Når klagen kommer

Medlemmerne af Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg oplever alt for ofte, at læger, som ender i en klagesag, dømmer sig selv ude, ophøjer sig til dommere og nedsabler sig selv. Men det er ikke deres opgave. De skal levere en saglig redegørelse om et givent behandlingsforløb. Intet andet.

Medlemmerne af udvalget oplever også, at læger med sager i Patientklagenævnet ofte ikke skriver helt indlysende lægelige overvejelser. Men det skal lægerne gøre. Ellers kan nævnsmedlemmerne komme i tvivl, om overvejelserne overhovedet er gjort.

Og endelig, og det er næsten det værste, oplever medlemmer af udvalget, at kolleger, som er ude i en patientklagesag, ikke kender til eksistensen af Lægeansvarsudvalget.

Alle tre tilfælde er uacceptable for formanden for Lægeansvarsudvalget, Kim Solstad, som er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling på H:S Frederiksberg Hospital. Selv om udvalget årligt får flere hundrede henvendelser, håber han, at ingen læger, der har brug for hjælp, undlader at kontakte Lægeansvarsudvalget.

»Det rører mig dybt at se en kollega, som ikke længere føler sig noget værd som læge, fordi vedkommende er ramt af patientklagesag«, udtaler Kim Solstad.

Er læger en faggruppe, som er særligt udsatte for kritik?

»Ja, fordi vi har folks liv i hænderne«.

Er læger en faggruppe, som er særligt følsomme for kritik?

»Ja, mange læger mener, at de skal være ufejlbarlige. Jeg har mødt læger, som kommer i tvivl om, at de fortsat kan fungere, hvis de har fået en § 6-påtale. De føler sig alene med deres klagesag og synes, at de fortjener at blive lukket ude af fællesskabet.

Der eksisterer stadig en intern regulering blandt læger, når vi begår fejl, men vi bliver nødt til at erkende, at der er en højere og højere grad af ekstern kontrol. Derfor skal vi ikke bruge så meget krudt på at dømme os selv. I de få sager, som ender for domstolene, falder der en bøde på mellem 5.000 og 10.000 kroner i forbindelse med, at en patient er død på grund af en grov lægefejl«.

Er det en særlig gruppe læger, som henvender sig?

»Vi får flest henvendelser fra yngre læger, dernæst kommer de praktiserende læger og til sidst speciallægerne. Det er dog ikke udtryk for, at speciallægerne får færre klager end de andre grupper læger, men blandt FAS'erne er der nok den holdning, at de ønsker at klare sig selv«.

Er der et stigende antal henvendelser til Lægeansvarsudvalge?

»Vi får mellem 300 og 400 henvendelser om året men vil gerne have flere. For vi hører desværre, at flere kolleger, som får en klagesag, ikke kender os. Det er bekymrende, for læger er ikke uddannede til at håndtere klagesager. Mere end 2.000 læger får årligt en klagesag, og mange af de sager, som ender med en påtale, ser vi aldrig i Lægeansvarsudvalget. Det er i orden, hvis det drejer sig om rutinerede læger, som er vant til at lave neutrale besvarelser. Men der kan være læger, som kunne have gavn af bistand fra Lægeansvarsudvalget. Der findes læger, som kunne undgå at få en påtale, hvis de tog kontakt til Lægeansvarsudvalget. I vanskelige sager, fx dødsfald, kan der være svært at holde sig neutral for lægen - og i øvrigt også for medlemmerne i Patientklagenævnet«.

Er du tilfreds med Patientklagenævnets funktion?

»Patientklagenævnet er gået langt i sin sikring af lægen, men vi mangler som læger en mulighed for at anke afgørelserne i nævnet. Der er sager, som er urigtigt afgjort. Lægeansvarsudvalget har på eget initiativ taget afgørelser fra Patientklagenævnet op og gået videre med dem i det civile retssystem og fået ret.

Det har betydet, at Patientklagenævnet har genbehandlet andre sager med urigtige afgørelser. Derudover er sagsbehandlingstiden for lang. Jeg kender fx til en klagesag her fra afdelingen, som efter tre år ikke er afgjort«.

Kim Solstad mener, at der er for meget dunken i hovedet og kontrol over lægeloven.

Ved en overtrædelse af § 6 (den milde) i lægeloven burde den pågældende læge have økonomisk ret til at følge kurser, som Sundhedsstyrelsen anviser, mener han, og hvis en læge overtræder § 18 (den hårde), burde det efter Kim Solstads mening være obligatorisk for lægen at følge kurser, som Sundhedsstyrelsen dikterer.

Kim Solstad understreger, at det er vigtigt for patienter at have mulighed for at klage over en læge, men i samme åndedrag pointerer han, at klagesystemet er et åbenbart spild af lægelige resurser.

»I 75 til 80 procent af klagerne får patienterne ikke medhold og bliver måske endnu mere frustrerede, og de indklagede læger bruger mindst seks timer på hver sag på at finde journaler og dokumenter og besvare diverse henvendelser. De administrerende overlæger bruger også tid på det. Jeg vurderer, at læger bruger så meget tid på sager i patientklagesystemet, at det svarer til, at seks læger om året kun er beskæftiget med klagesager«, siger Kim Solstad.

Fakta

300-400 sager

De syv medlemmer af Lægeansvarsudvalget har to primære opgaver:

For det første rådgiver udvalget foreningens medlemmer i de tilfælde, hvor myndigheder eller privatpersoner rejser en sag over for et medlem. I sager, hvor et medlem bliver kritiseret i massemedierne, er der også rådgivning at hente i Lægeansvarsudvalget.

For det andet skal de rådgive Lægeforeningens hovedbestyrelse i sager om lægers retsstilling.

Udvalget kan desuden behandle spørgsmål af principiel karakter og forelægge problemet for Hovedbestyrelsen.

Medlemmer har krav på, at Læge-foreningen dækker advokatomkostninger ved første retsinstans i forbindelse med en lægeansvarssag ved domstolen. I de tilfælde, hvor anklagemyndigheden anker en frifindelse, dækker Lægeforeningen også omkostninger til advokat i anden retsinstans.

Lægeansvarsudvalget kan også i særlige tilfælde betale en advokat i forbindelse med sager ved Patientklagenævnet og i Pressenævnet.

Lægeansvarsudvalget behandler årligt mellem 300 og 400 sager.