Aalborg Universitet ønsker at etablere et nyt medicinstudium allerede fra 2005. Det er i sidste ende videnskabsminister Helge Sander, der skal godkende ansøgningen fra Aalborg Universitet, og han har udtrykt tvivl om det økonomisk forsvarlige, og om det er fagligt fornuftigt at etablere endnu et medicinstudium i Danmark. Lægeforeningen har nu spurgt den faglige ekspertise, der skal stå for undervisningen, og har fået et meget klart svar: der er god faglig fornuft i et fuldt klinisk 2.-dels studium, men et fuldt medicinsk studium vil være spild af ressourcer og måske endda årsagen til, at den gode kvalitet på den kliniske del forringes.
Lægeforeningen har argumenteret kraftigt mod oprettelsen af et medicinstudium på Aalborg Universitet, fordi det er vigtigt at anvende de knappe økonomiske og personelle ressourcer, der er på dette område, til at fastholde eller højne kvaliteten på de medicinstudier, der allerede eksisterer i dag. For at få klarhed over, hvordan holdningen er blandt dem, der har ansvaret for lægeuddannelsen, har Lægeforeningen udsendt et skema med spørgsmål om de to alternativer, altså et fuldt medicinstudium i Aalborg eller et fuldt klinisk 2.-dels studium. Spørgeskemaet er sendt til alle ledende overlæger, uddannelsesansvarlige overlæger, forskningsansvarlige overlæger og en enkelt forskningschef. Cirka halvdelen af de adspurgte har besvaret skemaet.
Svarene på spørgsmålene er entydige. Kun ganske få af de adspurgte mener, at det vil være forsvarligt at opbygge et fuldt medicinstudium i Aalborg. Langt hovedparten mener, at opbygningen af et fuldt medicinstudium vil være et voldsomt ressourcespild. Det er samtidig en relativt entydig vurdering, at der vil opstå en udbredt mangel på kvalificerede undervisere til førstedelsstudiet. Flere frygter, at etableringen af 1.-dels studiet vil kompromittere kvaliteten af den uddannelse, der allerede gives på 2. del af studiet - og som vurderes som værende af en høj kvalitet i dag af såvel undervisere som studerende.
Flere af besvarerne er også bekymrede over den landsdelsbaserede holdning, der er gjort gældende ved argumenterne for etableringen af et fuldt medicinstudium; altså at et læge-studium vil kunne rekruttere læger til Nordjylland, herunder også til den voksende industri på det medicinske område, og dermed skabe flere arbejdspladser for mellemuddannede og ufaglærte. Der er ifølge flere af besvarerne brug for at tænke helhedsløsninger og ikke løsninger, der har til hensigt at vise, at lokale politiske forsamlinger er handlekraftige. Samtidig udtrykker flere bekymring for, at der ved en fremtidig nedgang i antallet af optagne studerende vil blive skruet ned eller lukket for undervisningskapaciteten i Aalborg, før man skærer hos de gamle etablerede lægeskoler.
Langt hovedparten af besvarelserne er til gengæld meget positive i forhold til udbygningen af de kliniske forhold i Aalborg til et fuldt klinisk 2.-dels studium. Aalborg vil her kunne tilbyde et klinisk studium fuldt på højde med det, der tilbydes andre steder i landet - og måske endda med et større fokus på kvaliteten af studenterundervisningen. Det vurderes entydigt, at patientunderlag og diagnosekompleksitet er absolut sufficient for undervisningen på 2. del. Derudover kan Aalborg Universitet imødekomme lægefaglige uddannelsesfelter inden for medikoteknologi, bioteknologi og informatik. Det vurderes, at rekrutteringsproblematikken rigeligt kan løses med et 2.-dels studium. Allerede i dag vender mange tidligere studerende tilbage til sygehuset som læger under uddannelse.