Skip to main content

Nej til enøjede krav om produktion

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

7. maj 2007
3 min.

Det var ikke giftpile, der prægede Jens Winther Jensens mundtlige beretning på Lægemødets første eftermiddag. Men en blev sendt af sted med direkte adresse til ventetidsgarantierne, som regeringen udsteder.

»Der er ikke som sådan noget i vejen med produktion. Det er godt, at mange patienter bliver behandlet, men at styre det ved hjælp af en generel ventetidsgaranti er altså hul i hovedet. En kræftpatient kan meget vel være en akut patient, der skal i behandling, straks efter at diagnosen er stillet. Andre kan mageligt vente en måned eller tre,« sagde han.

Ledelsen

Udtalelsen kaldte ikke på kommentarer. Det gjorde til gengæld Lægeforeningens arbejde i forbindelse med regeringens kvalitetsreform i debatten, der fulgte efter formandens beretning.

Formanden for Foreningen af Speciallæger Poul Jaszczak, sagde blandt andet:

»Jeg synes, at der er sket et spændende skift i arbejdet med kvalitetsreformen, hvor man først sagde, at man ønskede mere kvalitet for pengene. Nu siger man, at vi skal have mere kvalitet, og så må vi se, hvad det koster.«

Han udtrykte håb om, at Lægeforeningen får sat et »fedt fingeraftryk« på det endelige udspil, også når det gælder ledelse:

»Der er kommet et større fokus på ledelse, når man vil udvikle sundhedsvæsenet i retning af mere kvalitet. Det er vigtigt, at der er sket et skift hen mod større delegation af ansvar, og at ledelsen også skal udvikles.«

Formanden for Yngre Læger, Mette Worsøe, sagde: »Vi er glade for, at der i kvalitetsreformen bliver lagt vægt på at skabe attraktive arbejdspladser og skabe gode ledere.«

Arbejdsglæde fylder meget i debatten generelt. Navnlig fraværet af den.

Jens Winther Jensen koblede den sammen med politikernes krav om produktion:

»Det handler også om at skabe plads til den arbejdsglæde, der kan få lægerne til at yde en ekstra indsats, og her oplever vi nu kolleger, der siger fra. Vi er meget opmærksomme på de problemer, som det enøjede krav om produktion i sundhedsvæsenet skaber, og vi har ikke forsømt nogen lejlighed til at fortælle politikerne, at både læger og patienter skriger på, at tid til at vise omsorg og menneskelighed skal prioriteres meget højere, når der lægges planer og bevilges penge til sundhedsvæsenet.«

Poul Jaszczak slog til lyd for, at det er væsentligt, at ledelsen bruges til at skabe et godt arbejdsmiljø og sikre en struktureret, superviseret uddannelse.

Lasse Bugge, Yngre Læger, bifaldt:

»Vi skal have mere uddannelsesledelse. De studerende synes, det er fedt at være der, hvor uddannelsen er en del af hverdagen.«

Uddannelsesreformen, der pludselig kom

Mest kritik og debat viste sig i forbindelse med reformen af specialuddannelsen, som lægerne og regeringen få dage før Lægemødet indgik med regeringen og Danske Regioner. Der blev stillet spørgsmål til processen. Yngre Læger, men også andre, havde knubbede ord om den del af aftalen, der siger, at der skal være truffet et specialevalg inden fire år efter turnus. Jens Winther Jensen forklarede:

»Vi må rykke, når der viser sig en mulighed. Grundlæggende er det et spørgsmål om at sikre indflydelse på noget, der alligevel ville komme, og vi har tydeligvis sat klare fingeraftryk, og ikke mindst har vi nu indflydelse på implementeringen.«

Nana Reiters kaldte fireårsreglen bekymrende:

»Den krænker vores ret til selv at vælge. Hvis folk tvinges ind i specialer, som de ikke interesserer sig for eller brænder for, så får vi ikke verdens bedste sundhedsvæsen. Den får store konsekvenser, og den vil rejse mange spørgsmål.«

Michael Dupont sagde om uddannelsesreformen:

»Hvis reformen betyder, at vi kan nedsætte gennemsnitsalderen for, hvornår praktiserende læger nedsætter sig i praksis, så byder vi reformen velkommen. Men reduktionen af turnus er bekymrende. Der er nogle mystiske formuleringer, og vi ved ikke, hvor mange der vil komme i almen praksis i turnus.«

Jens Winther Jensen var enig:

»Der er mange spørgsmål i forbindelse med reformen. Men vi har sikret os indflydelse på besvarelsen af spørgsmålene ved at sige ja. Jeg vil værne om retten til at vælge selv. Sat på spidsen skal vi til at vælge på et tidligere tidspunkt.«