Når fire gange en bliver syv

Det kom sig ved et tilfælde. Reservelæge Helle Ibsen var en af en håndfuld yngre læger, der var troppet op til et møde for yngre læger i blokstilling til almen medicin i Sønderjyllands Amt. På mødet skulle der findes en lokal repræsentant til Foreningen af Yngre Almen Medicinere (FYAM). Det viste sig hurtigt, at Helle Ibsen var den eneste af de fremmødte unge læger, der havde husket at betale sit kontingent til moderforeningen, Dansk selskab for almen medicin, og dermed var valgbar, så snart rettede blikkene sig mod hende. Kort efter blev den nyvalgte FYAM-repræsentant opfordret til at indtræde i Dansk selskab for almen medicins uddannelsesudvalg, som stod foran at skulle udfærdige målbeskrivelse for uddannelsen til speciallæge i almen medicin.

»Det kom lidt pludseligt, og jeg vidste dårligt nok, hvad jeg skulle vælges til. Men da ingen andre stod i kø for at deltage, sprang jeg til, og det har jeg ikke fortrudt«.

I over et år har hun været engageret i arbejdet med den nye målbeskrivelse, og det har givet overraskende udbytte på adskillige fronter. Eksempelvis har arbejdsprocessen i sig selv været forbløffende.

»Under vejledning og inspiration fra tovholdere, der var udpeget af Dansk selskab for almen medicin, har vi blandt andet skullet konkretisere ned i detaljer, hvad der egentlig ligger i de syv roller, lægen skal udfylde inden for det almen medicinske område. Hvad kræver vi rent faktisk, når vi siger, at lægen skal mestre at være eksempelvis sundhedsfremmer, eller at vi skal kunne kommunikere godt med patienten? Her har vi måttet bevæge os mellem det abstrakte og det helt konkrete plan, dels for at få mening bag ord og krav i målene, dels for at kunne udvikle en samlet målbeskrivelse og opstille evalueringsmål. Det lykkedes ved hjælp af arbejdsmetoder, tovholderne Charlotte Tulinius og Jens Tørning lærte os«, fortæller Helle Ibsen.

Forskellige arbejdsgrupper har arbejdet med hver af de syv roller i relation til almen medicin. Grupperne har taget afsæt i en fælles brainstorm på baggrund af de enkelte deltageres erfaringer fra daglig praksis.

»Vi har over en periode noteret helt konkrete oplevelser og erfaringer fra dagligdagen, der relaterer sig til rollen som eksempelvis sundhedsfremmer. For eksempel situationer, hvor vi på baggrund af profylaktiske undersøgelser taler rygestop eller alkoholvaner med en patient, eller i forbindelse med børne- eller svangreundersøgelser«, forklarer hun.

Efterfølgende er de konkrete oplevelser blevet fremlagt, diskuteret og viderebearbejdet i arbejdsgrupperne. På den måde er det efterhånden lykkedes at afdække hele spektret af rollen som sundhedsfremmer.

»Det erfarede vi, da vi efterfølgende fremlagde arbejdet for andre medlemmer af udvalget. Her viste det sig, at deres bidrag på den ene eller anden måde var indeholdt i vores målbeskrivelser. Det var utroligt overraskende og spændende at opleve. Nogle siger, at fire menneskers viden og erfaring svarer til syvs, når man tilrettelægger en arbejdsproces rigtigt. Det oplevede jeg vitterligt ske«, siger Helle Ibsen.

Mere afklaret om egen fremtid

Helle Ibsen er i takt med arbejdet blevet langt mere afklaret om, hvilke krav hun stiller til sin egen lægefremtid.

»Jeg har sluppet den sidste rest af tvivl om, hvorvidt det er alment praktiserende læge, jeg skal være. Efter at have mødt en masse ældre kolleger, der virkelig brænder for deres fag og for udviklingen af det, er jeg nu overbevist om, at man udmærket kan blive ved at udvikle og engagere sig samtidig med, at man har økonomisk ansvar for sin praksis. Det kommer helt an på, hvordan man indretter sig, og hvad man stiler efter«, mener Helle Ibsen.

Hun har i dag to ufravigelige krav til kommende praksisfællesskab. Der skal være fysiske rammer til stede for en uddannelseslæge, og kollegerne skal ikke mindst have lyst til faglig udveksling indbyrdes og med de unge under uddannelse.

»For mig at se er det utrolig vigtigt, at man hele tiden bliver kigget over skulderen i sit arbejde og lader sig konfrontere med spørgsmål om, hvorfor man gør, som man gør. Andres spørgsmål får os til at reflektere over, hvad det egentlig er vi gør«, siger hun.

Helle Ibsen glæder sig over, at hun sammen med omkring 70 kolleger fra hele landet greb chancen for at sætte et fingeraftryk på den nye målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen inden for almen medicin.

»Den gamle målbeskrivelse beskrev især de nødvendige faglige kompetencer, som i dag er indeholdt i kravene til rollen som medicinsk ekspert. Men kravene til den alment praktiserende læge rækker jo langt videre, eksempelvis til rollerne som sundhedsfremmer, leder/administrator, kommunikator og samarbejder. Det er vigtigt, at der nu er fastsat konkrete mål og minimumskompetencer på alle disse områder. Med den nye målbeskrivelse kan vi som uddannelseslæger bedre kræve, at vi undervejs også får indsigt i eksempelvis administration af en praksis«, forklarer hun.

Uddannelsen bliver kort sagt bedre, men også mere krævende med den nye målbeskrivelse. Konkret stilles der blandt andet krav om, at uddannelseslægerne udarbejder et lille projekt undervejs. Den erfaring vil givetvis lette senere udfordringer inden for eksempelvis kvalitetssikring, påpeger hun.

»Desuden skal vi løbende evaluere uddannelsesforløbet ved at føre logbog. Det bliver sandsynligvis tidskrævende, men samtidig et godt arbejdsredskab for den enkelte« siger Helle Ibsen.

Helle Ibsen

Kandidat fra Aarhus Universitet 1995. For tiden ansat som reservelæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Haderslev Sygehus. Til april næste år færdiguddannet som almen mediciner.