Skip to main content

Neuromuskulær udvikling

Redaktionen

6. jun. 2006
1 min.

Professor Niels Gregersen, civilingeniør, ph.d. et dr.med., Molekylær Medicinsk Forskningsenhed på Skejby Sygehus, har fået 912.000 kr. fra Lundbeckfonden. Hos 100-200 børn finder man årligt forhøjede mængder af en bestemt syre i urinen kaldet EMA. Samtidig har disse børn alvorlige neuromuskulære symptomer såsom udviklingshæmning, muskelslaphed og i nogle tilfælde kramper. Støtten skal bruges til at udrede sygdomsmekanismen og forbedre diagnosen af patienter med en forhøjet udskillelse af EMA og dermed også forbedre behandlingsmulighederne.