Når de britiske læger mødes

Debatten er livlig, og den fremskudte talerstol er omdrejningspunktet for opmærksomhed. Nogle gange startes emnet med en præsentation af en komiteformand, det kan være formanden for junior doctors, formanden for research committee eller andre. Nogle gange er det en forslagsstiller, fra f.eks. Oxford-divisionen, der starter debatten.

Ønsker man ordet, skal man udfylde en lille slip og angive, om man vil tale for eller imod forslaget, er forslagsstiller - og i øvrigt, om man er førstegangstaler. Så får man gerne et venligt ord med på vejen af chairman of RB, så der skabes forståelse for, at man ikke er en trænet BMA-mødedeltager med stort oratorisk talent.

Talerne kaldes i rask tempo op til talerstolen, der er placeret tydeligt på en platform foran mødedeltagerne. Indlæggene for og imod går som regel på skift, så debatten nuanceres.

Men salen har også stor indflydelse på, hvad der sker. Er der f.eks. fire talere tilbage, der alle vil tale for et forslag spørges forsamlingen af formanden, om de vil høre argumenterne. Råber de nej går man over til afstemning i stedet for. Og de råber ofte nej. Er det for kedeligt, kan man også råbe, at man ønsker at gå videre i dagsordenen, og så skal forslaget herom umiddelbart bringes til afstemning. To tredjedele af de tilstedeværende kan så sørge for, at man kommer videre i dagsordenen. Der råbes i det hele taget en del fra mødedeltagernes rækker - ikke uhøfligt - men lidt i stil med det engelske parlaments traditioner. Stemningen er ret uhøjtidelig, og det synes at være en nødvendig kvalitet hos the chairman of the representative body at have humor og i øvrigt være hurtig, knivskarp og i stand til at skære igennem. Men han skal også lytte til forsamlingens puls - det er hans væsentligste opgave. Formand og næstformand skiftes til at være mødeleder, da det kræver meget styring og koncentration at afvikle mødet. Tidsplanen er utrolig detaljeret i relation til, hvad der skal nås af resolutioner inden for et givent tidsrum. Tidsplanen holdes på minuttet. Det er ret imponerende.

Afstemningerne sker hurtigt med grønne kort, der rækkes op i vejret. Der tælles kun for og imod, og almindeligt flertal er nok. Det afgøres suverænt af formanden, om forslaget er passed, evt. overwhelmingly passed. Der er også elektronisk afstemningsudstyr, men det anvendes kun, hvor der er tvivl om udfaldet, og det er relativt sjældent i forhold til antallet af afstemninger.

Generelt er der en tendens til, at forslagene vedtages. Der er meget lidt, der ikke når igennem nåleøjet. Og det er klart ikke »rart« at få et forslag stemt ned. Skal man være lidt kritisk, kan man have lidt svært ved at se demokratiet rigtig virke. Man skiftes lidt til at få sine resolutioner igennem. Men forarbejdet med dagsordenen må være enormt og er i sig selv udtryk for en politisk proces.

Når forslagene er vedtaget og mødet slut, skal Council forholde sig til dem - senest inden for seks måneder. De kan vælge at sende en resolution til afstemning blandt alle medlemmer, men hvis ikke det sker, er det officiel politik, som Council skal arbejde på at implementere.

Hvad debatteres så?

Spændvidden er helt utrolig. Det er alt fra cykelhjelme til massiv kritik af NHS og sågar også en opfordring til en navngiven højtstående person inden for sundhedsvæsenet om at gå af. Der lægges ikke fingre imellem. Tonen er rå men til gengæld ubarmhjertig. Det bærer præg af, at man taler til kollegaer, som man langt hen ad vejen er meget enige med. Der er normalt ikke meget baggrundsmateriale til de enkelte mo-tions. Men der er dog undtagelser.

Modsætningsforholdet til NHS er p.t. meget stort. Ved sidste årsmøde vedtog man, at BMA skulle analysere NHS og stille forslag til forbedringer. Det har resulteret i et projekt, der næsten ironisk hedder Caring for NHS. På mødet blev indholdet debatteret, og forslagene fremlagt i en rapport til lejligheden: A rationel way forward for the NHS in England.

De medicinstuderende er medlemmer af BMA og har deres egne temaer på dagsordenen. Den dagsorden, der især var vigtig for dem i år, var de stigende omkostninger ved at få en uddannelse. Det blev nævnt flere gange, at i gennemsnit har en færdig cand.med. en gæld på 22.000 pund, hvilket bl.a. skyldes, at der er brugerbetaling på de engelske universiteter. Hele forsamlingen støttede op om resolutionen om at revidere betalingssystemet, ikke mindst så rekruttering til lægeuddannelsen kan komme fra alle samfundslag.

Forebyggelse med alvor

Forebyggelse fylder også i England. Det har også været omtalt i de danske aviser, at der skulle debatteres et forslag om foranstaltninger for at imødegå fedme hos børn. Særlig kontroversielt var et forslag om, at fedme hos børn under 12 år skulle behandles som parental neglect - altså misrøgt og dermed lægge op til en kriminalisering af forældrene.

Det fik debatten til at rulle. Er det lægernes opgave? Vil det ikke ødelægge patient-læge-forholdet? Det vil ikke virke alligevel? Hvor går grænsen for misrøgt etc.? Det endte med, at forslaget om kriminalisering faldt enstemmigt. Man nøjedes med at vedtage en opfordring til at lovgive mod usund mad til børn og for reduktion af salt, sukker og fedttilsætning. Og til at regeringen skal sørge for motionsfaciliteter og lignende, mere almindelige men trods alt ret konkrete forebyggelsestiltag. Og så fortsatte man med nye resolutioner om alkohol, miljø og rygning. Der var stor begejstring, fordi BMA har en stor aktie i at have fremprovokeret vedtagelsen af en antirygelov fra den 1. januar 2008. En lov, der på mange måder minder om den danske.

Videreuddannelsen

Yngre lægers formand, Jo Hilborne, holdt et stærkt kritisk indlæg mod det nye Medical Training Application System (MTAS). Der skydes på dekaner, det medicinske uddannelsessystem og regeringen. Hun har medvind i forsamlingen. Da formanden minder hende om, at tiden er brugt, lyder der buuhråb. Hun ender med en stående ovation. Men forsoningens tid er alligevel inde efter et dramatisk formandsskifte i BMA, der har med sagen at gøre. Hun opfordrer til opbakning bag det nye lederskab og til, at foreningen står sammen om at ændre på vilkårene for de unge læger.

Men inden diskussionen er færdig, er der mere dramatik. Først skal en resolution om forslag om hendes egen afgang behandles. Men den har ingen gang på jorden - opfattelsen af, at Junior Doctors' formand og bestyrelse har gjort en kæmpeindsats for at kæmpe imod det forhadte ansættelsessystem, er overvældende stor i de mundtlige indlæg. Foreningens mange fraktioner rykker sammen i kampen mod det katastrofale ansættelsessystem.

Det engelske videreuddannelsessystem er ændret inden for de seneste par år, blandt andet med en ny turnusordning (foundation years) men med relativ god opbakning til ændringerne, som havde til formål at skabe en bedre og hurtige speciallægeuddannelse. Det helt store problem o pstod imidlertid, da ansættelsesproceduren til uddannelsesstillingerne blev ændret. Det der kaldes MTAS. Der er udbudt og besat for få stillinger til de mange, der ville i uddannelse. Kritikken er haglet ned over et ansættelsessystem, der opleves uretfærdigt, uigennemskueligt og utilstrækkeligt. Kritikken går både på de forskellige vilkår i de enkelte specialer og i de forskellige deaneries' ansættelsesprocedurer. Og det i et land, hvor strukturerede test og ensartethed i hele landet er bærende værdier i uddannelsessystemet fra grundskolen til arbejdsmarkedet.

Gordon Brown får opfordring til at gøre noget ved det

Repræsentantskabet ender da også med at vedtage en resolution, hvor Tony Blairs afløser - den tidligere finansminister, Gordon Brown, som tiltræder på Lægemødets sidste dag - opfordres til at gøre noget ved problemet med en række konkrete forslag. Han har udnævnt sundhedsområdet til at være et af sine indsatsområder, så det bliver spændende at følge, hvad det får af betydning for NHS, videreuddannelsen og alle de andre dagsordener i den engelske lægeforening. Skiftet væk fra Tony Blair er i øvrigt populært i repræsentantskabet. På en testafstemning af det elektroniske udstyr svarer 73 procent, at de ikke vil savne Tony Blair.

Hvad sker der ellers?

Der er ca. 600 deltagere i mødet. Størrelsen gør, at det også er muligt at krydre det med en del andre aktiviteter. Der er f.eks. i frokostpausen foredrag om faglige emner. Der er morgenmøder, hvor bl.a. formanden står til rådighed for spørgsmål, som er fremsat skriftligt, og til at debattere dem - en seance på fem kvarter.

Men afviklingen af alle de mange resolutioner er tidskrævende. Der er i alt skemalagt 22 effektiv mødetime til at afvikle alle punkterne. Mødet starter søndag aften og slutter ved frokosttid torsdag.

BMA har en stor udstilling tilknyttet, hvor man naturligvis reklamerer for sine medlemstilbud men også fortæller om, hvad organisationen har lavet i årets løb. Generelt er der ikke kommercielle stande men f.eks. det bilfirma, man har lavet en aftale med, har en flot Audi A4 udstillet. Samarbejdspartnere som NHS og parallellen til vores Læge-middelindustriforening har også en stand.

Traditionerne

Traditionerne fylder meget i den engelske lægeforening. Søndagen starter f.eks. med en messe for Lægeforeningen. Her kan de delegerede iføre sig den akademiske klædedragt og deltage i en tre kvarter lang ceremoni.

BMA er 25 år ældre end den danske Lægeforening og fylder 175 år i år. Noget, der ikke gøres stort væsen ud af - men med én væsentlig undtagelse. Da man fyldte 125 år, var prins Philip præsident i dette år. Da man fyldte 150 år, var Prins Charles præsident. I år blev Prinsesse Anne, den tredje i familien, indsat som foreningens præsident. Et arrangement, der bar præg af den andægtighed, der omgiver den kongelige familie, men med en skræmmende logistik og overvågning af sikkerhedsmæssige grunde.

Den engelske Lægeforenings årsmøde var bestemt et besøg værd.

BMA

Den britiske Lægeforening (BMA) er den fælles forening for læger i England, Skotland, Wales og Irland. Deres størrelse er i vore øjne overvældende: 139.000 medlemmer, hvoraf de 18.000 er studerende. Foreningen er opdelt i ni lægegrupper, der hver har deres egen komite.

Foreningen vælger hvert år en præsident, der mest er repræsentativ. BMA fylder i år 175 år, og i den anledning blev Hendes Majestæt Prinsesse Anne indsat som præsident. Den højeste myndighed er RB (Representative Body), som styres af en formand og næstformand, der forestår afviklingen af Lægemødet samt sidder i bestyrelsen (Council). Den politiske ledelse ligger i hænderne på en bestyrelse (Council), på 34-38 medlemmer. Council ledes af en valgt formand og næstformand. Resten af Council's medlemmer er enten fødte medlemmer (som formand for særlige komiteer) eller valgt direkte i et af de ti valgområder, som de fire lande er opdelt i, og blandt de ni forskellige lægegrupper. Både studenter og pensionister er medlem.

BMA's funktion er meget lig Lægeforeningens. Man er både standsforening og fagforening samt udgiver det velrenommerede British Medical Journal. Organisationen fungerer efter demokratiske spilleregler, og det årlige Lægemøde har central betydning for foreningens politiske dagsordener.

Hvordan virker demokratiet?

Representative Body (RB, som er repræsentantskabet) mødes en gang om året forskellige steder i landet. I år var det i den smukke badeby Torquay i piskende regn, så der var ikke meget til at distrahere deltagerne. Det centrale redskab er de såkaldte motions - som er resolutioner med et politisk indhold, der opfordrer til, at BMA arbejder for en bestemt politik.

Alle lokale grupper i foreningen kan fremsætte motions. Alt i alt er der vel fremsat mere end 800 forskellige motions, som mødet skal forholde sig til. Det kan man selvfølgelig ikke nå, så derfor er indført et system, der håndterer det på følgende måde:

»The Agenda Committee« gennemgår alle forslag og grupperer dem i emner - i år i 52 emner.

Emnerne spænder fra »Equality and diversity« og til f.eks. »Scotland« og »NHS«.

Inden for hvert emne grupperes yderligere, og forslagene ordnes i rangfølge. Komiteen vælger et forslag ud i emnekredsen, som de foreslår debatteret (markeres med *). Alternativt kan de vælge at sammenfatte forslagene i et forslag, de selv producerer. Også de forslag, der foreslås at udgå, optrykkes i dagsorden, men det markeres, at de forventes at udgå, da man ikke kan nå at diskutere dem. Trøsten for dem, der har stillet disse forslag, er, at emnet i hvert fald bliver behandlet. Alle forslag offentliggøres i dagsordenen - der fylder 82 sider!

Komiteen kan også foreslå, at nogle forslag markeres med A. Det betyder, at de er ukontroversielle og velbelyste og anbefales vedtaget uden debat.

For at sikre sig, at de vigtige forslag kommer til debat, har man ved mødet en indledende runde, hvor nogle repræsentanter finder frem til de fem mest vigtige emner. De mærkes P og skal prioriteres.

I løbet af mødet kan der ikke fremsættes forslag eller ændringsforslag; alt skal være anmeldt i god tid inden punktet startes.