Ved det militærpsykiatriske afsnit på Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center i Hovedstaden, som har til huse på Rigshospitalets gamle militærafsnit, behandler overlæge Henrik Steen Andersen veteraner efter missioner i verdens konfliktcentre. Men han skriver også om vin i Politiken.
7.15 Jeg vågnede før mobilens alarm lød, selvom det blev en lidt lang aftenreception for den nye bog om Rhônevine i går. Efter morgenmad og avislæsning når jeg lige at lufte vores golden retriever, Bella, en ekstra gang, for ellers kommer hun først ud, når vores ældste datter kommer hjem sent i eftermiddag.
9.00 Dagens første patient er atypisk ved ikke at være ansat ved Forsvaret. I ti år har han været ansat hos FN som observatør, hvor han har oplevet et hav af voldsomt uhyggelige ting, som han har stået magtesløs overfor. FN kører deres ansatte hårdt og tager sig vist ikke særlig godt af dem. Han er henvist hertil af egen læge med kronisk stress, snarere end posttraumatisk stressreaktion (PTSD). Heldigvis er der en time, til næste patient kommer til – en veteran fra Balkankrigen med fem udstationeringer bag sig og PTSD gennem mange år. Efter at han for nylig var med Kammeratstøtteordningen i Kroatien, er hans symptomer blusset op igen.
10.45 Fra Retslægerådet er der kommer et par store tasker med fire sager, som jeg skal se på. Jeg skal heldigvis kun sagsbehandle og afgive svar på den ene.
11.10 Dagens tredje patient kommer ti minutter for sent. Hans tilstand er kompliceret med tilbagevendende depressive symptomer, selvmordsimpulser, PTSD-symptomer og bevægeforstyrrelser. Flere specialer har været involveret, han har været skannet, men der er ingen sikker diagnose. Efter store doser dæmpende medicin har han dog fået det klart bedre.
12.00 Denne patient har efter flere udstationeringer på Balkan fået svær PTSD med udtalt arousal: han er voldsomt anspændt og på vagt, har kort lunte, er irritabel og overreagerer på stimuli. Det er meget svært for hans omgivelser. Medicin har haft en vis effekt, men den har også forværret hans overvægt. Vi taler en del om kost og motion.
14.00 Et afbud gav luft til at se på sagerne fra Retslægerådet, klare noget administrativt og spise frokost imens. Og så er det tid til den næste patient – en officer. Han har haft en svær depression, som er helt overstået efter medicinsk behandling. Han er i velbefindende og glad, og vi enes om at trappe ud af medicinen. Også den næste patient – en kvindelig, forhenværende soldat – har været i behandling for svær depression. Nu er hun i remission og passer sit studium upåklageligt.
16.00 Efter en times overlægemøde er der endelig tid til dagens syvende patient, som efter fire udstationeringer har fået PTSD med arousal. Han sidder uroligt, taler meget og springende og gynger frem og tilbage på stolen. Anspændt og noget ukoncentreret. Han er nu i behandling hos militærpsykologerne, men har nok brug for supplement med dæmpende medicin. Han får også en henvisning til vores nye kropsterapeutiske behandlingstilbud.
17.30 En far til en soldat, som er i behandling her, har sendt en bekymret mail. Han frygter, hvad sønnen kan gøre ved sig selv. Jeg tror, det lykkes at berolige ham noget.
18.00 Hjemme – men jeg skal spise ude og skal snart af sted igen. Når dog lige en kort løbetur. Min kone er ude og den yngste datter på lejrskole. Så datteren på 17 må selv klare aftensmaden. Det ender med en pandekage.
19.00 Er til pressemiddag på en af mine yndlingsrestauranter, AOC i Dronningens Tværgade. Vi skal præsenteres for et nyt, engelsk vinhus med glimrende mousserende vine. Jeg har i mange år skrevet om vin i Politiken, og det er tredje aften i træk med et vinarrangement.
23.00 Hjemme igen. I morgen er der heldigvis ikke nogen vinsmagning – ud over at næste uges ti vine til vintesten lige skal smages og testes.
23.30 Går til ro.
