Skip to main content

Når patienten ikke er den, du tror!

Journalist Stine van der Sterren Enevoldsen, s.enevoldsen@mail.tele.dk

31. okt. 2005
6 min.

»Værsgo at tage plads«. Patienten, eller hvad du tror er en patient, sætter sig i stolen foran dig. Intetanende om, at vedkommende har et snurrende kamera skjult i en kuglepen i brystlommen, begynder du konsultationen, akkurat som du har gjort så mange gange før. Patienten, som senere viser sig at være en journalist fra et tv-program, konfronterer dig kort efter konsultationen med de skjulte optagelser, men her er det for sent. Programmet er tilrettelagt og bliver efterfølgende sendt på landsdækkende tv.

Denne situation har mange læger oplevet. Senest i udsendelsen »Operation falske forventninger«, om plastikkirurgi på DR. Her blev skjulte optagelser brugt til at dokumentere, at læger ikke oplyser patienterne om mulige bivirkninger ved eksempelvis fedtsugning og brystforstørrende operationer. Et program, som startede en lavine af klager. Men hvad kan man gøre for at sikre sig imod situationer som denne? Kan man på nogen måde forhindre optagelserne i at blive brugt og hvis ikke, hvilke klagemuligheder har man så, efter at optagelserne er blevet vist?

Pressens rolle

I de vejledende regler for god presseskik står der, at »sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med massemediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt«. Pressen bliver af mange teoretikere betegnet som en vigtig del af demokratiet, da den i teorien skal agere vagthund, der bider magthaverne i knæhaserne. For at udfylde den rolle har journalisterne fået en lang snor at løbe i, når de jagter deres historier. Blandt andet hvad angår brug af undercover-metoder. Det vil sige, når journalister bruger skjult identitet eller benytter skjult kamera og mikrofon som et journalistisk redskab.

Privatlivets fred

Selv om pressens rolle er at sikre ytringsfriheden, sætter krænkelsen af privatlivets fred begrænsninger for det journalistiske arbejde. I de vejledende regler for god presseskik står der, at massemedierne bør »anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse« (presseskik: 1). Derfor kan journalisterne ikke bare benytte undercover-metoder, som de har lyst til, men skal overholde visse regler, når de bruger et så ekstremt research-redskab. Og derfor er der også disse regler, man skal vurdere om bliver overholdt, hvis man som læge eller medicinalvirksomhed bliver optaget med skjult mikrofon eller kamera.

Regler for brug af undercover-metoder

På baggrund af adskillige sager, hvor journalister har benyttet undercover-metoder, formulerede Pressenævnet i deres årsberetning i 1997, at optagelser foretaget med skjult kamera eller mikrofon i hovedregel er i strid med god presseskik - dog ikke hvis:

  1. Der foreligger efterfølgende samtykke fra de medvirkende.

  2. Offentliggørelsen tjener en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget med skjult kamera/mikrofon.

  3. Den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde (Pressenævnet, 1997: 12).

Det er disse regler, der skal overholdes, hvis pressen ønsker at følge de vejledende regler for god presseskik. Selvom de, der er blevet optaget, ikke ønsker at medvirke, har medierne stadig mulighed for at benytte optagelserne. Dog skal der ifølge Center for Journalistik og Efteruddannelses mediejura »foretages en afvejning mellem hensynet til beskyttelse af privatlivet mod hensynet til offentligheden« (www.cfje.dk). Den samfundsmæssige interesse kan således vægte tungere end at den, der er blevet optaget, har givet sit samtykke. Man kan derfor ikke forhindre optagelserne i at blive vist ved ikke at give sit samtykke.

Den samfundsmæssige interesse

Der var også flere læger, der ikke ønskede, at de skjulte optagelser blev brugt i DR's dokumentarudsendelse om plastikkirurgi. Blandt andre speciallæge Jørgen Esmann, der er hudlæge og ansvarshavende læge på Hellerup Privathospital. Han blev kontaktet af en journalist fra DR, som fortalte, at der var optaget en konsultation på Hellerup Privathospital og på 14 andre klinikker. Jørgen Esmann mente ikke, at optagelserne burde bruges og kontaktede derfor DR.

»Jeg kunne dels ikke anerkende, at min person skulle involveres i et indslag om brystforstørrende operationer, da det slet ikke er operationer, jeg som hudlæge foretager, dels at Hellerup Privathospital skulle kædes sammen med en historie om en utilfreds patient opereret på en anden klinik«, fortæller han.

DR forsvarer dog brugen: »Det er spørgsmålet om mangelfuld information på Hellerup Privathospital, der fokuseres på i udsendelsen - og det er også den Jørgen Esmann interviewes om. I forhold til fejloperationen gøres der tydeligt opmærksom på, at den foregik et andet sted,« siger Jacob Mollerup, der som Lytternes og Seernes Redaktør arbejder med DR' programetik.

»Når det gælder hele brugen af skjult kamera i en sådan udsendelse, har vurderingen været, at det har en samfundsmæssig interesse. Der foretages over 10.000 operationer om året, og samtidig gav researchen en række beviser for, at der er langt flere komplikationer og sygdomsforløb forbundet med indgrebene, end klinikkerne selv oplyser«, siger Jacob Mollerup.

DR fastholdt derfor at benytte optagelserne, men gav Jørgen Esmann mulighed for at medvirke i programmet og forsvare sig imod den kritik, der blev fremført på baggrund af de skjulte optagelser.

Hvilke rettigheder og klagemuligheder har man?

Hvis man er blevet optaget med skjult kamera eller mikrofon, er det ens rettighed at blive informeret om det i tilfælde af, at optagelserne bliver vist. Mediet kan således ikke tillade sig at bringe skjulte optagelser, som man ikke er bekendt med. Samtidig giver de fleste medier mulighed for, at man kan forklare sig i udsendelsen eller artiklen.

Hvis man mener, at optagelserne ikke bør bringes eller burde være vist, kan man dels klage til det medie, der har lavet optagelserne, dels sende sagen til Pressenævnet og dels gå til domstolene.

Pressenævnet kan vurdere, hvorvidt der er handlet i strid med god presseskik. Nævnet kan udtale kritik over massemediet og kan pålægge det at bringe et genmæle. I begge typer sager kan Pressenævnet endvidere pålægge mediet at offentliggøre nævnets afgørelse eller en del af den. Dog kan Pressenævnet ikke idømme straf, erstatning eller på anden måde sikre økonomisk kompensation, men hvis sagen bliver bragt videre til domstolene, kan der blive tale om bøde og fængselsstraffe. Det kan således være en god idé at gå direkte til domstolene, hvis ens praksis eller virksomhed har lidt økonomisk t ab på grund af et medies uretmæssige brug af skjulte optagelser. Det vil sige, at optagelserne ikke er blevet brugt korrekt eller kunne være undgået ved at benytte anden dokumentation. Dog skal man være opmærksom på, at domstolene i flere tilfælde har accepteret brugen af undercover-metode. Det er også ofte sket ud fra argumentet om, at det tjener en samfundsmæssig interesse. I 1998 lykkedes det dog medicinalfirmaet AstraZeneca at få stoppet genudsendelsen af DR's program »Rapporten«, der handlede om lægers manglende viden og efteruddannelse. Firmaet fik programmet taget af sendefladen med et fogedforbud, idet de kunne bevise, at de skjulte optagelser fra en kongres kunne være lavet med et åbent kamera, fortæller kommunikationschef Charlotte Zarp. Man kan således, som tidligere nævnt, få bremset skjulte optagelser i at blive vist, hvis man kan bevise, at informationerne kunne være indhentet på anden vis.