Nært samarbejde mellem erhvervsliv og universitet

Mere samarbejde mellem universitetsforskere og erhvervsliv!

Det har hele tiden været et mantra for den nye regering, og den underliggende anke har været, at universitetsfolket har været berøringsangste over for erhvervslivet.

Nu slår en ny rapport fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fast, at samarbejdet mellem de to verdener »stortrives«, som fakultetet selv skriver i deres pressemeddelelse om undersøgelsen.

Undersøgelsen, som er den første store om emnet, viser, at over halvdelen af forskerne (94 ud af 187), som medvirker i undersøgelsen, er involveret i en eller anden form for samarbejde med erhvervslivet. De pågældende forskere har i løbet af det seneste år medvirket i godt 300 forskellige samarbejder med 130 danske og udenlandske virksomheder.

Samarbejdet spænder fra samfinansierede forskningsprojekter over uddannelse af erhvervsforskere til rekvireret forskning og konsulentarbejde.

En af de mest udbredte samarbejdsformer er de omtalte samfinansierede forskningsprojekter. Her er 54 forskere og 55 virksomheder involveret i 79 projekter.

Ikke alle de projekter, som er samfinansierede, indebærer dog, at der eksisterer en aftale, hvor parternes bidrag er opgjort i penge. Ofte udveksles primært viden og bidragene gives i naturalier - tid, laboratorieundersøgelser, lokaler, forsøgsdyr, farmaka og andre former for udstyr - og dermed bliver det vanskeligt at opgøre den samlede værdi af såvel universiteternes som virksomhedernes bidrag til de samfinansierede projekter.

Forskernes konsulentjob er der forholdsvis mange af. Således angiver hele 52 forskere, hvilket næsten er en tredjedel af de medvirkende, at de inden for det seneste år har udført konsulentopgaver for private virksomheder. I alt drejer det sig om 84 opgaver udført for knap 60 forskellige virksomheder.

Godt ti procent af de adspurgte forskere har været med til at starte egen virksomhed. Ligeledes har godt ti procent af forskerne ansøgt om patenter med henblik på kommerciel udnyttelse af opfindelser og yderligere knap ti procent af forskerne har gjort opfindelser, som de forventer at kunne anmelde som patent i en nær fremtid. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet oplever årligt en stigning i antallet af patentansøgninger fra forskerne.

Formanden for Københavns Universitets Patentudvalg og professor ved Medicinsk Fysiologisk Institut Søren-Peter Olesen er ikke forbavset over erhvervsorienteringen og patentaktiviteten:

»Undersøgelsen bekræfter vor fornemmelse af, at universitetsforskerne generelt er meget bevidste om, at de medicinske forskningsresultater kan nyttiggøres direkte i erhvervslivet. Det store antal patentanmeldelser på vej vidner om, at forskerne i tiltagende grad er opmærksomme på patenteringsmulighederne i deres videnskabelige opdagelser«.

Mere samarbejde fremover

Der er ingen grund til at tro, at det allerede omfattende erhvervssamarbejde vil mindskes de kommende år, tværtimod. For 37 forskere angiver, at de har planer om at iværksætte nye erhvervssamarbejder i det indeværende år, og det må forventes at EU's nye 6. rammeprogram for forskning vil sætte ekstra skub i samarbejdet med erhvervslivet. Desuden vil det kommende og i forhold til Panum Instituttet nærliggende BioCenter, som vil huse både universitets- og hospitalsforskere, sammen med den ligeledes kommende bioteknologiske forskerpark for nystartede og etablerede virksomheder yderligere styrke mulighederne for intensiveret samarbejde med erhvervslivet.

Men det store spørgsmål er, om det altid er af lyst og i den frie, uhildede forsknings interesse, at båndene mellem forskerne og erhvervslivet knyttes, eller om det også er udtryk for en nødvendighed for at kunne bedrive kvalitetsforskning, for basalforskningen lider på grund af få resurser.

»Vi vil gerne se mere forskning i samarbejde med industrien, men det er under forudsætning af, at der bliver oprustet på grundforskningen også«, udtaler Søren-Peter Olesen.

»Selv set ud fra et erhvervssynspunkt er der ingen der ved, hvilke teknologier, man har brug for om 10 og 20 år. Det er også i erhvervslivets interesse, at der bliver forsket i emner, som er meget basale og tilsyneladende uanvendelige. Vi må huske, at universitetets grundlæggende rolle er at lave forskning og undervisning. Samarbejdet med erhvervslivet kommer oveni og er godt, fordi det stimulerer en åbenhed, men vores opgave er i bund og grund at skabe gode kandidater, som i realiteten er den bedste vare, vi kan levere til erhvervslivet«, mener Søren-Peter Olesen, som selv har været med til at starte to virksomheder og været ansat i mere end ti år i erhvervslivet.

Der hvor pengene er

»Vi kommer ikke uden om den tilbagevendende diskussion om grundforskning over for styret forskning, og det nære samarbejde, som undersøgelsen påviser, handler et eller andet sted om, at der er meget få resurser til den fri forskning. Hvis ikke man skal tvinge forskere ud i samarbejdet med det private erhvervsliv for mammons skyld, kræver det flere penge til grundforskningen end det, der bliver givet i dag. Hvis man strammer skruen yderligere, tvinger man folk til nogle lidet attraktive samarbejder, fx screene stoffer, som absolut ikke er intellektuelt stimulerende, bare for at holde skuden i vandet. Det er klart, at pengene i en vis udstrækning kan påvirke forskningsemnerne, men grundlæggende bør universitetsforskere ikke deltage i projekter, som de ikke ville have gjort alligevel«, udtaler Søren-Peter Olesen, som mener, at det kun sker i meget begrænset omfang, at forskerne indgår uhellige alliancer med industrien.

Derfor mener han, at der internt hos institutledelserne bør være en større fokus på kvaliteten af forskningssamarbejderne. Han understreger, at institutlederne efter universitetsloven kan og bør sætte en stopper for et forskningsprojekt, som ikke tjener universitetets interesser.

»Midlerne, der tilflyder universitetsforskerne i forbindelse med erhvervssamarbejderne, er dog langt mindre end de trecifrede millionbeløb den medicinske grundforskning hvert år modtager fra private fonde såsom Carlsberg, Velux, Meyer, Lundbeck og NovoNordisk Fonden tilsammen. Interessant nok er det disse fonde med udgangspunkt i og indtjening fra erhvervslivet der for tiden er den bedste garant for den frie forskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, idet de typisk financierer broderparten af forskningsmidlerne til mange af de gode laboratorier«, nævner Søren-Peter Olesen.