Skip to main content

Når modparten bliver medspiller

Kommunikationskoordinator Anne Weimar, P.L.O. & Mette Bitsch-Christensen, P.L.O.s redaktør

1. nov. 2005
6 min.

Der var engang en praksisudvalgsformand. Han havde hørt, at Sygesikringens forhandlingsudvalg, SFU, og Praktiserende Lægers Organisation, P.L.O., ville tage ud i det ganske land og fortælle vidt og bredt om den nye landsoverenskomst. Forvirret gik han til sin formand. »Kan det have sin rigtighed?«, spurgte praksisudvalgsformanden. »Er Sygesikringen nu blevet vores venner?«, forsatte han. »Ja«, svarede formanden. »Jamen, så har vi ikke brug for fjender mere«, sagde den smilende praksisudvalgsformand. Og det er ganske vist.

Sygesikringens forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation har været på deres første fælles turné rundt i Danmark. Som »forhandlingsmodparter« kan det synes lidt for godt til at være sandt, men faktisk er den fælles informationsindsats et udtryk for et paradigmeskift - og der er rigtig mange grunde til at trække i samme retning. Der skal nytænkning, kreativitet og en god del målbevidsthed til at få enderne til at mødes, når lægemanglen rigtig slår igennem.

Fire møder er det blevet til. Her har samarbejdsudvalg fra de nærtliggende amter mødtes i henholdsvis København, Vejle, Århus og Roskilde. Overskriften for møderne har været information om den nye landsoverenskomst - og ikke mindst - hvordan man lokalt udnytter det råderum, der er med øget decentral kompetence.

Borgerens frie valg

En af de ting, der står øverst på indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens ønskeseddel, er frit lægevalg. Helt i tidens ånd har borgerens frie valg været et kardinalpunkt under forhandlingerne og er endt med, at man har øget borgernes muligheder for frit valg betydeligt.

Frederiksborg Amt har været »foregangsområde« for den nye aftale om udvidede lægevalgsgrænser på op til 15 km uden for København, og både P.L.O. og SFU er spændte på, hvordan det vil spænde af, når ordningen skal køre på landsplan. Et andet udtryk for større valgfrihed er borgerens mulighed for at indhente flere oplysninger om en læge igennem de såkaldte praksisdeklarationer.

Fagre nye »e-verden«

E-mail-konsultationer, tidsbestilling på nettet, diagnosekodning - i fagsprog ICPC - oplysninger om hvilke opgaver klinikpersonalet har i klinikken, hvilke faglige selskaber lægen er medlem af, hvornår lægen har ferie, hvem der vikarierer osv. - alt sammen tiltag, som den nye landsoverenskomst nu forsøger at »fremtidssikre«. Borgeren skal dermed kunne få flere oplysninger om egen læge, og kommunikationen mellem læge og borger skal ske på betryggende vis.

For at det skal kunne lykkes, har parterne aftalt, at man vil arbejde efter MedCom-standarder - og det betyder, at praksis kun skal kunne benytte sig af én standard, både når der skal gives datasikrede personlige svar til patienten, og når der skal afregnes med Sygesikringen.

Og så blev det lige slået helt fast på informationsmøderne: ingen læge er forpligtet til selv at få lavet en hjemmeside. Tanken er derimod, at Sundhedsportalen forventes at tilbyde standardiserede projektsider til de praktiserende læger. De læger, der ønsker det, kan fortsat etablere egne hjemmesider, som de kan linke til fra Sundhedsportalen.

Lægedækningsregler i stedet for klassifikationer

En hvilken som helst borger i Danmark har ret til - gratis - at få tildelt en læge. Nogle enkelte - godt 2% - vælger at være gruppe 2-sikrede, og de betaler selv for deres konsultationer, men får et tilskud. Hver gang der er 1.600 borgere, skal der som minimum være en læge. Denne nyskabelse betyder, at samarbejdsudvalget nu en gang om året skal vurdere og vejlede amtet, om der eksempelvis skal flere eller færre læger til, hvor de skal nedsætte sig - og herudover skal der tages hensyn til andre opgaver, som praksis løser.

Samarbejdsudvalgene skal estimere den aktuelle lægedækning ud fra borgernes alder og køn, befolkningsudviklingen, lægernes tilgang, planer om aflastning eller afgang fra almen praksis, om lægerne har få eller mange konsulent- eller forskningsopgaver, osv.

Det er tanken, at praksisplanerne skal laves lokalt hvert 4. år og at de - på en fremsynet måde - skal afspejle de behov både patienter og læger har. Planerne bliver løbende lagt på www. plo.dk.

Tænk i nye baner

Én af de centrale meldinger på informationsmøderne har været: »der er frit slag i bolledejen« for samarbejdsudvalgene - og der må gerne tænkes i nye baner, når det gælder om at få almen praksis til at fungere, selvom der er udsigt til lægemangel. Netværkpraksis er et af de nye tiltag i overenskomsten, og her forestiller man sig, at især solopraksis vil kunne have glæde af at organisere sig anderledes end i dag. Her kan lægerne f.eks. gå sammen om at dele sekretær og telefonsystem. Indtil videre er der dog den lovgivningsmæssige begrænsning, at der ikke kan være adgang til hinandens patientjournaler - et praktisk problem, man har henvendt sig til indenrigs- og sundhedsministeren for at få løst. Adgangen til en patients journal er vigtig, bl.a. når man skal vikariere for hinanden.

Især aflastning for ældre læger har skabt debat på møderne. Nogle amter vil gerne arbejde med at lade de ældre læger være fritaget for lægevagter og lade yngre speciallæger, eksempelvis fra sygehusene, tage vagterne. Det giver erfaring - måske endda appetit på at slå sig ned i almen praksis - og ikke uvæsentligt - mulighed for at tjene ekstra. Andre steder har man givet mulighed for, at den ældre læge kan bede om at have færre patienter. I øvrigt viser en enquete fra Århus, at ældre læger, der har solgt praksis, gerne vil vikariere nogle dage om ugen.

Høj arbejdsglæde - det bedste redskab

Det skal være sjovt at være læge, lød et af budskaberne. Ud over rimelige og fagligt udfordrende arbejdsopgaver, er økonomien også rigtigt placeret. Entusiasme og engagement er forenelige kodeord med arbejdet som praktiserende læge, og det skal både anvendes, når en ældre kollega skal overtales til at blive hængende i faget et par år endnu - og når yngre kollegaer skal opmuntres til at gå ind i almen praksis.

Tutorlægerne spiller en stor rolle. Her består samarbejdsudvalgenes udfordring bl.a. i at opmuntre de etablerede, mere erfarne læger til at melde sig som uddannelseslæger for de yngre kollegaer, der skal overtage almen praksis. Opfordringen lød på, at man lokalt diskuterer, om man kunne skubbe bagpå ved hjælp af investeringer i lokaler og udstyr i lighed med det, man er blevet enige om i Storstrøms Amt.

Medicinkuren der virker

Lægemiddelområdet har været genstand for stor opmærksomhed, og det er et område, hvor samarbejdet om at nedbringe udgifterne, flere steder i landet ser ud til at lykkes - ved fælles målrettet indsats. Nogle steder arbejder man med fælles rekommandationslister for både almen praksis og sygehusene, og andre steder har man set specifikt på hver enkelt praktiserende læges ordinationsmønster. Selvom målet har været at nedbringe medicinudgifterne i amterne, er initiativerne i høj grad båret af ønsket om at anvende de økonomiske ressourcer mere bevidst. Det blev der givet mange spændende eksempler på både fra Århus, Vejle og Roskilde.

Turnéen er slut for denne gang. Men arbejdet med at implementere den nye overenskomst er først lige begyndt. Og her spiller samarbejde, erfaringsudveksling og nye idéer en vigtig rolle, før man om 3 år tager endnu et hop - eller hvem ved - måske endda et tigerspring ind i nye måder at drive almen praksis på.

Fakta - Praksisplaner hvert 4. år

En praksisplan skal:

  • Se på udvikling af praksissektoren i relation til det øvrige sundhedsvæsen og den sociale sektor

  • Sikre en rimelig lægedækning og fordeling af arbejdsbyrde blandt lægerne

  • Sikre et rimeligt driftsunderlag for lægen

  • Være et redskab, når amtet skal fastsætte lægedækningen en gang om året.

Det er samarbejdsudvalgene, der skal lave praksisplanerne, og de skal være klar den 1. oktober 2003. Planerne sendes ind til Landssamarbejdsudvalget, der kan bede om yderligere oplysninger, men LSU skal ikke godkende planerne.

Fakta -Ingredienserne i en praksisplan

  • Oplysninger om amtets indbyggere, alders-, køns-, og erhvervsfordeling, geografisk udstrækning, trafikale forhold, erhvervs- og handelsmønstre og placering af sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger

  • Sundhedsprofiler for befolkningen

  • Øvrige planer for særlige indsatsområder - f.eks. forebyggelse

  • Prognose for befolkningsudviklingen

  • Prognose for antallet af læger

  • Arbejdsmængden i praksis - såsom sygesikringsydelser, konsulentopgaver, anden lægelig beskæftigelse og samarbejde med kommunerne.

  • Lægernes ønsker og behov

Lægerne kan spørges om deres vurdering af arbejdsmængde, vigtige områder set fra praksis, hvilke planer de har, om de har behov for aflastning osv.