Noget for kontingentkronerne

I 2002 har medlemmerne fået ny overenskomst. Det har ikke-medlemmer også, men overenskomsten så formodentlig ikke ud, som den gør, hvis FAYL ikke fandtes. Højere grundløn og holddriftstillæg, to ekstra fridage, fuld pensionsdækning af alle centrale tillæg og en højere pensionsprocent til afdelingslæger. I den mere bløde afdeling er arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og tillidsrepræsentantvilkår opprioriteret. Fx er det nu muligt at give Ny Løn for tillidsrepræsentantfunktionen.

Smertensbarnet - vagtområdet - lykkedes det ikke at opnå forbedringer på ved de centrale forhandlinger, men der er lys forude. FAYL er i dialog med amterne enkeltvis, og mange af amterne har svaret positivt tilbage på en invitation til forhandlinger om decentrale forsøg på vagtområdet.

Lønforhandlinger flytter tættere på den enkelte læge

FAYL er som bekendt omfattet af Ny Løn, og strategien har i første omgang været flest mulige forhåndsaftaler med funktionstillæg og kvalifikationstillæg baseret på objektive kriterier. Repræsentanter fra bestyrelse og sekretariat rykkede ud sammen med de lokale forhandlingsdelegationer.

Nu er forhandlingerne flyttet længere ud, og vi ser i stigende grad aftaler på de enkelte sygehuse, på afdelings- og individniveau. Den proces understøtter foreningen på flere fronter. Dels ved at klæde de lokale forhandlere bedst muligt på via forhandlingsteknikkurser. Dels ved at skabe forskellige fora for erfaringsudveksling, herunder en årlige lønstrategikonference og ajourføring af Ny Løn-kogebogen. Dels ved at synliggøre mulighederne for at forhandle Ny Løn og ved at rådgive og kvalificere det enkelte medlem.

Udgangspunktet er stadig fremadrettede tillæg baseret på objektive kriterier, men suppleret med stadig flere kvalifikationstillæg og individuelle tillæg. Fx bliver alle nye speciallæger opfordret til at benytte deres status som efterspurgt vare til at gå foran og fungere som Ny Løn-løftestang for andre yngre læger.

Videreuddannelsen flytter ud i landet

Med implementeringen af Speciallægekommissionens anbefalinger bliver speciallægeuddannelsen mere decentral. Flere sygehuse, afdelinger og almen praksis-sektoren inddrages. Dimensioneringen og videreuddannelsen skal i højere grad drives regionalt, og problemerne skal løses lokalt. Derfor har FAYL - i samarbejde med Lægeforeningen - flyttet aktiviteterne ud i landet. Fx afholder Lægeforeningen to regionale træf med de lægeforeningsudpegedes medlemmer af de regionale videreuddannelsesråd. Omdrejningspunktet er informationsudveksling på tværs af søjler og regioner.

I tilknytning til disse træf mødes FAYL med de yngre læger i de amtslige og regionale videreuddannelsesråd for at drøfte særlige yngre læge-perspektiver på det regionale og amtslige videreuddannelsesarbejde. Samtidig har FAYL's sekretariat omorganiseret sig, så den interne organisering matcher de nye uddannelsesregioner. Hvert amt har nu en uddannelseskonsulent tilknyttet, der kender forholdene i regionen.

En af de konkrete sager, der har været oppe i årets løb, er blacklistning af yngre læger, der afbryder deres blokforløb. Det er stoppet nu, men foreningen vil fortsat være opmærksom på problemstillingen og andre tiltag i åbenlys strid med gældende retslige principper og sund fornuft.

Fremtidens mange nye yngre læger skal også bliver gode speciallæger

FAYL har også været aktiv i forbindelse med den nye lægeprognose, der er på vej. En prognose, der tegner et skræmmende billede af en fremtid, hvor den nuværende speciallægemangel bliver større, og hvor der forestår en stor opgave med at sikre, at alle fremtidens yngre læger også får mulighed for at komme gennem videreuddannelsessystemet og blive gode speciallæger. Det arbejde foregår på mange forskellige fronter, bl.a. har FAYL sat et kraftigt fingeraftryk på den nye turnusbekendtgørelse. Andre veje er at synliggøre problemet og behovet for handling.

FAYL har i den forbindelse lanceret en række forslag:

• reduceret uddannelsestid

• udvidet uddannelseskapacitet

• mere intens profilering af de enkelte specialer, så specialevalget kan ske på et mere oplyst grundlag og færre intro-stillinger end i dag.

I det hele taget arbejder FAYL aktivt med at påvirke implementeringen af Speciallægekommissionens anbefalinger, således at det sker på en tilfredsstillende måde for yngre læger. Og fremover vil vi nøje følge, hvordan de nye uddannelsesforløb og administrationen af dem kommer til at forløbe.

Engagement er en mangelvare

Organisationsprocenten er høj i FAYL, men engagementet halter flere steder trods problemer, der - hvis de bliver løst - kan gøre hverdagen og livet som læge bedre. En del af svaret hedder lægekultur og sidste skud på stammen - struktur-ændringer - både i Lægeforeningen og internt i FAYL. På dagsordenen er bl.a. arbejdsdelingen mellem Lægeforeningen, FAYL, lægekredsforeningerne og det lokale tillidsrepræsentantniveau. Medlemmernes behov og forventninger til FAYL, synlighed og løsninger, der giver medlemmerne mest mulig value - og helst for et lavere kontingent. Strukturdebatten omfatter også FAYL's muligheder for at matche modparten og skabe så mange »forhandlingsborde« som muligt. Forhandlingsborde, der skal bruges til at forbedre arbejdsmiljøet, forhandle lokale aftaler om fx nye vagtmodeller og tværfaglige projekter. Strukturdebatten har været rundt om både repræsentantskabsmøder, lægemødet, kredsgeneralforsamlinger, og FAYL's arbejdsgruppe fremlægger deres første indspark til debatten på efterårsrepræsentantskabsmødet 2002.

I forsøget på at skabe større engagement og nye strukturer har FAYL taget de første initiativer. Bl.a. er repræsentantskabsmøderne blevet mere levende med cafédebatter, hvor hele repræsentantskabet er aktive. Bestyrelsen har nedsat bredt funderede ad hoc- arbejdsgrupper om centrale temaer som lægekultur og struktur, og der er arrangeret dialogmøder rundt om i landet, hvor alle medlemmer og tillidsrepræsentanter er inviteret til debat om FAYL's fremtid. Dialogmøderne er et forsøg på at møde medlemmerne på en anden måde end de noget forkølede kredsgeneralforsamlinger, der med foruroligende få deltagere efterhånden har udspillet deres demokratiske rolle.

Med medlemmerne i centrum

Den direkte medlemsservice har også været i centrum i 2002. En analyse af, hvornår og om hvad medlemmerne kontakter FAYL, har bl.a. resulteret i en mere fleksibel telefonservice og en større integration mellem de spørgsmål, der stilles og den information, der er til rådighed for medlemmerne på hjemmesiden og i informations- og kursusmateriale.

Medlemmernes behov har også været i centrum, når det handler om fælles visioner på medieområdet og det nye Ugeskrift, der ser dagens lys primo 2003. Medlemmerne skal ikke belemres med - og betale for - den samme historie flere gang e eller være i tvivl om, hvor de finder Lægeforeningens holdninger.

FAYL vil fortsat udbygge sin medlemsservice på nettet, men det vil ske i tættere samarbejde med resten af Lægeforeningen, og hver enkelt medlem vil i højere grad kunne stykke sin personlige e-lægeforening sammen på tværs af søjler, medier og interesser.

Mere end 6.000 yngre læger har indtil nu logget sig på DADL-NETTET i løbet af 2002, og mellem 600-1.000 forskellige brugere besøger www.fayl.dk hver uge. Her ser de især på overenskomsten og aftaler om Ny Løn, beregner deres løn, tjekker uddannelses-, skatte- og barselsregler, får et hurtigt svar i »Tips på nettet« eller finder tillidsrepræsentanter og medlemmer af de amtslige og regionale videreuddannelsesråd. Det skal de helst også have lyst til i 2003, fordi nettet giver mulighed for service 24 timer i døgnet, og hjælp-til-selvhjælp frigør tid til den individuelle rådgivning.

Livet som tillidsrepræsentant

Mange medlemmers møde med foreningen sker via tillidsrepræsentanterne, og for dem er livet også blevet lidt lettere. AMOR - FAYL's Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalg - har bl.a. lavet en velkomstpakke til nyvalgte tillidsrepræsentanter, så de har - eller ved hvor de kan finde - de relevante informationer fra dag 1. AMOR er ligeledes begyndt at udgive et nyhedsbrev til alle tillidsrepræsentanter. I nyhedsbrevet formidles TR-relevante nyheder som fx hvordan man bruger MED-aftalerne i forbindelse med honorering af tillidsrepræsentantarbejdet, hvilke muligheder der findes til at løse arbejdsmiljøproblemer og nye tips på FAYL's hjemmeside. Ideen er, at tillidsrepræsen- tanterne ikke behøver at fortolke alle nye regler selv eller opfinde den dybe tallerken hver gang, de støder på et problem. Tit og ofte findes der en kollega, som har erfaringen. AMOR arbejder også på at synliggøre foreningen lokalt via regionale hjemmesider for de enkelte (amts-)reservelægeråd.

De tre grundkurser er en anden service til FAYL's medlemmer. Grundkursus 1 er en bred introduktion til tillidsrepræsentantarbejdet. Her er både tillidsrepræsentanter og andre interesserede velkomne. Grundkursus 2 er for tillidsrepræsentanter og handler primært om forhandlingsteknik. Grundkursus 3 har overskriften »lægekultur og kollegialitet« og indeholder derudover en introduktion til omgang med pressen. Knapt 300 yngre læger har deltaget på et eller flere af disse kurser i løbet af det seneste år. Ud over grundkurserne afholder GYL - gruppen af yngste læger i FAYL - også de såkaldte »overlevelseskurser«, som næsten alle nyuddannede læger deltager på.

Fremtidens yngre læge-satsninger

FAYL satser også på at påvirke yngre lægers vilkår på længere sigt. Fx arbejdes der for gensidig anerkendelse af speciallægeuddannelsen i international sammenhæng, på bedre ledelse via OLAU-kurserne og toplederakademiet, på at skaffe effektive sygehuse og arbejdsglæde via SUS-samarbejdet og med at nedbryde myter. Nedbrydningen af myter foregår bl.a. via Erik Jyllings deltagelse i det udvalg, der rådgiver regeringen om sundhedsvæsenets struktur, finansiering, og styring. Og noget af det udvalget allerede har slået fast er, at overenskomsterne ikke - heller ikke yngre lægers overenskomst fra 1981! - er en barriere for effektiv sygehusdrift. Der er tværtimod masser af lokalt råderum i overenskomsterne, men det kræver ledelsesmæssigt hår på brystet, hvis det skal udnyttes.

Sammen med en række andre organisationer har FAYL taget initiativ til at stifte Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Selskabet skal bl.a. inspirere til og informere om arbejdet for patientsikkerhed og klinisk risikostyring. FAYL's engagement ligger i naturlig forlængelse af bestræbelserne for at skabe en kultur, hvor der er åbenhed om fejl og næsten fejl, og hvor fejl indberettes og bruges til at forbedre patientsikkerheden, ikke kun til at give den enkelte læge påtaler.

Sidst men ikke mindst har medlemmer af FAYL en bestyrelse og et sekretariat, der hele tiden arbejder på at gøre det bedre og billigere. Det sidste resulterer nu i et forslag til repræsentantskabet om at sætte kontingentet ned.

Plus på bundlinjen - døm selv

Ovenstående - og en gylden skalpel fra Dagens Medicin til formanden for årets modigste mening - er det et tilfredsstillende for 3.500 kr.? Tja... døm selv!

8.539 medlemmer - 825 nye i løbet af 2002, 496 tillidsrepræsentanter, 86 reservelægerådsformænd, 35 fællestillidsrepræsentanter, 18 amtsreservelægerådsformænd, 103 repræsentanter, 7 bestyrelsesmedlemmer og 2 hovedbestyrelsesmedlemmer, vurderer p.t., at det er bedre at være med i FAYL end at være ude!

Dette er en sammenskrivning af bestyrelsens skriftlige beretning til efterårsrepræsentantsskabsmødet 2002. Læs beretningen på www.fayl.dk/ Det mener FAYL/ Beretninger