Nej til forskelsbehandling af KBU-læger

Lægeforeningen vil have klarhed over, om der er hold i rygterne om, at KBU-læger forskelsbehandles ved besættelsen af introduktionsstillinger. Som omtalt i Ugeskrift for Læger for nylig risikerer KBU-læger uden medicin på CV'et at ryge bagerst i køen i kampen om de medicinske introstillinger.

I et brev til Sundhedsstyrelsen opfordrer Lægeforeningen derfor styrelsen til hurtigt at iværksætte en undersøgelse af problemets omfang. Og specielt hvorledes sammensætningen af KBU-forløb har været for de læger, der ansættes i introduktionsstillinger i intern medicin. Lægeforeningen beder samtidig Sundhedsstyrelsen fastholde regionerne på deres del af videreuddannelsesaftalen og dermed sikre, at alle KBU-læger er stillet ens.

Evaluering

Rygterne om en forskelsbehandling af basislæger på jagt efter introduktionsstillinger i medicin er også nået Sundhedsstyrelsen.

Den kliniske basisuddannelse skal evalueres til efteråret, og i den forbindelse vil man se nærmere på, om rygterne taler sandt, fortæller overlæge og kontorchef i Enheden for Uddannelse og Autorisation, Birte Obel. »Vi ser med alvor på meldinger om, at nogle afdelinger foretrækker at ansætte basislæger med en bestemt fagkombination i deres basisforløb.

Meningen med den kliniske basisuddannelse har bestemt ikke været, at nogen skulle vælges fra. Basisforløbene er netop sammensat, så alle basislæger opnår de fornødne kompetencer til at virke selvstændigt som læger - uanset hvilke specialer, de har i deres KBU«, fortæller Birte Obel. »Vi må se på, om der er opnået det, man ville, da der blev skåret et halvt år af turnusuddannelsen. Se på om den etårige KBU giver de yngste læger den faglige baggrund, som sundhedssystemet har behov for«.

Mens både KBU-forløb og hoveduddannelsesforløb bliver udbudt centralt, skal de yngre læger på egen hånd skaffe sig de nødvendige introduktionsstillinger på deres vej mod en speciallægeuddannelse.

»Sundhedsstyrelsen har ingen mulighed for at påvirke ansættelsesforløbet«, siger Birte Obel. »For mange vil det dog være muligt at få de ønskede medicinske stillinger, hvis de vil bevæge sig væk fra specielt universitetsbyerne. Efter den seneste valgrunde i april 2010 var der således stadig forløb tilbage, som indeholdt intern medicin, i henholdsvis Nordjylland og Sønderjylland«.

Basislægen er anderledes

Ifølge sekretariatschef i Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst, overlæge Lise Møller, skal de ansættende overlæger have tid til at vænne sig til, at basislægerne har en grundlæggende anderledes uddannelse bag sig end de gamle turnuslæger havde. »Basislægerne har en anden profil og nok så vigtigt. De har mindre erhvervserfaring«.

Lise Møller fortæller, at specielt de medicinske og kirurgiske afdelinger mangler de erfarne reservelæger, der kan gå ind i mellemvagtslaget. »Tidligere havde alle reservelæger haft både medicin og kirurgi, og de blev typisk på afdelingerne i flere år. I dag har størstedelen af reservelægerne under to års erfaring. Mellemvagtslaget er mange steder væk.

Så hvis der kommer en ansøger med erfaring, dvs. en ansøger, der har haft medicin, er dedikeret til specialet og som potentielt vil blive i specialet, så er det klart, at den ansøger vil blive foretrukket alene for at sikre produktionen«, siger Lise Møller.

Det er nærmest umuligt at gøre noget ved en evt. forskelsbehandling.

»Vi kan ikke pålægge afdelingerne at ansætte bestemte mennesker til de enkelte stillinger. Det ville være et brud på den almindelige ledelsesret. Men i Region Øst vil vi tage problematikken op med de medicinske afdelinger og øge antallet af klassificerede stillinger. Vi vil også indskærpe, at de ikke skal genansætte de samme læger i endnu en introstilling - en godkendt introstilling pr. speciale er nok«.

Kontorchef Birte Obel siger, at der ligger en fælles opgave i at informere de enkelte afdelinger om, hvilken slags læger, der kommer ud af et KBU-forløb.

Potentiale

Formanden for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning, Lars Riber, er godt tilfreds med, at Sundhedsstyrelsen nu vil have fokus på problematikken ved basislægers adgang til introstillinger.

»Det er betænkeligt, hvis KBU-sammensætningen bliver betragtet som en kvalifikation i forhold til bestemte typer af introduktionsstillinger. Vore kolleger kan have svært ved at honorere fireårsreglen, hvis de ikke kan få de nødvendige introduktionsstillinger, men må bruge tid på uklassificerede stillinger. Hensigten med den kliniske basisuddannelse var at satse på de unge lægers potentiale til at blive gode læger frem for på deres meritter inden for bestemte fag. Vi kunne godt tænke os, at ansøgerens potentiale kommer i første række, når man besætter introstillinger«, fortæller Lars Riber. Han foreslår, at der på alle uddannelsesafdelinger nedsættes et ansættelsesudvalg. »I dag er det suverænt den enkelte overlæge, der ansætter. Ansøgerne har ikke krav på at blive kaldt til samtale. Det, synes vi, er forkert. En samtale er netop en god anledning til at vurdere den enkelte ansøgers potentiale«, siger Lars Riber, der også er medlem af Lægeforeningens bestyrelse.

Sådan bliver man speciallæge

Den lægelige videreuddannelse indeholder tre elementer:

Et års ansættelse i klinisk basisuddannelse(KBU), et års ansættelse i introduktionsstilling og 4-5 års ansættelse (afhængigt af speciale) i hoveduddannelsesforløb. Der må højst gå fire år fra lægen er startet på KBU til hun/han er i gang med speciallægeuddannelsen. Det er regionernes ansvar at sikre den nødvendige uddannelseskapacitet i form af lægestillinger.

Kilde: Danske Regioner