Nej til loft over Ny Løn

Generelle reallønstigninger, pensionsforbedringer - og ingen forhåndsbegrænsning på, hvor meget der kan bruges til Ny Løn. Det er de vigtigste krav til lønnen, som Speciallægeforeningen møder op med til de overenskomstforhandlinger, som indledes med udvekslingen af krav den 5. oktober.

»Men vi har også et vigtigt krav til overlægernes arbejdsvilkår«, tilføjer FAS' formand, Karsten Nielsen. »Overlægerne må have krav på et geografisk entydigt hovedtjenestested. Man skal have en hjemmebase og et miljø, hvorfra man så kan arbejde på andre sygehuse«, siger Karsten Nielsen.

Flere pensionsgivende løndele

Det er vigtigt for FAS at få fjernet forlodsfinansieringen af Ny Løn. Dvs. at der ikke på forhånd må være et loft over, hvor stor en del af lønsummen, der kan anvendes til Ny Løn. En overlæge i H:S eller Ribe Amt, der opfylder kravene til et funktions- eller kvalifikationstillæg, må ikke risikere at blive mødt med et beklagende skuldertræk: »Desværre er puljen for Ny Løn til overlægegruppen opbrugt for denne overenskomstperiode.«

»Vi vil have mulighed for at hente alle de penge, vi overhovedet kan, ud fra faglige, overlægelige argumenter, uden at støde mod et loft«, forklarer Karsten Nielsen.

»Hvad pensionsforholdene angår, ønsker vi at tage hul på at få pensionsdækket vagthonorarer og de dele af lønnen, som ikke nu er pensionsdækkede - dvs. de fleste af de løndele, som ligger ud over grundlønnen.«

»Dét vil være dyrt at komme igennem med, og kagen har kun en vis størrelse. Så hvis vi får mange vagthonorarer og andre løndele pensionsdækket, får vi sikkert ikke så meget til Ny Løn.«

»Hvad arbejdsforholdene angår, finder vi det helt naturligt, at en overlæge har krav på et geografisk entydigt hovedtjenestested, hvor man har sit faglige miljø og sin hjemmebase, hvorfra man kan derudfra udføre arbejde på andre sygehuse eller arbejdssteder i den funktionsbærende enhed.

Vi anerkender, at der findes funktionsbærende enheder, for det har nogle faglige kvaliteter. Dermed anerkender vi også, at vi kan have ,udetjeneste`, men man skal stadig have et entydigt hovedtjenestested, hvor man hører hjemme. Det må ikke være sådan, at man er væk derfra mere end halvdelen af tiden«, siger Karsten Nielsen.

»Endelig ønsker vi nogle forbedringer i måden at tilrettelægge vagtarbejdet på. Det har noget at gøre med grænser for, hvor meget man kan være belastet i boligvagt og rådighedsvagt. Og det regner vi med, at vi kan få en fornuftig drøftelse med H:S og Amtsrådsforeningen om, efter at de har sat vagtundersøgelsen i gang.«

Ny inddeling af læger

Amtsrådsforeningen har ifølge Karsten Nielsen præsenteret FAS for tanker om, at sygehusansatte læger på lidt længere sigt skal inddeles i tre kategorier: Uddannelsessøgende læger, fastansatte speciallæger og ledende læger.

»De fastansatte speciallæger vil så være afdelingslægerne og formentlig langt de fleste af de nuværende overlæger, mens de ledende læger formentlig vil være de nuværende ledende overlæger, centerchefer osv.

Det er vi med på at diskutere«, siger Karsten Nielsen. »Som udgangspunkt kan vi godt se, at vi med sygehusvæsenet, som det ser ud i dag, er nødt til at forholde os til de lægelige former: Den lægelige arbejdskraft og den lægelige ledelse.

Da Amtsrådsforeningens forhandlingschef Thorkild Rotenberg kom med dette udspil, bed vi mærke i hans ord om, at de fastansatte speciallæger ikke skulle have nogen højeste tjenestetid. Når Rotenberg siger det, er han tættere på ansættelsesformen for overlæger, end ansættelsesformen for afdelingslæger. Når vi nu skal til at konkretisere, er vi dermed som udgangspunkt oppe i skalatrin 50, som indebærer overlægeagtige løn-, arbejds- og ansættelsesvilkår.«

Karsten Nielsen regner med, at det bliver en proces, som vil tage nogle år, da mange sten skal vendes: Hvilke faglige opgaver skal løses? Hvordan skal stillingsbeskrivelserne se ud for de nye fastsansatte speciallæger? Hvem skal være §14-kvalificerede, så samfundet stadigvæk har fagligt kvalificerede, fastansatte speciallæger? Hvem skal løfte hvilke uddannelsesopgaver?

Dette omfattende forarbejde er ikke i sig selv overenskomststof, og Amtsrådsforeningen regner selv med, at det kan tage 3-5 år.

- Det griber jo ind på mange andre områder end det overenskomstmæssige. Lægeforeningens struktur, fx?

»Ja. Og tidsmæssigt hænger det jo meget godt sammen«, siger Karsten Nielsen.

YL: Løn og vagtvilkår

Yngre Lægers krav ligner på mange punkter FAS', siger YL's formand, Mette Worsøe.

»Men Yngre Læger har nogle særlige krav pga. yngre lægers særlige stillingsstruktur«, tilføjer hun.

Yngre Læger vil - i modsætning til fx sygeplejerskerne - ikke afskaffe Ny Løn, men ønsker derimod lønsystemet »tilpasset yngre lægers arbejdsvilkår«.

»Vi har også et hovedkrav, som hedder højere løn og sikring af reallønnen. Desuden har vi et krav, som handler om at tilpasse vores lønsystem, så det passer til yngre lægers arbejdsvilkår - og vi mener heller ikke, at der skal være en forlodsfinansiering.«

Yngre Læger stiller også krav til pensionen, men Mette Worsøe siger, at lønkravene har højere prioritet.

Hun nævner desuden, at Yngre Læger lægger uhyre stor vægt på forbedrede vagtvilkår, om det så skal ske på vagtbelastningen, hyppigheden eller ved at aflønne vagter bedre. Mette Worsøe ønsker ikke på forhånd at fortælle mere om Yngre Lægers krav:

»Vi har bevidst valgt at stille kravene så bredt, at der er manøvremuligheder, så jeg kan desværre ikke give et mere detaljeret svar«, siger hun.

Slut med solidarisk lønstrategi

Med forbehold for, at overenskomstkravene først ville blive kendt den 5. oktober kan arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, ikke udtale sig om, hvilke krav akademikernes organisationer i den offentlige sektor konkret vil møde frem med i år.

»Generelt ser det ud til at handle meget om løngoder, men også om nye lønmodeller som fx at få Ny Løn til at fungere«, siger Flemming Ibsen. Han venter også, at mange vil opsige de gamle aftaler om Ny Løn for evt. at udvikle nye lønmodeller.

- Både speciallægerne og Yngre Læger understreger, at de ønsker at bevare Ny Løn, mens andre grupper i sundhedsvæsenet som sygeplejerskerne vil af med den. Er det en klog strategi?

»Det har hele tiden været akademikergruppernes opfattelse, at Ny Løn er et godt instrument. De var nærmest ude med den type lønmodeller før arbejdsgiverne. Det har været lige omvendt for andre faggrupper. Men akademikergrupperne ser Ny Løn som en strategi til lønmæssigt at rykke hurtigere end andre faggrupper. Hvis man er en efterspurgt mangelvare, virker markedsmekanismerne med en decentral lønstrategi sådan, at man kan ,stjæle` fra andre faggrupper. Så der er intet mærkeligt i, at de ønsker at fastholde Ny Løn og at ændre og forbedre den. Markedsmekanismen virker, og man er ikke kapslet inde i et forhandlingsforløb, hvor man skal føre solidarisk løn politik eller tage hensyn til andre faggrupper.«

»Med den forhandlingsmodel, man har lavet på fx KTO-området, kan man stige af hen ad vejen og køre sit eget løb. Og man kan sagtens forestille sig, at akademikergrupperne vælger at sige: Nu vil vi kobles af det fælles KTO-forløb. Man har ikke valgt den solidariske model denne gang.

Derfor er det ikke mærkeligt, at man fastholder ideen om Ny Løn, som man nærmest selv har fundet på. Det, man bare ikke ønsker, er et stift system, hvor man er kapslet ind i puljesystemer med faste procenter, der skal deles ud til grupperne. Det skal være en mere fri løndannelse, hvor markedet kan slå igennem. Dermed regner man med at kunne skævdele til fordel for akademikerne. Det er lønstrategisk udmærket tænkt«, vurderer Flemming Ibsen.

Ny Løn trænger til eftersyn

- Men ...?

»Der er ikke noget ,men`. Så skal man da lægge moralske retfærdighedsnormer ind og sige, at det er synd for de andre. Men sådan spiller klaveret ikke længere. Den solidariske lønpolitik til fordel for de lavtlønnede er opsagt for længe siden. Nu er det alles kamp mod alle, og det er helt legitimt at tænke på sig selv. Det gør de andre også. Og hvis man ser på det over tid, har akademikergrupperne bidraget meget til fx LO-gruppernes pensionsordninger. Men nu kører man sin egen lønstrategi, og så er det klogt nok at slås for nogle ordninger, hvor der er mulighed for, at arbejdsgiverne kan give de højtlønnede noget.«

- Er arbejdsgiverne også indstillet på at spille det spil?

»Der er grænser for, hvor meget de kan spille med, for man kan ikke sjofle hverken sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter voldsomt. Det vil give for meget ballade på bagsmækken, og der er tale om store personalegrupper. Mine egne undersøgelser viser, at arbejdsgiverne ikke er voldsomt interesserede i at skævdele mellem personalegrupper. Men man kan ikke udelukke, at akademikergrupperne vil løbe lidt stærkere end de andre. Det kan der spores en tendens til, specielt i ledergrupperne og i grupper med specialistfunktioner, som der er mangel på. Markedet vil slå igennem i den decentrale lønudvikling. Spørgsmålet er, hvor markant, det vil være.«

Flemming Ibsen venter, at slagsmålet denne gang kommer til at stå om, hvor meget, der skal være til lokal løndannelse, og hvor meget til central. Og der vil nogle grupper formentlig satse mindre på den centrale, og mere på den lokale løndannelse.

»Og de akademikergrupper, som gør det, vil kræve garantier for, at der vil være lokal udmøntning. Ellers vil de blive snydt. Jeg tror også, at Amtsrådsforeningen er indstillet på, at Ny Løn kan forbedres således, at der skal være tale om ,nye` penge, der øremærkes til lokal løndannelse. Det skal kunne ses på budgetterne, at der er sat noget af. Og det enkelte hospital skal også garantere, at der er nogle penge i spil, så der er noget at forhandle om. Det skal ikke komme dertil, at pengene bare er brugt på noget andet eller sparet væk. Det må heller ikke blive sådan, at nogle arbejdsgivere kommer til at betale to gange, så de ,gode`, der har brugt mange penge på Ny Løn efterfølgende bliver straffet via reguleringsordningen, fordi andre har brugt for lidt. Dér er et strukturproblem i den offentlige løndannelse, som arbejdsgiverne bliver nødt til at løse denne gang«, siger Flemming Ibsen.