Skip to main content

Nationale guidelines ”på vej i graven”

Bevillingen til arbejdet med Nationale Kliniske Retningslinjer er mere end halveret. Formanden for Lægevidenskabelige Selskaber ser håbet om et sammenhængende system smuldre.

Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS). Foto: Tommy Østerlund
Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS). Foto: Tommy Østerlund

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

12. apr. 2017
4 min.

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) har været en LVS-mærkesag længe.

I 2013 fik Sundhedsstyrelsen bevilget 80 mio. kr. til arbejdet med at udarbejde nationale, tværfaglige kliniske retningslinjer (NKR) i de næste fire år.

”Arbejdet har på mange måder været en stor succes. Man har lavet de retningslinjer, som var aftalt, og de har fået bred konsensus”, siger formanden for paraplyorganisationen Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), professor og overlæge Henrik Ullum.

NKR – et fast holdepunkt

De 47 nationale retningslinjer, som arbejdet indtil nu har kastet af sig, sikrer ikke alene en ensartet, god behandling i hele landet. De er også en effektiv bremse på overbehandling.

NKR anviser ikke den dyreste behandling, men den bedste, som kan gives inden for de rammer, der er udstukket for sundhedsvæsenet, og de er udarbejdet af de bedste specialister på deres respektive felter.

Vores håb var, at vi nu skulle have en bred beskrivelse af den danske, medicinske verden Professor, overlæge Henrik Ullum, formand for LVS

”De er lægens faste holdepunkt, når shitstormen raser, når kreative forslag om overflødige eller skadelige behandlinger skal afvises eller forældede metoder afvikles. De beskriver, hvad der virker”, siger Henrik Ullum.

Men nu er bevillingen ved at være brugt, og til at videreføre arbejdet i de næste fire år er der kun afsat 38 mio. kr. Og dermed er projekt NKR ”på vej i graven”, siger Henrik Ullum.

”Vores håb var, at vi nu skulle have en bred beskrivelse af den danske, medicinske verden. Det skulle ikke være de enkelte selskabers eller de enkelte sygehuses eller regioners retningslinjer, men en samlet fremstilling”, siger Henrik Ullum.

”Og vi må sige, at den første generation af retningslinjer – de 47 – blev en succes. Men de er punktnedslag på særligt vanskelige områder eller områder, hvor det kunne have stor økonomisk betydning, om man valgte den ene eller den anden retning”.

Skrædder i Helvede

De 47 NKR, som specialeselskaberne med Sundhedsstyrelsen for bordenden har nået at lave, er nærmest en statsautoriseret manual i den bedste behandling for en række konkrete lidelser. Men de nytter ifølge Henrik Ullum ”som en skrædder i Helvede” i forhold til det store volumen af behandlinger.

- Som du selv siger, er man nået langt med de 47 retningslinjer. Er der brug for lige så mange penge som hidtil for at videreføre arbejdet?

”Det er der – af flere grunde. En retningslinje er ikke hugget i sten én gang for alle. Den medicinske viden og teknologien flytter sig løbende, og det skal til stadighed vurderes, om den fortsat er state of the art”.

”Og som sagt: De 47 NKR er kun punktnedslag. Vi har ikke fået det sammenhængende, nationale system, som det var LVS’ håb”, siger Henrik Ullum.

”Nationale Kliniske Retningslinjer – det lyder jo så flot. Men et sammenhængende system får vi ikke med de midler, der er sat af til at lave sammenhængende retningslinjer. Og jeg forstår det ikke. Der er brug for retningslinjerne – og der er jo tale om forsvindende promiller af et samlet sundhedsbudget på over 155 milliarder kroner”.

Sammenhæng smuldrer

Ved siden af de 47 nationale retningslinjer findes der mange hundreder, som er udviklet af faglige ildsjæle i de 121 specialeselskaber, som er samlet under LVS.

”Vi havde håbet, at disse mange og meget forskelligartede retningslinjer skulle danne basis for en fortsættelse af arbejdet med NKR sammen med Sundhedsstyrelsen, hvor retningslinjer blev rettet til og kvalitetssikret, så de kunne opgraderes og bruges som nationale kliniske retningslinjer. Samtidig skulle det sikres, at de 47 allerede udarbejdede NKR blev holdt opdaterede”, siger Henrik Ullum.

Men nu ser han det, der skulle være et sammenhængende system, smuldre for øjnene af sig. Ikke alene ser det stort tænkte projekt nu ud til at ende som en torso, skåret til af en politisk sparekniv. Men selv den er under angreb:

”Én ting er, at vi har for få nationale kliniske retningslinjer. Men oveni ser vi eksempler på, at de bliver underløbet”, siger han med henvisning til NKR for fedmekirurgi, hvor blækket på retningslinjen næppe var tørt, før det politisk blev besluttet at lave en visitationsretningslinje, der trækker i den stik modsatte retning.