Skip to main content

Når patienterne bliver for meget

Næsten halvdelen af Frankrigs praktiserende læger er på kanten af burn out.

©Isabelle Rozenbaum/AltoPress
©Isabelle Rozenbaum/AltoPress (Foto: AltoPress / Maxppp)

Louise Sandager

18. dec. 2013
5 min.

Næsten halvdelen af Frankrigs praktiserende læger er på kanten af burn out.

En ny undersøgelse viser, at det ofte er patienterne, som driver lægerne ud af balance. Grove og krævende patienter, som forventer at kunne læsse alle deres problemer af hos lægen.

80 timers arbejdsuger, alt for meget administration, for få læger til for mange mange mennesker. Det har længe været lægeforeningernes officielle svar, når de blev spurgt om, hvorfor franske læger er så hårdt ramt af udbrændthed [1].

Men nu er der påvist en anden årsag, nemlig patienterne. En ny undersøgelse foretaget af foreningen Paroles de Professionnels og støttet af medicinalfirmaet GlaxoSmithKline dokumenterer, at krævende, urimelige patienter er en af de væsentligste årsager til, at franske læger går psykisk ned og krabber stressede hjem fra arbejde.

Patienten tror læge løser alle problemer

"Patienterne er blevet forbrugere, der vil have alt med det samme. De tror, at lægen kan løse alle deres problemer, ikke bare sundhedsproblemer, men også sociale og psykologiske", siger Frédéric Bonlarron, der er psykoanalytiker og formand for foreningen 'Paroles de Professionnels'.

En organisation, som forsker i udbrændthed hos faggrupper, der har tæt kontakt til offentligheden, f.eks. læger, sygeplejersker og advokater.

"Mange mennesker vælter hele sækken med problemer ud på lægens bord. Problemer, som lægen ikke har en jordisk chance for at løse, men som han alligevel prøver at klare", siger Frédéric Bonlarron til Ugeskrift for Læger.

Patienter er årsag til udbrændthed

Den ny undersøgelse har vakt stor opsigt i Frankrig, fordi det er første gang, at patienterne så direkte bliver gjort ansvarlige for lægers professionnelle mismod.

Op mod 45 pct. af alle privatpraktiserende læger i Frankrig har symptomer på udbrændthed, og af dem siger næsten halvdelen, at patienterne er årsagen.

"Praktiserende læger er i dag under stort pres fra patienterne, mener Antoine Demonceaux", der er læge i Reims og som selv har deltaget i undersøgelsen.

"Da jeg startede for tredive år siden, kom folk i konsultationen, fordi de var syge. Motivet var medicinsk, om man så må sige. Nu kommer de også, fordi de er ensomme og har sociale og psykologiskiske kvaler. Alt det, som man tidligere snakkede med familie, venner og kolleger om; det snakker man nu med lægen om. Ingen andre har tid til at lytte", siger han.

Ekspertpatienter ved bedre end lægen

Den franske undersøgelse tegner et portræt af patienter, som på den ene side heltedyrker lægen som en redningsmand, og som på den anden side rakker ham ned, når han ikke gør som forventet.

"Enten bliver man mødt af meget intense patienter med ekstremt høje forventninger, som f.eks. angste mennesker, eller hypokondere, der håber, man kan gøre underværker. Eller også bliver man mødt af såkaldte ekspertpatienter, der selv har researchet på deres tilstand, og som hele tiden mener at vide bedre end lægen.

Som kun venter på at gribe én i fejl«, forklarer Antoine Demonceaux til tidsskriftet Le Généraliste.

Både han og Frédéric Bonlarron peger på, at franske læger slet ikke er uddannet til at tackle de nye krav. De har fået en ensidig videnskabelig uddannelse med fokus på kroppens mekanik.

"Tilstande som angst og depression har vi lært at behandle medicinsk, men vi har ikke lært at tale om det", siger Demonceaux.

Mange selvmord

Lægernes udbrændthed giver sig typisk udtryk i irritabilitet, vrede, søvnløshed eller et forhøjet alkoholforbrug. Hertil kommer en selvmordsrate, som er alarmerende høj. Franske læger begår, i følge lægeforeningen l’Ordre des Médecins, to gange så ofte selvmord som andre franskmænd.

Mange mennesker vælter hele sækken med problemer ud på lægens bord. Problemer, som lægen ikke har en jordisk chance for at løse, men som han alligevel prøver at klare. Frédéric Bonlarron

Flere lokale lægeforeninger har inden for de seneste år etableret telefonlinjer, hvor deprimerede og udbrændte læger kan komme i kontakt med en kollega eller en psykolog 24 timer i døgnet.

Flere hundrede har taget imod muligheden, men alt for mange isolerer sig stadig med deres problemer. Professionnel udbrændthed er et enormt tabu.

"For mange læger er det et kæmpe nederlag at blive syg", siger Eric Galam, der er praktiserende læge i Paris og professor i medicin på Diderot-universitetet.

Han har skrevet en bog [2] om udbrændthed, og på vegne af lægernes private tillægsforsikring, Pasteur Mutualité, har han været med til at uddannet et korps af 40 læger, som tilbyder de udbrændte læger en udredende, anonym konsultation.

"Vi har trænet vores korps specifikt til at hjælpe andre læger. Læger er nemlig ikke almindelige patienter", siger Galam.

"De ser ofte sig selv som nogle superhelte, der skal hjælpe andre, og derfor har de meget svært ved at indrømme, når de selv har det skidt. De tier stille, tager det hele på sig og begraver sig i arbejde, lige til de ikke kan mere. Man kan sige, at de indgår en slags pagt med djævelen: For at redde andre, giver de afkald på sig selv", siger Galam til Ugeskrift for Læger.

Han mener, at lægerne er inde i en brydningstid, hvor de skal indstille sig på en ny rolle og et anderledes forhold til patienterne.

"Før var vi nærmest almægtige, og samfundet satte os op på en piedestal. Nu er vi blevet pillet ned af piedestalen, og patienterne er langt mere kritiske, sætter spørgsmålstegn ved vores arbejde. Det er svært for mange læger, som stadig har et alt for perfektionistisk selvbillede. Som gerne vil opfattes som ufejlbarlige".

"Men jeg er optimistisk, jeg tror, vi er på vej hen mod en model, hvor læger og patienter arbejder i en slags partnerskab. Og hvor samfundet erkender, at selv om læger kan meget, så er de ikke robotter, og lægevidenskaben er ikke nogen exact videnskab", siger Eric Galam.

Referencer

Litteratur

  1. Lægehåndbogens defintion på udbrændthed: Udbrændthed opfattes ofte som en følge af langvarig psykosocial belastning og tilstanden er første gang beskrevet blandt ansatte med patient- eller klientkontakt. Symptomerne omfatter emotionel udmattelse, reduceret arbejdspræstation og depersonalisering med udvikling af en ligegyldig eller ligefrem kynisk holdning til patienter og klienter.

  2. ’L’erreur médicale, le burnout et le soignant. De la seconde victime au premier acteur’, udgivet på forlaget Springer i februar 2012.