Ned med systemerne

Det er sandelig en historisk anledning. Det her er det mest omfattende forslag til fornyelse af den offentlige sektor i en eller to generationer, lød de højtidelige ord fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han med National-museets Festsal som stemningsfuld kulisse kunne præsentere regeringens forslag til strukturreform.

Flankeret af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), den konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og finansminister Thor Pedersen (V) forklarede statsministeren, at hovedmålet er at skabe en mere enkel offentlig sektor. Opgaverne skal løses tættere på borgerne, kommunerne skal have det fulde ansvar for en lang række servicefunktioner, og det skal være slut med, at borgere føler sig som kastebolde.

»Vi skal ikke holde fast i det gamle, bare fordi det er mest bekvemt. Vi skal ikke lade os fange af systemer og strukturer, som ikke er fulgt med menneskene,« sagde Anders Fogh Rasmussen i sin præsentation af »Det nye Danmark«.

Reformens hovedelementer er en afskaffelse af amterne til fordel for fem store regioner, der skal tage sig af sygehusdriften: Jylland og Fyn kommer til at udgøre tre regioner i alt, mens Sjælland deles i to. En række af amternes andre opgaver overdrages til kommunerne eller staten. Som noget nyt skal kommunerne være med til at finansiere dele af sygehusdriften, og borgerne skal generelt opleve én indgang til den offentlige sektor. Udgangspunktet er, at kommunerne skal have mindst 30.000 indbyggere, men det er frivilligt, om de ønsker egentlige sammenlægninger eller forpligtende samarbejdsaftaler, der sætter dem i stand til at løse opgaver inden for arbejdsformidling, miljø, genoptræning af opererede patienter eller hjælp til handicappede og andre svage grupper.

Lars Løkke Rasmussen fremhævede om sin ambition, at reformen skal være med til at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse. Han betonede, at Danmark skal have et stærkt offentligt, sammenhængende sundhedsvæsen, hvor alle borgere har adgang til den bedst tænkelige behandling:

»En dansk kræftpatients overlevelseschancer skal ikke stå og falde med, om vedkommende har adresse i Gedser eller Skagen,« sagde han.

Stort ansvar til kommunerne

Gråzonerne i sundhedsvæsenet skal løses ved, at kommunerne får pligt til at finansiere en del af omkostningerne ved sygehusindlæggelser, og at alt ansvar for genoptræning og forebyggelse lægges over på kommunerne:

»Det skal være slut med, at vi oplever en ældre, medicinsk dehydreret patient, der indlægges fredag eftermiddag, fordi hjemmesygeplejen ikke fungerer,« forklarede sundhedsministeren.

Der skal lovgives om bindende samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner, så kassetænkning undgås. Ved at lade kommunerne medfinansiere sygehusindlæggelserne, får de et incitament til at forebygge, at mennesker unødigt optager dyre hospitalssenge. Det vil fremme udviklingen af forebyggende arbejde med alt fra fokus på sund kost til skolebørn til oprettelse af akutstuer, sundhedscentre og bedre hjemmesygepleje, forestiller Lars Løkke Rasmussen sig.

Hovedfinansieringen af sygehusvæsenet vil dog fortsat komme fra de årlige bloktilskud fra staten - samt fra en såkaldt aktivitetspulje, der skal fremme større effektivitet og flere operationer på sygehusene. Kommunernes andel af den samlede finansiering af sundhedsudgifterne på 75 milliarder kroner er sat til 10 procent, og det skal ikke være sådan, at en spareivrig kommune skal kunne hindre en patient i at få den bedste og formentlig dyreste behandling:

»Det er lægen, som indlægger på hospitalet. Hvis lægen har sagt indlæggelse, kan kommunen ikke komme og sige: Vi har et andet tilbud til dig rundt om hjørnet og nede i en kælder,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Forud for offentliggørelsen af regeringens forslag har professorer fra landets universitetshospitaler advaret imod at lade amterne afløse af fem regioner: »Det vil i sidste ende komme til at gå ud over patienterne, fordi vi mister den koncentration af viden og specialer, vi har på de tre universitetshospitaler i dag,« lød det således fra professor, dr. med. Niels Borregaard, H:S Rigshospitalet, i Berlingske Tidende.

Men netop hvad specialelægningen angår, har regeringen forsøgt at gardere sig ved at udstyre de centrale myndigheder med »flere muskler«, som Lars Løkke Rasmussen udtrykker det.

Hver region skal ikke lave alt. Enkelte, komplicerede specialer skal kun udføres få steder i landet, og det bliver Sundhedsstyrelsen som central myndighed, der skal udstikke bundne retningslinier - også for opgaver som elektroniske patientjournaler og andre elementer, der vil kræve samarbejde og gå på tværs af regionerne.

Universitetssygehuse må ikke dominere

At sundhedsvæsenets sammensætning og tilbud ikke kun har med planlægning af specialer at gøre indebærer, at regeringen i sit udspil ikke har villet gå langt under fem regioner:

»Hvis det alene handlede om at sikre den højeste grad af specialisering i sundhedsvæsenet, kunne jeg sagtens finde argumenter for kun at etablere én sygehusregion i Danmark,« sagde Lars Løkke Rasmussen og fremhævede, at hovedparten af sundhedsvæsenets tilbud i dag handler om mere almindelige behandlingsformer, hjemmesygepleje og indsats fra praksislægen eller speciallægen. Hensyn, der taler for flere regioner med mulighed for tæt samarbejde mellem lokale sygehuse og andre af sundhedsvæsenets aktører.

Efter præsentationen af regeringens omfattende udspil afviste sundhedsministeren en række af de indvendinger, der har været fremført i den offentlige debat: Det er således »myteskabende«, at aktivitetspuljer, der fremmer effektivitet på sygehusene, går ud over de svagere og tungere patienter, sagde Lars Løkke Rasmussen, ligesom han også afviste, at de nye folkevalgte regionsråd vil føle sig overflødiggjort, fordi de ikke længere kan opkræve skatter:

»Sundhedsvæsenet koster 75 milliarder kroner, og det er for vigtig en opgave at overlade til eksperter,« sagde ministeren blandt andet:

»Det er en mærkelig holdning at lægge til grund, at medmindre man kan komme direkte ned i foret på lommerne på folk, kærer man sig ikke om deres problemer. Der er masser af udfordringer at tage fat på i sygehusbehandlingen«.

De politiske forhandlinger er nu gået i gang om reformen, der på lovgivningssiden skal være på plads, inden Folketinget går på sommerferie i juni. Uden dog at ville udstyre Socialdemo-kraterne med vetoret, understregede statsministeren ved fremlæggelsen, at reformen indebærer så store forandringer, at det er nødvendigt med et bredt flertal:

»Men jeg synes, Socialdemokraterne skal tænke sig rigtig godt om. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de vil stå uden for en så vigtig reform«.