Skip to main content

Når skærmen bliver sort

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

5. dec. 2008
6 min.

Det skete en mandag i oktober 2008 først på eftermiddagen: En it-medarbejder kom til at slette nogle vigtige filer, og resultatet var et nedbrud, der ramte Århus Universitetshospital samt sygehusene i Silkeborg og Randers, Herning, Holstebro og Ringkøbing. De data, der var registreret i EPJ de seneste fire timer, gik tabt. Det drejede sig om ordineret medicin, bookede aftaler samt rekvisition af blodprøver. Da systemet blev genetableret, skete der en forkert indlæsning, så et par hundrede svar på blodprøver blev tilknyttet forkerte patienter.

Det var ikke første gang, hospitalernes store it-følsomhed kunne opleves i praksis. Ligeledes her i efteråret måtte hospitaler i Region Hovedstaden gå over til manuel registrering af patienternes medicinering, da det elektroniske medicineringssystem, EPM, brød ned. Og i juli i år betød et nedbrud i en komponent på Skejby, at EPJ-systemet på hjertemedicinsk afdeling i flere timer var ramt af meget lange svartider.

For dårligt forberedt

I Region Midtjylland måtte man med oktobers nedbrud erkende, at nok ikke var nok. Man havde sikret sig mod nedbrud, men det kom alligevel. Derfor oprustes der nu, og sygehusdirektør Ole Thomsen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, er tryg ved de tiltag, der foretages for at forhindre gentagelser. Som systemejer af EPJ-Århus har han også visse forudsætninger for at vurdere de planlagte optimeringer rent teknisk:

»Vi har gjort os meget afhængige af it, og sådan må det nu en gang være, hvis vi skal drive et moderne hospitalsvæsen. Vi kan ikke gå tilbage i udviklingen og ønsker det heller ikke. Men selvfølgelig er det vigtigt, at vi så bruger de penge og ansætter de folk, der gør, at vi også kan håndtere den store afhængighed af it. Her må vi nok se i øjnene, at vi skal foretage nogle andre og større investeringer, end vi troede for et par måneder siden.«

Ifølge Ole Thomsen vil man ud over tekniske tiltag sikre den stabile drift af EPJ-Århus ved at ansætte flere it-medarbejdere, ligesom oplæringen skal styrkes. Sammen med en styrket ledelse skal det minimere risikoen for menneskelige fejl så meget som overhovedet muligt. Samtidig skal man teknisk forhindre, at eventuelle menneskelige fejl kan få de konsekvenser, de fik i oktober:

»Det kom bag på os, at vi mistede data på trods af vores back up funktion, og vi skal naturligvis undgå, at det kan ske igen. Det er afgørende, at vi hele tiden har en fuldt opdateret back up i form af en kopi af EPJ, der desuden kan anvendes til at læse på i nødstilfælde. Den vil nu blive forbedret, så man kan stille om til den på fem minutter, hvor det hidtil har taget en halv time«, siger Ole Thomsen. Han glæder sig over, at krisestyringen fungerede perfekt, og at man omgående fik fat i de kompetente personer fra private virksomheder, der var nødvendige for at få systemet op igen.

Komplet kørende kopi

Lars Gleerup fra Region Midtjylland er som regionens it-chef øverste ansvarlig for it i hele Region Midtjylland og dermed også på regionens sygehuse. Han mener, at man nu ruster sig så meget som det overhovedet er muligt imod gentagelser af »den sorte mandag«:

»Vi er på hospitalerne blevet så afhængige af it, at et nedbrud i stadig flere situationer kan umuliggøre patientbehandlingen. Det er den situation, vi skal indrette os efter, og vi troede faktisk, at vi havde sikret os godt nok: Vi har dobbeltsikring af komponenter, vi tager løbende back up og vi har endda konstant en opdateret kopi uden for matriklen. Alligevel kunne det ikke forhindre store konsekvenser af en personlig fejl. Det får os nu til at stramme op, blandt andet med en komplet kørende kopi af Århus EPJ, som automatisk kan tage over, hvis der skulle opstå et driftsproblem. Det betyder selvfølgelig nogle ekstra omkostninger, men det skal sættes i forhold til, hvad det betyder ikke at kunne benytte systemet på grund af nedbrud«, siger Lars Gleerup.

EPJ-systemet var ude af drift i ti timer. Kort før midnat samme dag kørte det igen, men alligevel var det dyre lærepenge, de fleste af regionens hospitaler måtte betale. Der forventes at være etableret en komplet kørende kopi af Århus-EPJ i løbet af foråret. Hermed vil der både være en læsbar kopi, den såkaldte Opslags-EPJ, der også fungerer som back up, og en komplet kørende kopi, der kan tage over i nødstilfælde.

Hvidovres kamp mod virus

En af dem, der kan tale med om, hvor følsomme hospitalerne er blevet, er it-chef Per Loubjerg fra Hvidovre Hospital. Og for ham er budskabet klart: Hvis der nogle steder på hospitaler eller i regioner ikke findes en gennemarbejdet beredskabsplan, er det med at komme i gang. En sådan plan viste sin styrke, da det elektroniske medicineringssystem, EPM, i dette efterår gik ned i Hovedstaden:

»Beredskabet fungerede godt. Det gav en mængde besvær, at EPM gik ned, så man måtte gå tilbage til den gamle metode med skemaer. Der kunne være kvaler med at læse, hvad lægen skrev, og der var ikke det sikkerhedstjek, der ligger i EPM. I princippet kunne det være gået ud over patientsikkerheden, men jeg har ikke hørt om nogle tilfælde, hvor det skete«, siger Per Loubjerg.

Han har også andre gode erfaringer med, hvad et godt beredskab betyder. Da it-systemet på Hvidovre Hospital blev ramt af virus, trådte beredskabet således omgående i kraft, og der blev holdt møder mellem it-chefer, direktører og klinisk personale fra alle Region Hovedstadens hospitaler.

Virusangrebet betød, at Per Loubjerg og hans medarbejdere havde stort besvær med overhovedet at holde hospitalet i gang, og de måtte forrige år og sidste år bruge flere måneder på at komme helt i orden og få ryddet op igen efter det voldsomme angreb.

»Det vigtige var, at vi omgående fik lukket af, så det ikke bredte sig til de øvrige hospitaler. Det betød, at vi blev isoleret, og det var i sig selv ikke særlig heldigt. Men vi fik standset den ødelæggende virus, og det var afgørende«, siger Per Loubjerg.

Tag back up og vær klar

Læren fra Hvidovre er blevet aktuel igen, nu hvor andre former for it-problemer har sat fokus på hospitalernes følsomhed. Selv om man samarbejder med de bedste firmaer, når det gælder antivirus, kan man aldrig helt sikre sig, for der kan i princippet den dag i morgen komme en ny og helt ukendt virus. Og selv om diverse antivirus firmaer forsøger at være foran, efterhånden som en ny virus breder sig jorden rundt, kan man ikke være helt sikker. Derfor er to ting vigtige: Nødplaner og kopier af alle data, lyder budskabet fra Per Louberg.

Virusangrebet på Hvidovre Hospital medførte, at computere og servere gik ned. Det gik ud over EPM, patientadministrationen, booking, røntgenlister, laboratoriesvar osv.

»Vi har 2.000 computere, og vort første mål var at få 20 procent af dem til at fungere, så man havde computer på alle afdelinger. Men virussen blev ved med at brede sig, og den kom tilbage til de rensede computere. Antivirusfirmaet udviklede antivirus specielt til os, men det tog lang tid at rense computerne, fordi de brugte så meget af deres kraft på virussen. Vi måtte ud til hver enkelt computer og rense den, og det var selvfølgelig tidskrævende. Vi havde ansat en gruppe it-medarbejdere til det, og de arbejdede i døgndrift«, fortæller Per Loubjerg, der ikke har tal på, hvad angrebet kom til at koste Hvidovre Hospital.

Men læren fra Hvidovre er, at selv med så voldsomme it-problemer kan et hospital holdes i gang og skaderne begrænses, hvis blot man har den nødvendige back up, nødplan på det enkelte hospital og et beredskab på tværs af hospitalerne i regionen. Dertil kommer naturligvis de rette folk og evnen til at arbejde hårdt, hurtigt og effektivt.