Nakkefoldskanninger anvendes ikke efter hensigten

En ny undersøgelse i dette nummer af Ugeskriftet [1] viser, at det medicinske sigte med nakkefoldskanninger har fortonet sig. Gravide kvinder i Danmark har i den grad har vænnet sig til tilbuddet om nakkefoldskanninger, at de er blevet rutine mens det medicinske - at vurdere risikoen for Downs syndrom - træder i baggrunden.

»Vi finder, at de gravide kvinder har en anden dagsorden. Primært vil de gerne se deres barn og få bekræftet, at graviditeten er virkelig. Og de vil gerne se barnet sammen med faderen. Det bliver en familieoplevelse«, siger lægen Katja Dahl, som har været med til at lave undersøgelsen.

»Sådan nogle identitetsskabende begivenheder ligger langt væk fra det medicinske formål«, siger hun.

Praktiserende læge i Allerød, Mette Bitsch-Christensen, kan genkende mønsteret:

»Kvinderne har accepteret nakkefoldskanningen, og ingen siger nej hos mig. Jeg prøver, så vidt det er muligt, at gøre de gravide kvinder klart, at det er en risikovurdering og ikke en undersøgelse, men det er der ikke mange, der reflekterer over. De fleste tager ukritisk imod de tilbud, de får«, siger hun.

En rapport om gravides holdninger til skanninger [2], som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i december, viser et lignende billede. Undersøgelsen siger bl.a., at »22 pct. angav, at de ikke kendte den estimerede risiko for, at barnet skulle have Downs syndrom, og andre 22 pct. mente ikke, at der overhovedet var foretaget en sådan risikoberegning«. Det var heller ikke alle gravide, der »havde kendskab til ultralydundersøgelsernes begrænsninger«, står der.

Data stammer fra før, det blev indført, at samtlige gravide får tilbudt information om en risikovurdering. Og nogle mener, at tingene kan have ændret sig.

»Jeg synes faktisk, det er forbavsende, hvor rimeligt seriøst de gravide tager undersøgelsen, og hvor godt de har sat sig ind i emnet«, siger Karin Pryds, praktiserende læge i Skødstrup.

»Men det kan være svært at sige nej til den risikovurdering. Der er ikke ret mange, der siger nej«, siger hun.

Hvor meget information?

Den næsten generelle accept af skanningen kan være et tegn på, at de praktiserende læger har svært ved at informere de gravide kvinder korrekt i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer [3].

Ifølge retningslinjerne skal lægen give den gravide kvinde et »tilbud om information«, så hun kan foretage et »informeret valg«, om hun vil have skanningen eller ej.

Men undersøgelserne tyder på, at de gravide kvinder netop ikke foretager noget egentligt valg - informeret eller ej. I stedet betragter de skanningen som et generelt tilbud - nærmest en slags screening.

»Informerer vi ikke godt nok, når kvinderne nu vælger undersøgelsen af andre grunde end de medicinske?«, spørger praktiserende læge i Præstø, Lotte Hvas, i en leder i dette nummer af Ugeskriftet [4].

Hun mener, at det er uklar tale, når Sundhedsstyrelsens retningslinjer lægger så stor vægt på, at kvinderne skal »vælge« skanningen.

»Det handler [ifølge Sundhedsstyrelsen, red.] ikke om at forhindre fødsel af børn med alvorlig sygdom men udelukkende om kvindernes selvbestemmelse. ... Af angst for at blive tillagt motiver om fostersortering og paternalisme lægger man hele problemstillingen over til kvinderne ...«, skriver hun.

I stedet burde Sundhedsstyrelsen efter hendes mening tone rent flag og indrømme, at disse skanninger ikke handler om begreber såsom frit valg og det borgerorienterede sundhedsvæsen men om muligheden for at få en abort, hvis skanningen viser risiko for Downs syndrom. Hele 98 pct. vælger abort, hvis yderligere undersøgelser bekræfter, at de bærer på et barn med Downs syndrom, står der i Sundhedsstyrelsens rapport fra sidste år [2].

Netop problemerne med at informere korrekt optog også Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), da det i sin tid udfærdigede den kliniske vejledning om denne information [5].

Karin Pryds - den praktiserende læge fra Skødstrup som også er medlem af bestyrelsen af DSAM - er enig i, at der er tale om uklare signaler.

»Men i dag har vi den holdning, at det så må være vores opgave at informere så godt som muligt«, siger hun.

Selv om de praktiserende læger informerer nok så grundigt og korrekt, er det dog ikke nødvendigvis sikkert, at budskabet går ind.

»Noget tyder på, at de gravide kvinder ikke engagerer sig i et informeret valg. De vægrer sig ved at lade sig informere, fordi de tror, at informationen risikerer at gøre dem bekymrede«, siger Katja Dahl, lægen der var med til at lave undersøgelsen om de gravides valg af nakkefoldskanning i dette nummer af Ugeskriftet.

»Dybest set ved vi ikke, hvor meget information til kvinderne er godt, og hvor meget er for meget«, siger hun.

Litteratur: