Skip to main content

Næsten halvdelen af asylsøgerne har været udsat for tortur

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

20. jun. 2008
6 min.



Mennesker, der søger om asyl i Danmark, er for en stor dels vedkommende traumatiserede og har været udsat for tortur. Det viser en rapport, som Amnesty Internationals Lægegruppe i dag offentliggør. Lægerne har undersøgt 142 asylsøgere, der kom til Danmark i de sidste fire måneder af 2007.

Undersøgelserne viser, at 45 procent af de undersøgte ifølge egne oplysninger havde været udsat for tortur, heraf var det for en tredjedels vedkommende sket inden for det seneste år. Lægerne fandt blandt andet, at 42 procent af dem havde hudforandringer, der svarede til deres beretninger om torturen.

En spørgeundersøgelse viser, at 63 procent af dem, der havde været udsat for tortur, opfyldte kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Til sammenligning opfyldte ti procent af dem, der ikke havde været udsat for tortur, kriterierne.

Dermed er der for første gang i ti år et samlet overblik over helbredstilstanden blandt asylansøgere, der kommer til Danmark.

Ikke bekvemmelighed

Morten Ekstrøm, psykiater og medlem af lægegruppen, der har undersøgt asylansøgerne, siger:

»Undersøgelserne viser, at det er en meget stor gruppe af de nyankomne asylansøgere, der har været udsat for voldsomme traumer i deres hjemland. Og vi kan som læger nu dokumentere, at der er overensstemmelse mellem deres beretninger om tortur og de lægelige fund«.

Hvorfor er det vigtigt?

»Der er en udbredt skepsis mod flygtninge i Danmark. Ikke mindst Dansk Folkeparti har skubbet på en opfattelse af, at asylsøgere generelt er bekvemmelighedsflygtninge, der kommer for at nasse på vores velfærdssamfund. Men vi kan altså nu dokumentere, at langt hovedparten af de flygtninge, som kommer til Danmark, har været udsat for omfattende forfølgelse og traumatisering. Dem har vi pligt til at tage imod og hjælpe efter bedste evne«.

Lægegruppens projekt er foregået i samarbejde med Dansk Røde Kors, der driver Center Sandholm, som modtager alle nyankomne voksne asylsøgere. Ebbe Munk Andersen, der er virksomhedsansvarlig læge i Dansk Røde Kors' asylafdeling, mener, at undersøgelsens resultater bør få konsekvenser:

»Det er et højt antal, der har været udsat for tortur; det overrasker mig dog ikke. Men det er første gang siden 90'erne, at man har foretaget en systematisk undersøgelse af dem, der kommer til landet.

Det fyger med mangelfulde tal i den politiske debat. Nu har vi nogle gode tal. Dem må de forskellige myndigheder forholde sig til, udlændingemyndighederne, sundhedsmyndighederne og Røde Kors' ledelse. De bør føre til en ændret praksis«, siger han.

Psykiske symptomer

Undersøgelsen viser også, at en stor del havde det psykisk dårligt. Asylsøgerne er blevet undersøgt for PSTD, og det viste sig, at 63 procent af dem, der havde været udsat for tortur, opfyldte kriterierne for det. Også en undersøgelse af selvvurderede psykiske helbredstilstand viser, at mange har psykiske problemer. (se boks)

Fysisk havde 38 procent af dem, der havde været udsat for tortur, haft helbredsproblemer, og 27 procent af de øvrige.

Rapporten konstaterer, at de fysiske symptomer er cirka dobbelt så hyppigt forekommende blandt torturoverleverne som blandt ikketorturerede asylansøgere, mens de psykiske symptomer er cirka 2-3 gange så hyppigt forekommende.

De fysiske symptomer er typisk hovedpine, smerter i arme og ben, ryg og nakke. De psykiske er ofte tilbagevendende genoplevelser af traumerne, ubehag ved situationer, der giver mindelser om traumerne, og så er der mareridt og søvnbesvær.

»Vi ved nu, at der blandt de nyankomne asylsøgere er en specielt sårbar gruppe. Det er noget, vi sundhedsfagligt bør forholde os til. Der er en markant forskel på forekomsten af PTSD mellem dem, der er blevet tortureret, og dem, der ikke er blevet det. Spørgsmålet er, om der bliver differentieret nok i hjælpen, vi giver dem. Der er måske nogle, der burde have særlig opmærksomhed. Vi ved af erfaring, at jo mere traumatiseret et menneske er, desto mere forsøger han eller hun at gemme sig og undgå opmærksomhed; de kan være panisk rædde for alle autoriteter. Man kunne for eksempel sikre, at alle asylansøgere, som fortæller om tortur, straks bliver henvist til en lægeundersøgelse med fokus på torturfølger, såvel de fysisk som de psykiske. Det ville være noget nyt«, siger Morten Ekstrøm.

Ebbe Munk Andersen beskriver gældende praksis om lægeundersøgelser af nyankomne asylsøgere sådan:

»Røde Kors har til opgave at identificere dem, der har brug for akut hjælp. Men vi har aldrig skullet dokumentere noget i forhold til asylsager. Alle nyankomne asylsøgere tilbydes et helbreds-interview af en halv times varighed hos en sygeplejerske på modtagecentret. Hvis ansøgeren fortæller om tortur, bliver vedkommende viderehenvist til lægeundersøgelse. Ikke lige så grundig en undersøgelse, som Amnestys lægegruppe har foretaget, men en mere overfladisk en. Formålet er at identificere personer med behov for behandling. Det er muligt, at vi ikke fanger helt så mange torturofre med vores undersøgelse«.

Vil du foreslå ledelsen i Røde Kors at ændre på noget i asylsystemet som følge af denne rapport?

»Ja, jeg vil bede ledelsen tage stilling til det organisationspolitiske aspekt«, siger han.

Hvordan?

»Nu har vi fået disse tal, og vi bør spørge, om det får helbredsmæssige konsekvenser, og om vi kan imødekomme det i centrene. Det er jo ikke Røde Kors, der fastsætter rammerne for indkvarteringen i asylcentrene. Men vi ved, at symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion og andre helbredsklager er påvirkelige af de vilkår, man lever under. Står man uden for arbejdsmarkedet, kan det have negative konsekvenser for udviklingen; det samme kan lange ophold i centrene, det er også dokumenteret. Så med et for højt tal som dette kunne man spørge, om vi tilrettelægger asylsystemet med respekt for det. Mit svar er, at det gør vi ikke. Det er direkte i modstrid med det«, siger Ebbe Munk Andersen.

Men kan man helbrede PTSD?

»Det kan man ikke rigtig, og det mest effektive er tilbud om social støtte. Vi kan efter lægeundersøgelse henvise til psykolog eller psykiater, men det er begrænset, hvor mange penge der er til det. Man tilbydes et begrænset antal konsultationer hos psykolog eller psykiater - et omfang, der nogenlunde svarer til Sygesikringens regler - men her er der jo ikke tale om enkeltstående traumer, så behandlingsopgaven er betydelig mere kompliceret. Det gældende regelsæt er tiltrådt af Sundhedsstyrelsen, som er rådgiver for Udlændingeservice. Det kunne være interessant at få en lægefaglig diskussion af mål og rammer for behandling af torturoverlevere i asylsystemet. Det måtte Sundhedsstyrelsen godt tage initiativ til«, Siger Ebbe Munk Andersen.

Morten Ekstrøm oplyser, at Amnestys lægegruppe med denne undersøgelsesgruppe har oprettet en kohorte. Tanken er at følge de 142 mennesker i årene frem, første gang til efteråret hvor de, som stadig er i landet, vil blive kontaktet for at foretage en opfølgende helbredsundersøgelse. De, der er ude af landet, vil man følge op på for at finde ud, hvorfor de forlod landet.

Unde rsøgelsen

I alt blev 142 ud af 720 nyankomne asylsøgere undersøgt over en firemåneders periode.

Gruppen kom fra 33 lande, primært fra Afghanistan, Irak, Iran, Syrien og Tjetjenien.

45 pct. oplyste, at de havde været udsat for tortur.

Det er især mænd, der udsættes for tortur, og torturoverleverne komme mest fra Mellemøsten og Tjetjenien.

42 pct. af dem, der var blevet tortureret havde hudforandringer, der »var forenelige med torturfølger«.

59 pct. kom fra krig, 68 pct. fra forfølgelse, 44 pct. fra fængsling eller tilbageholdelse.

63 pct. af dem, der havde været udsat for tortur, havde PTSD

30-40 pct. af dem, der havde været ude for tortur, var angste, depressive og/eller forpinte

Undersøgelsen af asylsøgernes selvvurderede psykiske helbredstilstand blev foretaget efter et WHO-spørgeskema (Generel Health Questionnaire). Den viste, at den gennemsnitlige score i svarene var høj: 17 . Torturofrene havde en score på 20 i gennemsnit og de øvrige på 14.

En score på 15 betyder, at den undersøgte er psykisk belastet. En score på over 20 betyder, at den undersøgte lider af psykisk belastning med alvorlige problemer til følge.