Nødvendigt med samarbejde

Omkring 30% af henvendelserne i almen praksis handler om psykiske problemstillinger, og flere af disse patienter har i perioder brug for psykiatrisk behandling. En dansk auditundersøgelse har vist, at mindst 500.000 mennesker årligt henvender sig hos deres praktiserende læge med psykiske problemer af ikkepsykotisk art. Det er imidlertid et problem, hvis der er brug for psykiatrisk speciallægebistand, for psykiatere er svære at få kontakt med, der er for få af dem, de har ofte alt for lang ventetid til behandling, og det kan være meget svært at få en patient indlagt. Især hvis patienterne befinder sig i gruppen af moderat til svært psykisk syge af ikkepsykotisk karakter. Dem er der ofte ikke plads til. Det er en af forklaringerne på, at 300.000 patienter med psykisk lidelse af ikkepsykotisk karakter ikke får noget behandlingstilbud. På den baggrund har Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk selskab for almen medicin nedsat en arbejdsgruppe for at styrke samarbejdet og forbedre uddannelsen af praktiserende læger og psykiatere. Et resultat af gruppens arbejde kan ses i rapporten »Bedre patientforløb for patienter - med psykiske lidelser af ikkepsykotisk karakter«, der udkom i november 2004.

Stor frustration

På workshoppen »Shared care i psykiatrien - Who cares«, der blev afholdt i efteråret 2005 med deltagelse af ca. 90 praktiserende læger fra hele landet, og arrangeret af Lundbeck, gav deltagerne udtryk for stor frustration over samarbejdet med psykiatrien omkring depressive patienter. Workshoppen gav mulighed for løbende afstemninger blandt deltagerne om forskellige problemstillinger, og her fandt kun 8%, at samarbejdet var tilfredsstillende, hvorimod 67% fandt det mindre tilfredsstillende, og 25% fandt det slet ikke tilfredsstillende.

Med hensyn til tilfredsheden med psykiatriens behandlingstilbud var der en større enighed om, at tilbudene ikke er gode nok. Således fandt 75% dem mindre tilfredsstillende, og 25% fandt, at tilbudene slet ikke var tilfredsstillende. Nogle gav udtryk for, at de psykiatriske afdelinger slet ikke var interesseret i patienter, der tilhører gruppen mellem lettere psykisk syge og svært psykisk syge.

Selvom deltagerne ved workshoppen ikke var tilfældigt udvalgt blandt praktiserende læger men selv havde tilmeldt sig workshoppen, så mener Merete Lundsteen, praktiserende læge i Ballerup og praksiskonsulent, at deltagernes frustration over det manglende samarbejde er repræsentativt for, hvordan de praktiserende læger generelt opfatter det manglede samarbejde. Hun deltog i workshoppen som repræsentant for arbejdsgruppen, der udarbejdede rapporten om bedre patientforløb for patienter med psykiske lidelser af ikkepsykotisk art.

»Jeg oplever, at psykiatrien ikke øn-sker at have noget at gøre med gruppen af patienter med psykiske lidelser af ikkepsykotisk art, hvorimod de gerne tager sig af patienter med psykose. Der-udover er der for få privatpraktiserende speciallæger i psykiatri, der praktiserer psykoterapi, men problemet kan ikke løses alene af mere psykologbehandling. Dels er der stor forskel på kvaliteten af psykologers arbejde, og dels har en del af denne patientgruppe behov for en psykiatrisk diagnosticering, som de ikke får hos en psykolog. Derfor er der risiko for, at en grundlæggende psykiatrisk lidelse kan overses, eksempelvis en depression, og forstås som noget andet. Derudover giver psykologerne ikke de praktiserende læger nogen information om behandlingen, ligesom der også er patienter, der har brug for medicin«, siger Merete Lundsteen.

Hun anser almen praksis som det led i sundhedsvæsenet, der er bedst til at opfange de første ændringer, når en psykisk sygdom som eksempelvis depression eller angst udvikler sig.

»Der er behov for at udvikle shared care-modeller for samarbejdet, hvori både psykiaterne og praktiserende læger deltager. De kan bygges op omkring praksiskonsulentordningen og bør nok starte som et pilotprojekt, hvor der tages højde for den lokale struktur og behov«, siger Merete Lundsteen.

I rapporten om shared care-modeller beskrives en række forskellige både nationale og internationale modeller, der lokalt kan benyttes som inspiration. Det er derfor ikke nødvendigt at starte helt på bar bund.

»Skal projektet blive til noget, skal der ansættes en person til at styre det, for det nytter ikke alene at bygge det på ildsjælene. Samtidig skal de invol-verede parter selv medvirke for at gøre dem engagerede; det dur ikke at presse en model igennem«, siger Merete Lundsteen.

Bør prioriteres i regionerne

Samarbejdet omkring de psykiatriske patienter bør være et af de prioriterede områder i de kommende regioner, mener Kristen Kistrup, psykiatrioverlæge, H:S Direktionen. Han er tidligere næstformand for Lægeforeningens Sundhedskomite og formand for Psykiatriudvalget og var i juni 2005 mødeleder ved temadagen »Bedre patientforløb for patienter med psykiske lidelser af ikkepsykotisk karakter«, arrangeret af Lægeforeningens Sundhedskomite, Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk selskab for almen medicin.

For det drejer sig om en meget stor patientgruppe, og derfor giver regionsdannelsen mulighed for at optimere samarbejdet, mener han. Det kræver som udgangspunkt, at der indgås nogle samarbejdsplaner, og at praksiskonsulentordningen kommer til at fungere meget bedre, men også at psykiaterne klædes bedre på til at varetage deres fremtidige rolle, mener Kristen Kistrup.

»De skal fagligt være i stand til at supervisere og vejlede de praktiserende læger, der også i fremtiden vil være de centrale fagpersoner for denne gruppe af patienter.

Derved kan de praktiserende læger udvikles fagligt, så de kan håndtere disse patienter bedre«, siger Kristen Kistrup.

Han mener ikke, at det alene er nok, hvis der lokalt udvikles nye samarbejdsformer; det kræver også en mere central koordinering, hvor regionen vil være oplagt.

»I denne udvikling er der også behov for overenskomstmæssige aftaler, der fremmer samarbejdet, eksempelvis aftaler om afregning for supervision, møder og telefonkonsultationer«, siger Kristen Kistrup.

Rapporten »Bedre patientforløb for patienter med psykiske lidelser af ikkepsykotisk karakter«, november 2004, kan læses på DSAM's hjemmeside: www.dsam.dk under publikationer - andre.