Når ret skal være ret

Engang tog man i de mere tjenstvillige dele af detailhandelen kunden alvorligt. Deres oplevelse af handlen var af ypperste vigtighed - og ideelt set blev enhver klage omsat i en målsætning om at gøre det bedre næste gang. Ellers kom kunden jo ikke igen.

Parallellen til sundhedsvæsenet er ikke helt ligetil, men alligevel. Skal man tro Lægeforeningens udspil i forbindelse med regeringens kvalitetsreform, skal der være en højere grad af »patienten skal tages alvorligt«-mentalitet i sundhedsvæsenet.

Den tankegang giver sig udslag i en række konkrete forslag - bl.a. om at udvide patienternes lovfæstede rettigheder, så de også omfatter f.eks. retten til at få en behandlingsplan, retten til en kontaktlæge og ikke mindst retten til en sammenhængende behandling af tidssvarende standard.

Men denne tilgang omfatter også den ide, at patientens eventuelle negative oplevelser skal identificeres og kommunikeres tilbage til systemet, så man kan lære af dem.

Lægeforeningen foreslår således en patientombudsmand lidt i stil med Folketingets ombudsmand, som kan tage sager op og udtale kritik, hvis vedkommende finder det nødvendigt. Der er dog ikke lagt op til, at instansen skal kunne komme med egentlige straffeforanstaltninger - fokus er og forbliver på tilbagemelding, vurdering og læring.

Fem oplæg

I alt er Lægeforeningen kommet med fem oplæg til kvalitetsreformen, mens PLO har føjet et skrift til, specifikt om de praktiserende lægers rolle. Alle indlæg kan ses på www.læger.dk, hvor der ligger et link til kvalitetsreformen.

Første oplæg er døbt »Patienten i kvalitetscirklen«, hvor selve ideen med at sætte brugerne - patienterne - i fokus, inddrage dem og lære af dem præsenteres. Herunder også en udvidelse af deres lovmæssige rettigheder og oprettelsen af en ombudsmandsinstitution i sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen slår bl.a. på, at lovfæstede rettigheder ikke mindst vil komme de svageste brugere til gavn. Og patientombudsmanden er tænkt som en model for, hvordan man kan løse det problem, at patienter i dag kun kan klage over fejl begået af en identificerbar sundhedsfaglig person, mens »systemfejl« - f.eks. usammenhængende forløb - er undtaget. Med en patient-ombudsmand kan man få sådanne klagepunkter frem i lyset.

Netop hvad angår bedre forløb, fremhæver Lægeforeningen, hvor vigtigt det er at have den praktiserende læge som indgang, herunder som visitator i akutberedskabet. Samme pointe genfindes for øvrigt i PLO's papir til kvalitetsreformen.

Forløb er emne for Lægeforeningens oplæg nummer to »Ret til sammenhæng i behandlingen«. Heraf fremgår bl.a., at en national medicindatabase, som ikke blot registrerer recepter men også selve medicineringen - ændringer i dosis f.eks. - står højt på ønskelisten. Ligesom den konsekvente brug af kontaktlæger på hospitalerne gør det. En kontaktlæge og patientens egen læge kan i fællesskab sørge for, at sammenhængen holder ret kurs, og at patienten ikke falder igennem overgangene mellem sundhedsvæsenets sektorer. Og endelig er der ønsket om en velfungerende, national elektronisk patient-journal.

Kommunikation

Øgede rettigheder til patienterne modsvares af, hvad man kunne kalde øgede pligter hos de sundhedsfaglige. Ikke mindst til bedre kommunikation.

Således ønsker Lægeforeningen, at patienter på hospitalerne skal have ret til en grundig samtale både ved indlæggelsen og ved udskrivelsen, ligesom de sundhedsfaglige i det hele taget skal tænke mere over, hvordan de kommunikerer med patienten.

Bl.a. anbefaler Lægeforeningen, at der skal afsættes ressourcer til at uddanne sundhedspersonalet i kommunikation, og at der eksperimenteres med nye former for konfliktløsning - f.eks. brug af mediatorer - når noget går galt.

Andre incitamenter

Flere steder i oplæggene henvises til arbejdet med den danske kvalitetsmodel, som skal sætte standarder for, hvad der egentlig udgør god kvalitet i det danske sundhedsvæsen. »Klare mål for sundhedsvæsenet« er titlen på oplæg nummer tre, som i høj grad tager udgangspunkt i det arbejde, der foregår med kvalitetsmodellen.

Tiltag såsom patientombudsmanden og flere patientrettigheder er også med her, men ellers er fokus mere på, hvordan man får omsat sådanne »rettigheder« til »mål«, man kan styre efter ude på afdelingerne.

Det kunne f.eks. være at omsætte retten til en behandlingsplan til et mål, der hedder »senest 24 timer efter indlæggelsen er patienten vurderet, og der foreligger en tværfaglig plan«, som der står.

Men skal sådanne mål opnås, er der næppe nogen vej uden om en ændring af den incitamentsstruktur, der p.t. udelukkende belønner produktion - DRG-systemet - frem for f.eks. gode forløb, god kommunikation og en tværfaglig tilgang.

Det er hovedemnet i Lægeforenin-gens fjerde oplæg til kvalitetsreformen »Riv siloerne ned«, som bl.a. opfordrer til »balance mellem incitamenter, der fremmer udvikling og produktion«, selv om der dog også står, at incitamenter skal understøtte »viljen til at arbejde mere, ikke det modsatte«.

Men opfordringen til at skrotte silokulturen er også møntet på sundhedsvæsenets aktører selv. For eksempel opfordrer oplægget til nytænkning, hvad angår planlægning af arbejdet og ikke mindst åbningstider, »så der er mulighed for at bruge udstyr og personale mere rationelt og planlægge ud fra patientens behov«, som der står.

Behov for ledelse

Med så mange opgaver og udfordringer er det måske ikke sært, at det femte og sidste oplæg fra Lægeforeningen i forbindelse med kvalitetsreformen handler om ledelse.

Den skal der satses meget mere på, lyder devisen. For ellers risikerer man, at en nok så god reform forbliver på papiret og aldrig bliver ført ud i livet.

Oplægget opfordrer derfor til, at ledelse i højere grad skal opfattes som en integreret del af det at være læge - f.eks. skal unge læger have mulighed for at få træning i ledelse. Ledelsestalenter skal spottes så hurtigt som overhovedet muligt, men det nytter på den anden side heller ikke noget at tro, at evner for ledelse er noget udelukkende medfødt. Oplægget foreslår konkret, at »alle nyudnævnte ledere skal inden for et år have tilbud om en relevant lederuddannelse«.

Uddannelsen - både af nye læger og videreuddannelse - skal have den opmærksomhed, den fortjener. Og der skal eksperimenteres med nye organisationsformer. Det kunne f.eks. være mere gruppebaserede arbejdsmåder, muligvis suppleret med nogle af de opgaveglidninger, man allerede nu ser eksempler på - f.eks. traditionelle lægeopgaver, som lægges over til særligt uddannede sygeplejersker.

Fakta

Regeringen har iværksat en runde af drøftelser om en kommende kvalitetsreform i det offentlige. Lægeforeningen er en af de organisationer, der er blevet inviteret med i arbejdet. På en række møder rundt omkring i landet har Lægeforeningen præsenteret fem oplæg, og formand Jens Winther Jensen er med i det videre arbejde i kraft af sit medlemskab af den såkaldte Kvalitetsgruppe, som regeringen har nedsat.

Det er meningen , at Kvalitetsgruppen skal færdiggøre sin behandling af de indkomne oplæg i løbet af juni, hvorefter regeringen vil offentliggøre sit oplæg til en reform i august.

Hvad angår Lægeforeningens oplæg vil de danne basis for en diskussion på Lægemødet i slutningen af april.