Skip to main content

Navnefusk i Ugeskriftet

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

3. maj 2012
6 min.

Her kommer en oplysning, som bør chokere alle læsere af Ugeskrift for Læger og Danish Medical Journal. Men som desværre næppe kommer bag på mange:

Adskillige forskere, som har publiceret i disse respektable tidsskrifter har snydt - eller været vidende om, at der blev »snydt« - med forfatterskabet.

Det viser en undersøgelse, som scholarstipendiat, stud.med. Siri Vinther har foretaget, og som i denne uge bringes i Danish Medical Journal [1].

Flere og flere medforfattere

Når listen over forfattere i nogle tilfælde er lige så lang som artiklen, kan det naturligvis afspejle den kendsgerning, at biomedicinsk forskning efterhånden kræver deltagelse af mange forskere fra flere institutioner.

»Men det kan også afspejle en vækst i antallet af ,uredelige` forfatterskaber ,gave-`eller ,gæsteforfatterskaber`, som det også kaldes«, siger Siri Vinther.

I en artikel i Danish Medical Journal [2] i marts i år undersøgte Siri Vinther næsten 6.000 artikler. Hun kunne i den forbindelse konstatere, at antallet af forfattere pr. artikel i Ugeskrift for Læger er vokset støt gennem de seneste 50 år.

Og da 292 forfattere til 576 artikler i de to tidsskrifter besvarede spørgeskemaer, oplyste 17 pct., at de var blevet tilbudt forfatterskabskreditering, som de ikke var berettiget til (og kun hver sjette havde takket nej).

16 pct. indrømmede, at de selv havde tilbudt »nogen« at blive opført som forfatter, selv om de ikke var berettiget til det. Over halvdelen af disse tilfælde skyldtes »lokal sædvane« på det pågældende arbejdssted. Den lokale skik bød i mange tilfælde den unge forsker at lade seniore læger få deres navn på, selv om de ikke havde bidraget med noget.

Hver fjerde erklærede sig uenig i de tre forfatterskabskriterier, som er formuleret af International Committee of Medical Journal Editors (ICMJE), også kendt som Vancouver-gruppen.

16 pct. havde ikke hørt om Vancouver-kriterierne.

For at være berettiget til at stå som medforfatter til en videnskabelig artikel, skal man i henhold til Vancouver-kriterierne have deltaget i:

  • Idé, planlægning og udformning, analyse og indsamling og fortolkning af data

  • Udarbejdelse eller kritisk indholdsmæssig revision af manuskriptet

  • Godkendelse af det endelige manuskript.

- og man skal opfylde alle de tre kriterier.

Gave-, gæste-, æres- og spøgelsesforfattere

Siri Vinther har udsendt spørgeskemaer til en række af de krediterede forfattere, og af de 292 besvarelser fremgår det, at flere forfattere end ikke kender kriterierne.

»Og en femtedel er uenige i, at man bør opfylde alle de tre forfatterskabskriterier«, siger hun.

- Har du konkrete eksempler på artikler med uberettigede guest -writers?

»Nej. Vi har kun kunnet spørge forfatterne. Men flere af dem siger, at ,ja, jeg har selv oplevet at publicere en artikel, hvor forfatterlisten ikke var korrekt`. Og specielt i forhold til guest writing ser det ud til, at folk, som ikke er berettiget til det, hyppigt bliver skrevet på som forfattere«, siger Siri Vinther.

Uanset, om de lange bylines i Ugeskrift for Læger (og stort set alle andre videnskabelige tidsskrifter) er udtryk for uredeligt forfatterskab, eller det afspejler vilkårene for moderne multicenterstudier, er der brug for klarere retningslinjer, konkluderer Siri Vinther.

- Sker det for at gavne forfatterne selv? For at hjælpe hinanden til en lang publikationsliste? Eller for at støtte en ung kollega, som gerne vil pynte artiklen med fine navne?

»Forfatterskab tæller frygtelig meget i forhold til ansættelser og forfremmelser - eller for at få penge til en afdeling - så det betyder meget at blive skrevet på. Og så omgår man måske gerne reglerne. I øvrigt er mange af de forfattere, vi spurgte, faktisk uenige i reglerne«, påpeger Siri Vinther.

- Er Vancouver-reglerne ikke meget strenge?

»Det vil nogen sikkert mene. Flertallet af tidsskrifterne holder sig til dem, og forfatterne skal skrive under på, at de retter sig efter dem. Men faktum er, at når man spørger forfatterne, bliver de ikke fulgt særligt nøje. Problemet er også, at tidsskrifterne ikke har nogen særlige sanktionsmuligheder«.

Siri Vinther tøver ikke med at bruge ordet »snyd«:

»Man skriver under på, at man opfylder de tre kriterier. Når man så ikke gør det, er det snyd. En ting er at opnå anerkendelse. Men noget andet er, at det jo også er forbundet med et ansvar at have sit navn stående på en publikation«.

Selv om Siri Vinther havde forsikret deltagerne om, at deres besvarelser ville være anonyme, tror hun, at frygten for at blive sporet kan have afholdt nogle fra at besvare hendes spørgeskemaer, da det biomedicinske miljø i Danmark trods alt er til at overskue.

En anden begrænsning kan være, at data var baseret på deltagernes egne oplysninger, og at der derfor kan være sket en underrapportering af uberettigede forfatterskaber.

Ukendskab til regler overrasker

Siri Vinthers medforfatter er Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktør og chefredaktør for Danish Medical Journal, professor, dr.med. Jacob Rosenberg. Og hans forfatterskab lever fuldt ud op til samtlige Vancouver-kriterierne, understreger begge.

Jacob Rosenberg ser ingen muligheder for at hindre folk, som er opsat på at fremme karrieren ved få deres eget eller chefens navn uberettiget på forfatterlisten.

»Forfatterne skriver under på, at de taler sandt, og det er man nødt til at tage for gode varer«, siger Jacob Rosenberg, som heller ikke tror, at det er kontrol og sanktioner, der skal til:

I stedet sætter han sin lid til, at artikler som Siri Vinthers vil være med til at skabe klarhed over, hvad forfatterskabsbegrebet indebærer.

»Og så bør reglerne betones endnu kraftigere i den undervisning, der gives studerende og unge læger i forskningsmetode og forskningstræning - altså både på studiet og bagefter«, siger Jacob Rosenberg.

Han vil også gerne understrege, at Ugeskrift for Læger og Danish Medical Journal i sammenligning med de store udenlandske tidsskrifter har den laveste andel af guest- og ghost-writers overhovedet.

»Det er trods alt vigtigt at have for øje - selv om tallene naturligvis burde være nul«, siger han.

- Stort eller småt - kom det bag på dig, at der trods alt fuskes med forfatterskaber?

»Det kom faktisk lidt bag på mig, for jeg troede ærlig talt ikke, at det fandt sted. Hvad der virkelig overraskede mig, var, at så mange slet ikke kendte reglerne eller var ,uenige` i dem. Det, synes jeg, er voldsomt i betragtning af, at de har skrevet under på forfatterskabserklæringen, hvor der står, at de opfylder dem. Det lyder jo helt vildt, hvis de ikke kender dem«, siger Jacob Rosenberg.

- Hvor alvorligt er det? Gør det nogen skade, eller gør det hverken fra eller til?

»Det er trods alt ingen stor katastrofe, at der står et par navne mere eller mindre. Men i Danmark skal vi jo holde den forskningsetiske fane højt. Det er vi internationalt kendt for at være nogle af de bedste til. Derfor skal vi arb ejde for, at der ikke er fusk med i billedet i 1 eller 2 pct. af tilfældene - det skal være et nul«, siger Jacob Rosenberg.

Artikel havde 2.926 forfattere

Det er ikke kun i Ugeskrift for Læger, at bylines bliver mere og mere omfattende. Flere undersøgelser af engelsksprogede tidsskrifter har vist samme tendens, og endda i endnu grellere form: Antallet af artikler med flere end 100 forfattere er stigende. Samme tendens gør sig gældende på andre områder: ingeniørvirksomhed, samfundsvidenskab, økonomi og humaniora. Inden for højenergifysik er det ikke ualmindeligt at se flere hundrede forfattere i samme byline. En artikel i 2008 om et forsøg i CERN-partikelacceleratoren havde ikke færre end 2.926 forfattere fra 169 forskellige institutioner.


Referencer

  1. Vinther S, Rosenberg J. Apperance of ghost and gift authors in Ugeskrift for Læger and Danish Medical Journal. Dan Med J 2012;59:A4455.
  2. Vinther S, Rosenberg J. Authorship trends over the past fifty years in the Journal of the Danish Medical Association. Dan Med J 2012;59:A4390.