Skip to main content

National koordinering af SFI snart en realitet?

Anna Birthe Bach, Lone Susanne Jensen, Jens Bjerre Winther, Martin Rudnicki & Erling Birk Madsen, Overlægeforeningens EPJ-gruppe, abbach@dadlnet.dk

24. apr. 2006
6 min.

Overlægeforeningens EPJ-netværk havde den 21. marts indbudt fire foredragsholdere, der kunne belyse status for EPJ-udviklingen fra interessante vinkler.

Klinikchef Arne Borgwardt, H:S Frederiksberg Hospital, og overlæge, ph.d. Lars Stubbe Teglbjærg, Svendborg, belyste, hvordan udvikling af sundhedsfagligt indhold (SFI) var grebet an i H:S og i Fyns Amt.

Professor, dr.med., ledende overlæge Toke Bek fra Århus fortalte om en velfungerende EPJ og det udviklingsarbejde, der havde ført til den.

Amtssundhedsdirektør Henning Bruun-Schmidt, Viborg Amt, medlem af den nationale EPJ-styregruppe, belyste, hvilke konsekvenser, han mente, regionaliseringen har for EPJ-udviklingen, og i hvilket omfang den nationale it-strategi bør revideres på baggrund af den hidtidige EPJ-udvikling.

Arne Borgwardt fortalte, hvordan udviklingsarbejdet var startet i H:S og nu gøres i et fællesskab med de involverede i den kommende Hovedstadsregion, således at Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Bornholms Regionskommune er en del af processen.

Man havde som udgangspunkt ambitionen om at lave en multifaglig journal, hvor der skulle være plads til monofaglige data. De personer, der blev involveret i arbejdet i de tværfaglige grupper, blev frikøbt, og Arne Borgwardt havde indtil nu været frikøbt en dag om ugen i ni måneder til opgaven. Man brugte de eksisterende referenceprogrammer, afdelingsretningslinjer og diverse skemaer som afsæt for udarbejdelse af arbejdsgangsanalyser og fælles standardplaner. Dette havde været en tidskrævende men meget frugtbar proces, fordi det havde givet anledning til afklarende faglige diskussioner. Arne Borgwardt pointerede, at netop processen var vigtig for at skabe ejerskab til resultatet. Han advarede derfor om at tro, at et koncept kunne overtages ubearbejdet. Det vil altid være nødvendigt at tilpasse selv meget alment accepterede standarder til lokale forhold. Der havde i H:S og den senere udvidede kreds været stor opbakning fra de deltagende klinikere, fordi de havde haft indflydelse på udformningen af SFI helt fra projektets start.

Overlæge, ph.d., Lars Stubbe Teglbjærg startede med at konstatere, at SFI-proces og -indhold i høj grad lignede H:S-beskrivelsen. Såvel fagligt som organisatorisk gik man jo efter samme resultat. Han havde også oplevet en vilje til at involvere de klinisk arbejdende overlæger i projektet fra starten. I Sygehus Fyn havde man allerede en 1. generations-EPJ, så der var en it-parathed og en indsigt i den elektroniske journals systematik i organisationen, der gjorde, at man hurtigere kunne tilpasse det eksisterende materiale til en ny opsætning. Men processen havde alligevel haft sine vanskeligheder. Man mærkede meget tydeligt i det daglige arbejde på afdelingen, at frikøb ikke kun er et spørgsmål om penge. De læger, der var involveret i EPJ-udviklingsarbejdet, repræsenterede kompetencer, man ikke nødvendigvis kunne erstatte på de dage, de var væk, fordi man normalt var snævert bemandet. Man oplevede også af og til meget tydeligt, at it-udviklere og sundhedspersonale har forskelligt sprogbrug og undertiden har svært ved at forstå hinanden - med forsinkelse af processen til følge.

Lige nu har man i Fyns Amt en såkaldt konsolideringspause. Der er opstået tekniske vanskeligheder med såvel performance som funktionalitet, og man har meget konsekvent besluttet, at så længe der er vanskeligheder, der kompromitterer patientsikkerhed og hensigtsmæssige daglige rutiner, skal systemet ikke udbredes ud over pilotafdelingerne.

Disse to beskrivelser af proces og status for EPJ-udvikling er på hver deres måde succeshistorier, samtidig med at de tydeliggør, hvilke meget store opgaver der fortsat skal løses, før EPJ er en realitet eller ligefrem repræsenterer den forbedring, Overlægeforeningen har efterspurgt.

Det var derfor en glæde at høre professor, dr.med. Toke Bek fra Århus Sygehus fortælle om den EPJ, man bruger på øjenafdelingen. Han lagde ikke skjul på, at denne journals tilblivelse og funktion som forudsætning havde tre elementer:

  • Afdelingen er kun i beskeden grad integreret med det øvrige hospital.

  • Afdelingens læger var aktivt gået ind i udviklingen af journalen, både teknisk og organisatorisk.

  • På baggrund af it-relaterede forskningsprojekter i afdelingen var det lykkedes at rekruttere meget kompetente it-ingeniører og dataloger til at forestå implementeringen.

Når man i hverdagen, også i det øvrige Århus Amt, har frustrationer pga. langsomme svartider og tidsrøvende nedbrud, så var det næsten med vantro, man kunne konstatere, at svartiden altid var mindre end to sekunder og oppetiden var 99%. Vi ser derfor frem til, at øjenafdelingens årelange erfaringer med en velfungerende EPJ bliver efterspurgt - såvel i egen organisation som i øvrige regioner, hvor udviklingen stadig er på vej.

Integrationen med amtets centrale systemer er lige nu i venteposition, men man er netop nu i færd med at øge integrationen til vigtige samarbejdspartnere uden for sygehuset, nemlig de private øjenlæger og andre øjenafdelinger. Denne øgede integration giver mulighed for elektroniske henvisninger og udveksling af billeddata.

Hvis man sammenligner den aktuelle EPJ-status med National it-strategi 2003-2007 og inddrager strukturreformen som faktum fra den 1. januar 2007, må det give anledning til at overveje, om den nationale strategi bør revurderes allerede nu. Henning Bruun-Schmidt var blevet bedt om at give et bud på, hvilke revisioner der er aktuelle.

Han var enig i behovet for revision. Uden at præcisere, hvilke ændringer der var mest presserende, pegede han på behovet for en højere grad af internationalisering i it-udviklingen - også mht. EPJ. Dermed kunne man måske opnå en udvidet konkurrencesituation på leverandørsiden. Han fastholdt, at den flerleverandørstrategi, der var en grundsten i den nationale it-strategi, var en kilde til dynamik. Det organisatoriske paradigmeskift, EPJ repræsenterer, skal efter hans opfattelse overkommes ved, at EPJ bliver en del af uddannelsen allerede i det prægraduate forløb. Han fremhævede i øvrigt en canadisk undersøgelse, der fastslår, at erfarne læger er de bedste til at udvikle en ny systematik i journalføring.

Regionaliseringen ville ikke påvirke it-udviklingen de første år. Man havde besluttet at køre business as usual og først tage it-/EPJ-udviklingen op til samlet overvejelse, når den regionale organisation var i lidt mere faste rammer.

Den efterfølgende debat gav gode bud på, hvordan SFI-arbejdet bør fortsættes, og hvordan it-strategien bør rettes til. Der var enighed om, at der skal ske en national koordinering af SFI-arbejdet. Denne koordinering bør naturligt være forankret i Sundhedsstyrelsen med en høj grad af involvering af de videnskabelige selskaber. Medvirken herfra ville netop give fagligt ejerskab til SFI. De tilstedeværende fra Sundhedsstyrelsen så nødvendigheden og mulighederne i en national koordinering og var indstillet på at tage opgaven, når forudsætningerne herfor er på plads. Der var også enighed om, at bottom-up-organiseringen havde givet de mest tilfredse medarbejdere og de bedste faglige resultater.

Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, pointerede, at de økonomiske investeringer i EPJ bør isoleres, så de fremgår klart af budget og regnskab. På den måde bliver det tydeligt, hvordan den politiske prioritering er sket.

Der var flere synspunkter på flerleverandørstrategien. Man kunne se en stor ulempe i monopoludvikling, men der var til gengæld dårlige erfaringer med de tekniske vanskeligheder, forskellige leverandører gav anledning til. Man kunne f.eks. udmærket bevare dynamikken med konkurrence på markedet, hvis der blev vedtaget en fælles platform, men at firmaerne herefter kunne videreudvikle brugergrænsefladerne med egen applikation.

Der var også skepsis i forhold til regionernes udsættelse af stillingtagen til fælles EPJ-udvikling. Det blev ikke anset for at være hverken fagligt eller økonomisk hensigtsmæssigt. SUP - standardiseret udtræk af patientdata - skal i første omgang afhjælpe denne manglende stillingtagen ved at give mulighed for at læse journaler fra andre systemer. Alle amter har indvilget i at tilslutte sig SUP-databasen, men flere mangler at sætte systemet i drift.

Overlægeforeningen kunne efter mødet konkludere, at der er opbakning til at fortsætte arbejdet for en national koordinering af SFI. Der er også grund til at fastholde, at løbende evaluering skal være en del af udviklingsprocessen. Det har kun i beskedent omfang været systematisk beskrevet i forløbsbeskrivelserne. Der er fortsat grund til at arbejde for, at klinikere skal være en del af udviklingsprocessen i hele forløbet.

Som det fremgik, findes der velfungerende elektroniske patientjournaler. Overlægeforeningens netværksgruppe vil fortsat være et fundament for erfaringsudveksling og vil tilskynde til, at man i den fortsatte nationale udviklingsproces efterspørger de erfaringer, der allerede er gjort flere steder i landet.