Niger sulter stadig

Det knastørre, solstegte Niger i Saharas sydlige udkant oplevede i sommer en af sine tilbagevendende hungerkatastrofer.

Mediedækningen var udsædvanlig stor af en afrikansk katastrofe at være. Ugeskrift for Læger bragte i artiklen »Sultens slagskygge« (Ugeskr Læger 2005;176:3092-3) om sultens livsvarige skadevirkninger på kroppen.

Interessen for Niger forsvandt dog hurtigt igen. Dels fordi Pakistan blev ramt af jordskælv, og så rykkede medierne derhen. Men også fordi nødhjælpen til Niger var begyndt at strømme ind i kølvandet på mediedækningen. Der var god grund til at tro, at der ikke var mere at skrive om i Niger. Men Niger er ikke kommet sig over hungersnøden. Slet ikke.

Folk sulter stadig

I Niger høstes én gang årligt. Husholdene gemmer korn til hele året i de karakteristiske traditionelle minisiloer af ler og med stråtag, som ligner hytter uden vinduer.

Men selvom mange familiers siloer lige nu er fyldte med den livsvigtige hirse fra en god høst i november, er der stadig kø foran Læger uden Grænsers ernæringscentre. Antallet af underernærede børn er simpelt hen ikke aftaget siden hungersnøden var på sit højeste i sommer.

Merete Engell, sygeplejerske og feltkoordinator for Læger uden Grænser, har arbejdet på ernæringscentrene i Niger. Hun forklarer:

»Lige nu mangler der ikke mad i Niger. Men det er ikke mængden af mad, der afgør ernæringstilstanden, men adgangen til mad. Mange har stadigvæk ikke råd til at købe maden.«

Hungersnøden i sommer har efterladt mange familier med kæmpegæld og meget få eller ingen yderligere ressourcer at tære på.

Lånerente på 500%

Når en familie i Niger har haft en dårlig høst, løber lagersiloen tom inden næste års høst er klar. Så står de med valget mellem at lade børnene sulte, eller låne. Det sidste gør man nødig. For lånet skal optages i sultsæsonen, hvor mad er den kostbareste af alle varer. Særlig når der er en ekstrem mangelsituation som i sommer, eksploderer priserne.

Ved høsttid oversvømmes markedet til gengæld, og så rasler priserne ned igen. Så når familien skal betale gælden tilbage, skal de bruge måske fem sække hirse af egen høst for at betale for den ene, de lånte - svarende til en lånerente på 500%. Det betyder, at familien starter den nye sæson med et kæmpeunderskud.

Merete Engell forklarer, at selvom høsten har været fin i år, er det ikke et normalt år, fordi folk lider under følgerne af sommerens problemer. Hun advarer i det hele taget mod at tale om »normale år« i Niger. Cirka hvert tredje år oplever man en høst under gennemsnittet, og eftervirkningerne kan mærkes i de følgende år. Niger når aldrig en balance, hvor det bare kører.

Så når mange familier efter novembers udmærkede høst stadig står i kø ved ernæringscentrene, er det fordi de ikke fik genetableret sig efter sommerens krise.

»Vi har oplevet en lille nedgang i antallet af underernærede børn fra september, hvor krisen var værst, og til nu. Men vi forventer ikke at det er en nedgang, der holder,« siger Merete Engell.

Det bliver værre igen

Mange familier har endnu mad i lagrene, men langtfra nok til at bære dem igennem til næste høst. FN's landbrugsorganisation, FAO, har opgjort, at 1,2 millioner mennesker i Niger kun har mad nok til de kommende tre måneder, mens organisationen regner med, at to millioner har mad til fem måneder.

Derfor forudser FAO, at millioner af mennesker i Niger snart igen står med, hvad organisationen kalder »et seriøst problem med adgang til mad«. FAO bekræfter altså Merete Engells dystre forudsigelse: at antallet af underernærede børn på ernæringscentrene vil stige igen i 2006.

»Det er svært at sige, hvad man skal gøre for at løse problemerne på længere sigt. Nigers økonomi har simpelthen brug for en kæmpe indsprøjtning,« siger Merete Engell opgivende. Hun fortsætter:

»I Læger uden Grænser bekymrer vi os først og fremmest om at holde børnene i live. Vi har foreløbig behandlet 60.000 svært underernærede børn siden krisen i sommer. Hvis ikke vi havde været der, havde de fleste af dem været døde nu.«

Læger uden Grænsers ernæringsprogram i Niger skulle være sluttet til nytår. Men organisationen har besluttet at fortsætte programmet på ubestemt tid.

Sult i Niger

Niger er et demokratisk, muslimsk land i Vestafrika med 12 millioner indbygger og et areal på 30 gange Danmarks størrelse. Den nordlige 2/3 af Niger udgøres af ørken mens den sydlige del er tørt savanneland. Ifølge FN's statistik er Niger verdens fattigste land. Med sin beliggenhed i ørkenens udkant er Nigers landbrug ekstremt sårbart overfor udsving i nedbøren.

Sultkatastrofen i sommeren 2005 skyldtes en dårlig høst pga. svigtende nedbør og græshopper. Handelsolitiske tiltag i Nigeria, Nigers sydlige nabo og vigtigste handelspartner, fik yderligere priserne på fødevarer til at stige.

Læger uden Grænser driver otte terapeutiske ernæringscentre og 40 ambulatorier i Niger. Der arbejder 86 internationale og 1.035 lokale nødhjælpsarbejdere for organisationen i Niger. Læs mere på www.msf.dk

Udenrigsministeriet overvejer i øjeblikket om Niger skal være programsamarbejdsland for Danida. Det afgøres i januar. Læs mere om dette på: www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik