Region Hovedstadens 1813 akuttelefon har fået indberettet otte dødsfald og 87 andre ”alvorlige” utilsigtede hændelser fra starten til midten af juni. Det viser den seneste analyse af ordningen. Den viser også, at 1813 er billigere end den gamle lægevagt. Det undrer PLO-Hovedstaden.
Akutte hjemmebesøg, der ikke blev til noget. Problemer med ventetid og kommunikation. Fejlbehæftet visitation til akutmodtagelse. Det er nogle af de områder, der har givet anledning til indberetning utilsigtede hændelser (UTH) – i forbindelse med Region Hovedstadens 1813 akutordning.
Det fremgår af et dokument, som regionens forretningsudvalg havde på dagsordenen ved sit seneste møde.
Hvis det viser sig, at de utilsigtede hændelser skyldes fejl forårsaget af 1813, er det meget bekymrende for den faglige kvalitet i ordningen. Birgitte Alling Møller, formand for PLO-Hovedstaden
Antallet af indberettede utilsigtede hændelser – dvs. fejl og mangler eller mistanke om samme - vedrørende 1813 ordningen er dog faldet drastisk siden starten 1. januar i år. Hvor tallet i januar lå på 291, var det i august nede på 32.
Sammenfattende for perioden fra 1813 telefonens start ved årsskiftet og frem til midten af juni er der tale om hændelsesforløb med otte dødsfald og 87 ”alvorlige” hændelser. Det svarer til i alt 23 pct. af samtlige indberetninger på regionens hospitaler og virksomheder i perioden.
Det bekymrer formand for PLO-Hovedstaden, Birgitte Alling Møller.
”Indberetning af utilsigtede hændelser er ikke ensbetydende med, at der er begået fejl. Jeg går ud fra, at der selvfølgelig er lavet grundige analyser af alle disse indberetninger. Hvis det viser sig, at de utilsigtede hændelser skyldes fejl forårsaget af 1813, er det meget bekymrende for den faglige kvalitet i ordningen”, siger hun.
Lægeforeningen i Region Hovedstaden har forsøgt via aktindsigt at få nærmere oplysninger om de utilsigtede hændelser, bl.a. en opgørelse over deres alvorsgrad. En sådan forefindes i forretningsudvalgets papir, men aktindsigt i analysernes konklusioner er ikke blevet imødekommet.
Det sker med henvisning til, at det er for besværligt at lave en sådan opgørelse, fremgår det – bl.a. vil det være tidkrævende at sikre anonymiteten for det personale, der har indberettet.
Faktaboks
Forretningsudvalgets medlemmer er også blevet præsenteret for en oversigt over, hvad 1813 ordningen koster.
Her fremgår det, at den ventes at blive billigere end den tidligere lægevagt sidste år. Nærmere betegnet 161,6 mio. kroner for 1813 ordningen i 2014 og 164,5 mio. kroner for lægevagten i 2013.
Det overrasker Birgitte Alling Møller.
”Det undrer mig. Der har både været opnormeringer og højere honorarer på 1813 akuttelefonen, og sidst har vi hørt om en ekstra telefonregning på ni mio. kroner. Jeg tror, at der er rigtig mange udgifter, som forsvinder ind i andre budgetter”, siger hun.
Faktisk fremgår det af forretningsudvalgets papirer, at den ekstra telefonregning på ni mio. kroner – som i mellemtiden er forhandlet ned til det halve med TDC – netop ikke belaster 1813 akuttelefonen men bliver puttet ind under Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT). ”Det kan løses inden for CIMTs nuværende budgetter”, står der.
Birgitte Alling Møller tror, der findes andre, sådanne ”skjulte” 1813 udgifter.
”Jeg er helt sikker på, at der f.eks. er højere udgifter på hospitalerne. Der er ansat en del flere læger afledt af 1813 ordningen, og det kan man ikke se i 1813s budget”, siger hun.
”Det er også ekstra udgifter til almen praksis. Vi ser mange flere patienter afledt af 1813, end vi gjorde med lægevagten tidligere. Det er patienter, der f.eks. har opgivet at komme igennem til 1813, eller som ikke er trygge ved den information, de får, ligesom vi har mange ikke-nødvendige kontroller, som er anbefalet af 1813”.
