Skip to main content

Når sygebesøg foregår ved hjælp af en båd

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

25. jun. 2010
4 min.

Lægen kender sine patienter

Den forhenværende skibsfører på Femøfærgen Karl-Johan er til kontrol grundet sin blodfortyndende behandling efter en apopleksi. Patienterne kan få en tid eller komme uanmeldt mellem kl. 9 og 10 og sætte sig i venteværelset. Og ingen har travlt. Øen består stort set kun af folk på overførselsindkomst. Men de sidder sjældent lårene af hinanden i det lille værelse. Den gode tid giver Niels mulighed for den ekstra snak med patienten, som han værdsætter. Han kender alle på øen, ved hvad de laver, hvem de kender, deres familierelationer og deres sygdomshistorik. »Jeg har på fornemmelsen, hvad der sker ude i de små huse. Og fordi jeg kender alle, så spørger jeg nogle gange, om én ikke lige kan smutte forbi hos en anden, der har brug for støtte eller omsorg. Jeg kan godt lide det selvstændige lægeliv herude med de tætte relationer,« siger Niels, der senere på dagen støder på Karl-Johan nede på havnen.

Sejleren på sygebesøg i egen båd

Femø og Fejø. To små naboøer med hver sin læge. Med henholdsvis 150 og 650 patienter. Den almindelige vagtlægeordning i Region Sjælland fungerer ikke her, så hver anden weekend og i ferierne dækker de to læger sygebesøg på »den andens ø«. Niels tager sin egen lægebåd og krydser sundet på små 40 minutter, når han skal tilse patienter på Fejø. »Så kan jeg i ro og mag tænke over, hvad det er for en patient, som jeg skal over til«. Nabolægen Jan Kofod Larsen har foruden en lægebåd et mindre privatfly, som han ofte flyver til Femø i. Han lander på marken foran kroen, tæt på Niels' hus med tilhørende klinik.

Patienten blev kone

Niels kom som enkemand til Femø for femten år siden. Livet i en landpraksis i Sønderjylland krævede for meget. Niels søgte mere tid og ro til patienterne og sig selv. Naboen var den fraskilte Annelise. Da stingene skulle fjernes fra et mindre indgreb i hendes næse, faldt de for hinanden. »Ja, det var faktisk næsten i det sekund, det skete«, fortæller Niels.

Mobilen ringer lægen hjem til konsultation

En af Femøs tre storbønder faldt for to dage siden og slog foden.

Da han ikke længere kan koble ud i sin traktor, er han nødsaget til at ringe på Niels' mobilnummer, som alle øens omkring 150 beboere har. Tre kvarter senere mødes de i klinikken. Niels er en klassisk familielæge, der står til rådighed døgnet rundt, skellet mellem arbejdstid og fritid findes ikke rigtigt, og han ender med at sende bonden til sygehuset i Nykøbing Falster med en formodet mindre fraktur i foden. Niels kører senere på dagen ned på havnen med henvisningen. »Det er jo ikke altid, min fax lander i den rigtige faxmaskine på sygehuset. Så her har du det, som jeg har skrevet til lægerne,« siger Niels, mens han stikker brevet ud af bilens vindue, inden han returnere til hjemmet. Med 150 patienter er der tid til service. Eller betænksomhed. Men 150 patienter er ikke en guldgrube, derfor - særligt i vinterhalvåret - er Niels sikret en minimumsindkomst fra regionen. »Det er jo også begrænset, hvad man kan foretage sig af impulsindkøb her på øen«, konstaterer han.

Et arbejde med tid til fritid

»Der er højt til himlen herude. Og helt stille. Nu har vi de lyse nætter, hvor der ikke er en lyd ud over droslens og nattergalens sang, og frøernes kvækken. Det virker godt på psyken. Jeg tror ikke, jeg kunne fungere som læge i en storby længere. Og så er min arbejdstid fordelt med travlhed om sommeren på grund af turisterne og mere stille om vinteren, hvor jeg jo nok har mere tid end mange af mine kolleger til andre sysler end det rent lægefaglige arbejde. Jeg læser en masse og studerer. Min helt store passion - helt siden studieårene - har været Jesu ligklæde i Torino. Jeg er med i en international forskergruppe af historikere, læger, teologer, tekstileksperter med videre, hvor vi hele tiden bruger de nyeste metoder til at undersøge, om det er et falsum eller ej. Jeg har skrevet en bog på Gyldendal om klædet«.

Livlinen til fastlandet

»Jeg plejer at sige, at det kun er dronningen og mig, der kan få færgen til at vende om«. Niels er nede på havnen, øens samlingspunkt, for at hente konens kasse med frugt fra Aarstiderne. Papbarnebarnet fanger hornfisk fra molen, som familien skal have til aften. Men omtrent hver anden måned er livet ved færgen mere hektisk for Niels, når han har en akutpatient, der skal til fastlandet, som de kalder Lolland. Det er øboere med akutte astmatilfælde, hjerteinfarkt, folk med anafylaktisk shock eller akutte blødninger. Niels tager altid selv med på færgen, lægger drop, medicinerer og stabiliserer patienten, inden Falckfolkene overtager akutindsatsen, når færgen rammer Kragenæs efter 50 minutters sejlads.

Den blå bog

Niels Svensson, 60 år, cand.med. fra Københavns Universitet i 1980, 1983 praktiserende læge i Sønderjylland, 1995 praktiserende læge på Femø.