Nordisk antibiotikapolitik skal udbredes globalt

En af Danmarks store udfordringer, når vi efter nytår overtager EU-formandsskabet, bliver at få styr på EU-landenes antibiotikaforbrug. En EU-konference om antibiotikaforbrug og resistensproblemer skal efter planen finde sted i København i marts 2012. Og allerede den 18. november i år vil emnet være på dagsordenen i EU-landene i forbindelse med EU's årlige antibiotikadag.

Bakterier respekterer ikke landegrænser, så hvis de nordiske lande skal kunne opretholde deres nuværende høje beskyttelsesniveau mod smitsomme sygdomme og antibiotikaresistens, bør principperne bag den nordiske antibiotikapolitik udbredes til resten af verden.

Og på konferencen Hållbar hälsa - One Health fra et nordiskt perspektiv, som forleden fandt sted på Christiansborg i forbindelse med Nordisk Råds møde i København, var der da også bred enighed om at kæmpe for at bevare den skandinaviske antibiotikamodel. De nordiske lande bør være foregangslande og arbejde målrettet på at lære de øvrige EU-lande nogle gode antibiotikavaner, lød det bl.a.

Begrebet »One Health« er udsprunget af en stigende erkendelse af, at sygdom og sundhed hos mennesker og dyr, er filtret sammen i et skæbnefællesskab. På flere områder bliver det mere og mere tydeligt, at der er behov for, at læger og dyrlæger arbejder sammen for at styrke sygdomsbekæmpelsen, siger man fra Nordisk Råd.

Det er stigende problemer med overførsel af antibiotikaresistente bakterier (både sygdomsfremkaldende og ikkesygdomsfremkaldende), der har sat fokus på samspillet mellem dyr og mennesker. Sammenhængen mellem mennesker og dyrs sundhed er f.eks. tydelig, når det gælder den direkte smitte fra dyr til mennesker. 60 pct. af alle infektionssygdomme hos mennesker stammer fra dyr, bl.a. tuberkulose, rabies, fugleinfluenza (den spanske syge) og salmonella, og 75 pct. af alle nye sygdomme hos mennesker stammer fra dyr.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) opfordrede på One Health-konferencen læger, dyrlæger og fødevareproducenter til at arbejde sammen om at eksportere den nordiske ide. De nordiske lande har et stort potentiale, hvis de gør fælles sag. »Vi er fem mio. danskere og over 20 mio. svin. I øjeblikket går 80 pct. af vores antibiotikaforbrug til svinene. Hvis det ikke lykkes os at nedbringe forbruget, vil vi komme til at stå med et globalt problem for både mennesker og dyr«.

Ifølge fødevareministeren er markedet ikke selv i stand til at regulere antibiotikaforbruget, der må lovgivning til. »Læger og dyrlæger er oppe imod et enormt pres. Befolkningen vil have antibiotika, når de er syge, og landmændene vil have antibiotika, når deres dyr er syge. Vi må arbejde for et mere rationelt antibiotikaforbrug, så der ikke udskrives antibiotika, før der er lavet en test, der dokumenterer, at der er tale om en bakterieinfektion, der kun kan kureres af antibiotika«.

Læs mere om antibiotikaforbruget i lederen på side 2827 og på de videnskabelige sider: 2850 til 2889.