National strategi for kvalitetsudvikling

Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har sendt et forslag til en national strategi til høring. Forslaget opererer med fire hovedområder for indsatsen. Lægeforeningen konstaterer med tilfredshed, at patientsikkerhed er blevet et af disse hovedindsatsområder. Det afspejler, at debatten om, hvorvidt der er behov for at højne patientsikkerheden, nu er overstået. Dette behov er nu almindeligt accepteret og bliver en af hovedopgaverne for sundhedsvæsenet i den femårsperiode 2002-2006, som den nationale strategi omfatter.

De andre indsatsområder er patientindflydelse og brugerinddragelse, formidling af viden og åbenhed i systemerne og endelig kompetenceudvikling. Især, når der tales formidling af viden og åbenhed i systemerne, er der her også tale om et betydeligt kulturelt ryk. Det hedder i forslaget, at formålet med at udvikle systemer for rapportering af utilsigtede kritiske hændelser er »at fremme større kendskab og en større åbenhed vedrørende fejl og næsten fejl, og anvende den indsigt til at iværksætte forebyggende aktiviteter«. Lægeforeningen vil gerne kvittere for denne formålserklæring og give tilsagn om en aktiv medvirken i det fortsatte arbejde.

En af svaghederne i forslaget fra Det nationale Råd er, at der er meget få konkrete forslag og stringente krav til udvikling af nationale standarder. Der savnes fx nogle klare terminer for gennemførelsen af den elektroniske patient-journal med nationale standarder. Det bør også være en ambition at gennemføre et fælles kvalitetsvurderingssystem med fastsatte standarder. Et nationalt system bør bygge på danske og internationale standarder. Hvis det skal være muligt for patienterne at sammenligne sygehusafdelinger på tværs af amts-grænser, er det nødvendigt, at der i videst muligt omfang bliver etableret et fælles system dækkende hele landet. Tilsvarende hvis sundhedspersonalet ved jobskifte skal kunne omstille sig til nye systemer uden de store problemer. Krav om den størst mulige grad af fælles standarder og landsdækkende systemer bør være centralt for en national strategi.

Den største mangel ved forslaget til en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet er dog, at primærsektoren næsten er usynlig. Det kan skabe tvivl om, hvorvidt strategien er udviklet for hele sundhedssektoren eller kun for sygehusene. Der refereres i visse passager til praksissektoren, men alle referencer er i øvrigt til sygehustermer. Strategien må derfor læses sådan, at den generelt er rettet mod sygehussektoren. Når den visse steder søges overført på almen praksis medfører det, at strategien for praksissektorens vedkommende virker fragmenteret og svær at gennemføre.

Det er derfor Lægeforeningens opfattelse, at forudsætningen for, at almen praksis på nuværende tidspunkt kan deltage i de forskellige ønskede initiativer, er en tilbundsgående drøftelse af, hvordan en ændret strategi på kvalitetsom-rådet vil kunne indpasses med de øvrige krav, der bliver stillet til almen prak-sis i dag. Hvis praksissektoren skal inddrages mere konkret i nogle af de fore-slåede områder, vil det, ligesom i sygehusvæsenet, kræve betydelige ressourcer både til udvikling og implementering.

Lægeforeningen mener derfor, at der som led i en samlet national strategi udarbejdes en specifik strategi for primærsektoren, der hænger sammen med forslagets modeller. Det skal sikre, at behandlingsforløbene på tværs af sektorerne kommer til at hænge sammen. Desuden bør der i en national strategi være et selvstændigt afsnit om kvalitetssikring af samarbejdet mellem almen praksis og sygehusvæsenet.