: det eneste vi ved, er at vi intet ved - men jeg kan tilføje for egen regning, at jeg tror det er en kombination af flere faktorer, at malariaen er faldet i Afrika de senere år: bedre forebyggelse og behandling, økonomisk fremgang og måske klimaforandringer«, siger Ib Bygbjerg.

Fattigdom eller klimaforandringer?

»Hvis vi virkelig ønsker at gøre noget godt for omverden, ville Danmark for omkring 15 milliarder kr. om året egenhændigt kunne halvere malaria i verden. Det ville redde 850 millioner menneskers liv over århundredet, redde 300 millioner personer i at blive syge hvert eneste år. Det vil betyde, at indbyggerne i de pågældende lande ville leve bedre liv, blive mere produktive og efterlade verden til deres børn og børnebørn i 2100 langt, langt bedre«, skriver klimaforskeren Bjørn Lomborg i en kronik i Jyllands Posten i januar 2008. Han peger i flere artikler og i sin bog Køl af, der udkom sidste år, på, at malaria lige så godt kan angribes her og nu, og at bare tre milliarder dollars årligt, eller det, der svarer til to procent af, hvad det koster at implementere Kyoto-protokollen. Ifølge Bjørn Lomborg viser flere videnskabelige modeller, at risikoen for malaria kun nedsættes med 0,2 procent, hvis Kyoto-protokollen gennemføres.

»Klimaet betyder en marginal forøgelse af malaria-tilfældene med tre procent. Hvis vi tackler malaria nu, betyder det tre procent af nul, altså ingenting. Hvis den derimod stiger meget, vil klimaet betyde yderligere tre procent«, siger Bjørn Lomborg, og understreger, at når dødstallene er høje eller endog stigende i nogle lande syd for Sahara, har det intet at gøre med klimaforandringer og alt med fattigdom:

»Korrupte regeringer er en del af problemet og vigtigt at pointere: manglende sprayning af net eller boliger, der ikke gennemføres på grund af korruption, betyder dramatisk flere malariatilfælde«, siger han.

Når vi nogle steder ser nye og alvorlige udbrud af malaria, skyldes det så ikke også, at myggene rykker længere op i højlandet, fordi det bliver varmere?

»Nej, kun ganske lidt eller slet intet - faktisk har flere artikler vist ingen korrelation«, siger Bjørn Lomborg og henviser til sin bog, hvor han citerer forfatterne af en WHO rapport for at bemærke, at der er en tendens til et linke alle fænomener til populære videnskabelige temaer som klimaforandringerne, og at dette også kan gælde i forbindelse med malaria-epidemier i Afrika.

Malaria

Malariamyggene yngler i vandpytter, og lokale faktorer som nedbør er derfor væsentlige for udviklingen fra larver til myg. Temperaturerne spiller også en rolle, for jo varmere, jo hurtigere kan den parasit, der lever i malariamyggen og er den egentlige årsag til sygdommen, udvikle sig og jo lavere er risikoen for, at vektoren dør inden parasitten er færdigudviklet.

Malariaparasitten Plasmodium er en lille encellet organisme, der lever i mennesker og i myg af arten Anopheles.

De temperaturstigninger, HDR lægger til grund for den stigende risiko for malariasmitte stammer fra FNs internationale klimapanel, IPCC, der forudser en global opvarmning på mellem 1 og 3,5 grader celsius i løbet af det kommende århundrede.

Kilder:

Referencer

  1. Læger uden Grænser (MSF), Nyhedsjournalen
  2. Human Development Report 2007/2008 samt link til rapporten om Climate Change and Human Development in Africa.
  3. The Millennium Development Goals Report 2007.