Skip to main content

Armbevægelserne er store, når hospitalerne praler af deres høje forskningsniveau. Når de samme forskere så kræver ordentlige arbejdsvilkår, lyder der ganske andre toner fra direktionsgangen.

I stedet for at give de fondslønnede ph.d.-studerende løn under barsel på samme vilkår som deres fastansatte kolleger, udsættes de med egne ord for en »uværdig behandling«, som ifølge Yngre Læger (YL) tangerer brud på ligebehandlingsloven.

Barselslønnen bliver nemlig ikke som for de fastansatte taget fra hospitalets driftsmidler men fra forskningsmidlerne. Dermed risikerer der at mangle penge til at gøre arbejdet færdigt for.

Kønsdiskrimination

Og perspektivet rækker ud over den enkelte nybagte forælder, for der er risiko for kønsdiskriminering. Forskningscheferne fra Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Aalborg Sygehus siger samstemmende, at man ikke kan fortænke vejledere og fonde i at overveje ph.d.-ansøgernes køn og alder, når forskningsmidlerne skal fordeles.

»Det skubber i den helt forkerte retning i et samfund, hvor vi ellers har fokus på at få flere kvinder ind i forskning og flere kvinder i topstillinger«, siger forskningschef Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet.

Samme holdning har flertallet af de unge forskere, som Ugeskriftet har talt med. Sagens alvor betyder dog, at kun få har lyst til at stå frem med navn. En af dem er Marie Sigurd fra Rigshospitalet.

»Det må være nok, at vi ,belaster` afdelingen med vores fravær under barsel. Vi lever i et samfund, hvor der for det første fødes for få børn, for det andet kræves flere veluddannede hoveder. Så er det da fjollet at sætte forhindringer op, så man risikerer, at kvinderne vælger børnene fra, eller at afdelingerne vælger kvinderne fra«, siger hun.

Forskerne betaler

Den risiko er man imidlertid klar til at løbe på flertallet af de hospitaler og sygehuse, som Ugeskriftet har kontaktet. Det gælder således Rigshospitalet, Herlev Hospital, Århus Universitetshospital, Skejby, Århus Sygehus og Aalborg Sygehus. Det er også kutyme på Bispebjerg Hospital, men hospitalet har i nødsituationer betalt, oplyser ledelsen.

Odense Universitetshospital har aldrig haft en gravid, fondslønnet ph.d.-studerende, men også her ville pengene formentlig gå fra forskningsmidlerne, lyder det.

De eneste undtagelser, som Ugeskriftet har fundet, er Hvidovre Hospital og Glostrup Hospital. Her regnes de fondslønnede som almindeligt ansatte, og derfor betaler hospitalerne forskellen mellem løn og dagpenge.

Og sådan bør det også være, mener Hvidovre Hospitals forskningschef, Ove Andersen. »Det må ikke gå ud over forskningen. En rigtig, rigtig stor del af vores forskning er eksternt finansieret, og det er regionernes hospitaler, der skal betale for opsuppleringen under barsel«, fastslår han.

Flagskibet

Rigshospitalets ph.d.-studerende er repræsenteret i Foreningen af Yngre Forskere (FYF), og her mener bestyrelsen absolut ikke, at hospitalet lever op til sit ansvar.

»Det minder ikke meget om en institution, der er kommet med ind i dette årtusinde, og det er bestemt uværdigt for et hospital, der foregiver at have forskning som flagskib«, siger Mark Aplin fra FYF's bestyrelse. På vegne af foreningen efterlyser han et større ledelsesmæssigt engagement for at give forskningen gode vilkår i stedet for bare at sende barselsregningen videre til de enkelte afdelinger.

Hospitalsdirektør Jørgen Jørgensen afviser, at forskningen ikke er en topprioritet. »Vi får eksterne forskningsmidler for omkring 250 millioner kroner om året, og vi opkræver ikke overhead. Vi har en politik om ikke at skære på forskningen - heller ikke under sparerunder - så at påstå, at vi er nærige, er helt ude i hampen«, siger han.

Jørgen Jørgensen ville med egne ord »forfærdelig gerne slå ud med armene og sige, at det betaler vi«. Men samtidig kalder han en blankocheck for yderligere tilskud, og »der går grænsen for, hvad vi vil forpligte os til«.

»I praksis er det jo ikke et stort problem, og situationerne bliver jo løst. Spørgsmålet er blot, hvor pengene kommer fra, men det er ikke mit indtryk, at det gør den store forskel«, siger han.

Der tager han imidlertid fejl, lyder det fra FYF. For det første skaber det unødig bekymring. For det andet bliver ens personlige forhold til vejleder, centerleder og fonde pludselig meget vigtigt, når man selv skal skaffe penge til barslen.

Anna Secher er på barsel, ansat på Rigshospitalet og har en »guldvejleder«, der næsten kæmpede mere for hendes rettigheder, end hun selv gjorde. En anden ph.d.-studerende fra Rigshospitalet var mindre heldig og har derfor ikke lyst til at stå frem med navn. Hun forsøgte forgæves i to måneder at få hjælp fra administrationen, og først da fagforeningen blev nævnt, kom der skred i sagen. Hun fik penge - hvorfra ved hun ikke - men hun fik også en vejleder med i købet, der angiveligt har klaget over at skulle bruge tid på den slags.

Alene med problemerne

Og netop tid er vigtigt for Rådet for Region Hovedstadens Unge Forskere, der har medlemmer på tværs af fag.

»Bekymringerne fylder meget, og folk bruger en masse kræfter på at finde sære løsninger. Den tid skulle de have brugt på at forske«, siger formand Charlotte Thim Hansen og tilføjer, at forskning på internationalt niveau kræver moderne arbejdsbetingelser.

»Det er bekymrende, hvor mange unge forskere der er uden rettigheder. Man kan godt undre sig over, hvor forskningsrådene og fagforeningerne er henne«, siger hun og nævner en sag fra Bispebjerg, hvor en gravid blev truet med fyring, mens en anden fik afslag på barselsløn med beskeden om, at »kvinderne selv skal huske at skrive graviditet ind i deres fondsansøgning«.

I YL er man klar over problemet og sætter sin lid til de nye regionale barselsudligningsfonde. De er ikke endelig på plads endnu, men Ugeskriftets fokus har fået forhandlingschef Lene Esbensen til at kontakte regionerne bl.a. for at opfordre til, at barselsfonden dækker mere end de 80 procent, der blev vedtaget ved overenskomstforhandlingerne i 2005.

På Hvidovre Hospital kalder forskningschef Ove Andersen de 20 procent for »så urimelig lidt«, og hans lægelige direktør, Torben Mogensen, er da heller ikke i tvivl om, at hospitalerne i Region Hovedstaden finder en fælles løsning, der ikke involverer forskningsmidler.

Den ide får støtte fra forskningschef Michael Kjær, Bispebjerg Hospital. »Det vil være et godt signal at sende til fondene: ,Tak for pengene, nu klarer vi resten`«, siger han.

På Rigshospitalet kalder Jørgen Jørgensen de nye udligningsfonde en »god lejlighed til at se på måden, vi gør tingene på«, og uden at kommentere Hvidovres spådom om regional enighed siger han, at »vi er åbne«.

Tag ansvar

Det glæder YL-formand Mette Worsøe, for situationen i dag er »stærkt problematisk«.

»Der er mange kvindelige læger, og det holder ikke, at de ikke får vilkår til at forske. Der skal fin des en løsning uden om forskningsmidlerne«, siger hun og beklager, hvis medlemmerne ikke har følt sig ordentligt bakket op.

Hvis ikke hospitalerne er klar til at sikre ordentlige vilkår, er den yderste konsekvens, at de yngre læger dropper forskerambitionerne og i stedet tager et fast job med fuld løn under barsel. Det koster hospitalerne mere, og samtidig går de glip af den vigtige forskning.

I weekendavisen i januar beskrev Torben Mogensen betydningen af god forskning: »En af fordelene ved at være universitetshospital er, at vi kan tiltrække forskere. Det er nogle af de bedst begavede læger, som bidrager meget til udviklingen af kvaliteten i sygehusvæsnet«.

Fra forskerne til direktionerne lyder det derfor: Hvorfor vil I ikke betale?