Skip to main content

Når anmeldelsen er skrevet er lægen ude af sagen

Journalist Annette Hagerup, annette@hagerup.info

7. nov. 2008
2 min.

En læge, der underretter socialforvaltningen, fordi han/hun er bekymret for et barns trivsel, har ikke krav på at få at vide, hvad der yderligere sker i sagen.

Ifølge Servicelovens § 153 har fagpersoner, som f.eks. læger, underretningspligt til kommunen, hvis de får kendskab til eller formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte. Det er så kommunens pligt at bekræfte modtagelsen af evt. underretninger inden for seks hverdage. Kvitteringen må ikke indeholde oplysninger om, hvad kommunen påtænker at foretage sig i den enkelte sag.

»Kommunen går i hver enkelt sag ind og vurderer, om der på baggrund af underretningen er behov for at igangsætte en undersøgelse. Udgangspunktet er, at forældremyndighedsindehaverne giver samtykke til, at der foretages en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold,« fortæller Jessie Brender Olesen, konsulent i KL's kontor for børn og kultur, hvorunder udsatte børn sorterer.

I de tilfælde hvor kommunens egne undersøgelser bekræfter anmelderens mistanke mod en given familie, vil kommunen iværksætte en § 50-undersøgelse. Udfaldet af denne undersøgelse er afgørende for, hvilke initiativer kommunen vil iværksætte. Der kan f.eks. blive tale om praktisk, pædagogisk eller anden støtte til familien og i helt særlige tilfælde om anbringelse.

En § 50-undersøgelse skal afsluttes senest fire måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.

»Hvis et barn er udsat for vold eller seksuelle overgreb, skal en § 50-undersøgelse være afsluttet inden for to måneder. I den slags sager bliver barnet øjeblikkeligt fjernet hjemmefra og er anbragt, mens undersøgelsen pågår,« fortæller Jessie Brender Olesen.

Hun siger, at lægens anmeldelse kun er en lille brik i det samlede billede af, hvordan en familie fungerer. Derfor har lægen ikke særlige krav på aktindsigt.

Fakta

I 2007 blev der truffet 3.245 afgørelser i kommunerne om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Hvilket er et fald på ni procent fra 2006. 87 procent af afgørelserne blev truffet som frivillige anbringelser.

Teenagerne udgør 70 procent af alle nye anbringelser af børn og unge.

Ankestyrelsens tal viser, at:

  • 10 procent er små børn op til 3 år

  • 20 procent er børn mellem 4 og 11 år

  • 70 procent er unge mellem 12 og 17 år

Ved udgange af 2007 var 12.300 børn og unge under 18 år anbragt uden for hjemmet. Hvor der i 2006 blev anbragt ti børn og unge om dagen, bliver der nu anbragt knap ni børn og unge om dagen.

Kilde: Ankestyrelsen