Skip to main content

»Narkomanerne har brug for specialiserede læger«

Selvom modstanden mod heroinbehandling ikke er lige så stor som førhen, er det stadig svært for heroinklinikken i Hvidovre at rekruttere læger. De specialiserede læger er vigtige, fordi de forhindrer, at misbrugerne bliver underbehandlet i det øvrige sundhedsvæsen.

Freja Kierstein Johansen, ah@dadl.dk

12. feb. 2016
6 min.

Heroinlæge Gitte Plæhn går rundt mellem patienterne, der gradvist dumper ind ad døren, skynder sig at vaske hænder og får deres heroin udleveret af sygeplejerskerne. Gitte Plæhn hjælper til og guider, hvis en patient skal have hjælp til at vende nålen den mest hensigtsmæssige vej, eller hvis der er problemer med at finde en god vene.

I klinikken i Hvidovre har Gitte Plæhn både forsamtaler og kontinuerlige samtaler med misbrugerne – brugerne, kalder de dem i klinikken. Hun hjælper med at tjekke for sygdomme, som man normalt får diagnosticeret hos sin praktiserende læge. Men ifølge Gitte Plæhn har misbrugerne brug for en læge, der har tid til dem på en anden måde end i almen praksis.

»Man kan ikke arbejde med heroinbehandling som læge, hvis ikke man har et godt kendskab til substitutionsbehandling. Du skal have arbejdet med misbrugere, inden du arbejder her«, siger Gitte Plæhn, der hurtigt remser op, hvordan der er mange ting, der skal sidde på rygraden – f.eks. hvordan man påbegynder metadonbehandling, og hvilke infektionssygdomme, patienten skal undersøges for ved en forundersøgelse, f.eks. hiv og hepatitis.

Narkomanerne ender med at dø på gaden eller at blive tabt mellem flere stole i resten af sundhedsvæsenet, hvis ikke der er heroinlæger. Almenmedicinerne er nemlig ofte for hurtige til at afvise en narkoman med ondt i maven. Gitte Plæhn, læge på heroinklinikken i Hvidovre

Men det er svært at rekruttere nye og kvalificerede læger til heroinklinikken i Hvidovre, fortæller afdelingsleder Camilla Arent.

»Jeg tror ikke, at lægerne ved, hvor alsidigt og vigtigt jobbet er. Jobbet er udfordrende, fordi lægen i høj grad skal arbejde sammen med mange andre fagligheder om en svær patientgruppe«, siger hun.

Desværre var der ikke mange ansøgere ved sidste ansættelsesrunde, fortæller hun. Flere af de øvrige fire heroinklinikker i landet bekræfter, at det generelt er svært at rekruttere læger til arbejdspladser, der beskæftiger sig med substitutionsbehandling.

 

Heroinbehandling er en gevinst

Lægeordineret heroinbehandling blev indført i 2008 efter lang tids debat om, hvorvidt heroinen skulle finansieres via skatten. Men selvom flere var skeptiske over for behandlingen i starten, har flere rapporter fra Sundhedsstyrelsen overbevist folk om, at heroinbehandlingen er en gevinst for både misbrugeren og samfundet.

Narkomanen skal nemlig ikke bruge tid og kræfter på at skaffe heroinen, ofte via kriminelle veje. Og på den måde falder kriminaliteten. Selvom modstandere af behandlingsformen vil påstå, at den opfordrer misbrugere, der ryger heroin, til at injicere det for at komme i behandling, mener Gitte Plæhn fortsat, at der er større chance for, at brugeren kommer på ret køl igen med behandlingen. Hvis en misbruger er afhængig af rygeheroin, har han eller hun i øvrigt siden 2013 kunnet komme i tabletbehandling.

Med lægeordineret heroin får narkomanen den reneste form af stoffet, hvilket mindsker risikoen for overdoser. Det farlige ved heroin er, at man bliver afhængig, og da misbrugeren ikke kender gadeheroins styrke, risikerer man en overdosis. Så glemmer misbrugeren at trække vejret, og så risikerer han eller hun at dø, fortæller Gitte Plæhn.

»Narkomanerne ender med at dø på gaden eller at blive tabt mellem flere stole i resten af sundhedsvæsenet, hvis ikke der er heroinlæger. Almenmedicinerne er nemlig ofte for hurtige til at afvise en narkoman med ondt i maven, selvom det ikke er misbrugets skyld. Og her bliver misbrugerne virkelig underbehandlet«, siger hun.

 

Underbehandling er et generelt problem

I forskerverdenen er det et kendt problem, at misbrugere generelt bliver underdiagnosticeret og -behandlet, fortæller Mads Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

»Det er en fejl i systemet, at en patientgruppe som misbrugerne ikke bliver behandlet lige så godt som andre patientgrupper«, siger Mads Uffe Pedersen.

Ligesom Gitte Plæhn fortæller han, at det ikke er alle, der er gode til at se patienten, men kun ser narkomanen.

»Det er rent samtalemæssigt en besværlig gruppe, der også har psykiske problemer. Og derfor er det vigtigt, at der er specialister med forstand på følgevirkninger og misbrugerne som patientgruppe«, siger han.

Han mener, at det er naturligt nok, at heroinlægerne rundt i landet har lettere ved at se igennem misbruget end andre læger – det er jo deres arbejde, tilføjer han.

 

Her må patienten være påvirket

Heroinklinikkerne i Danmark er nogle af de få behandlingssteder, hvor patienten må være påvirket. Når Gitte Plæhn vurderer en ny patient, spørger hun: »Vil du være påvirket, eller vil du være rask?« Begge dele er okay.

»Hvis de vil være påvirkede, får de lov til det. Det er trods alt bedre, end hvis de tager heroinen på gaden. Så ryger de ofte ind i kriminalitet, og der er større risiko for overdosis, fordi heroinen ikke er ren«, siger Gitte Plæhn.

En af grundene til, at heroinklinikkerne er vigtige, er, at misbrugerne ikke kan blive behandlet mange andre steder, når de er påvirkede, fortæller hun. For at komme i behandling i psykiatrien må man ikke være påvirket.

»Du skal være stoffri, inden psykiatrien vil tage dig i behandling. Men nogle gange misbruger patienten jo netop, fordi han eller hun er psykisk syg«, siger Gitte Plæhn.

50 procent af heroinmisbrugerne i klinikken har dobbeltdiagnoser såsom skizofreni, svære depressioner eller ADHD oven i misbruget. Derfor har Gitte Plæhn også samtaleterapi med flere af patienterne. Hun hjælper også med at udrede for somatiske sygdomme, selvom det ifølge hende egentlig er den praktiserende læges opgave.

»Igen vender vi tilbage til, at patienten måske ikke har det så godt med egen læge, eller at den praktiserende læge underbehandler. Engang imellem burde vi læger måske netop overbehandle, fordi misbrugerne for det meste er bedøvet af stofferne og ikke altid kan mærke egen krop«, siger Gitte Plæhn.

 

Strenge rammer i klinikken

Heroinklinikken har i øjeblikket 43 patienter. Ved en forsamtale hos Gitte Plæhn forpligter de sig til at komme og få heroin to gange dagligt, følge sygeplejerskernes anvisninger, blive overvåget, mens de injicerer heroinen, overholde kriterierne fra Sundhedsstyrelsen, stå i kø, inden klinikken åbner, kunne være i rum med mange mennesker og lade sig observere, og så må man ikke have en alkoholpromille, når man tager heroinen. Det er meget faste rammer, og det er ikke alle heroinmisbrugere, der kan følge reglerne og komme i betragtning, fortæller Gitte Plæhn.

»Men der er ingen tvivl om, at misbrugerne bliver bedre både psykisk og somatisk, når de kommer i behandling her. Og så er der jo også god mulighed for at få skabt et godt tillidsbånd med de her rammer«, siger hun.

Ud over at være glade for at få heroinen, lader brugerne også til at være glade for at se Gitte Plæhn. En ung kvinde giver hende et kram og en anden bruger bemærker, at det da er længe siden, Gitte Plæhn har haft vagt.

Efter at brugerne har været igennem første omgang heroin i løbet af dagen, er klokken 12.00, og Gitte Plæhns vagt i klinikken er slut. Resten af dagen har hun samtaler med de patienter, der har behov.