Skip to main content

Nordjysk it-projekt sp@rer tid i konsultationen

Journalist Naia Bang, Texthuset Aalborg Kilde: Dansk Standard, DS

2. nov. 2005
7 min.

Alle praktiserende læger kender problemet: Telefonen kimer uafbrudt mellem klokken 8 og 9 om morgenen. Mellem de mange patienter, der enten skal have en tid eller have et godt råd fra lægen, er opkaldene fra diverse hjemmesygeplejersker, der skal genbestille medicin eller give besked vedrørende status for en af lægens patienter. Omvendt har en patient eksempelvis fået målt sine væsketal, og lægen skal nu give besked til hjemmesygeplejen om ændret medicinering.

- Typisk har problemet været, at vi er optaget, når hjemmesygeplejersken ringer, og nu skal vi ringe tilbage. Men hjemmesygeplejerskerne har træffetid ligesom os, og derfor bruger man megen tid på at ringe - forgæves - til hinanden. Den største landvinding for os praktiserende læger, der deltager i projekt »Udveksling af informationer i sundhedssektoren« har derfor været, at vi sparer både tid og ressourcer, nu hvor al kommunikation med hjemmesygeplejen foregår elektronisk.

Det forklarer praktiserende læge Ove Grann, Vejgaard Sundhedscenter i Aalborg. Sammen med Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, Medicinsk Afdeling på Aalborg Sygehus og kollegerne i Vejgaard Sundhedscenter, Lægeklinikken i Sulsted, Lægerne i Svenstrup samt Lægerne i Gug, deltager han i et storstilet treårigt projekt under Det Digitale Nordjylland ved navn »Udveksling af informationer i sundhedssektoren« - et projekt med et budget på knap 7,3 millioner kroner.

Sikkerheden i fokus

Som et projekt under det nordjyske it-fyrtårn har det hele tiden været målet at udvikle en løsning, der ikke bare kunne komme de deltagende læger til gode.

- De danske praktiserende læger benytter hele 13 forskellige edb-læge-systemer. Men de har én ting til fælles: De benytter alle EDIFACT-standard i udveksling af informationer med sygehus og apoteker. Derfor var det også logisk at udvikle et system, der benytter EDIFACT, forklarer Ove Grann og fortsætter:

- Den enkleste kommunikationsløsning ville uden tvivl være at benytte e-mail. Men sikkerheden lever slet ikke op til de krav, der stilles til elektronisk overførsel af personfølsomme oplysninger. Vi skulle sikre os, at oplysningerne blev krypteret - og da vi samtidig ønskede at udvikle et system, der kunne benyttes i hele landet, var det logisk at inddrage MedCom i udviklingen.

MedCom har i forvejen stor erfaring i elektronisk kommunikation inden for sundhedsvæsnet, og Ove Grann roser folkene bag det danske sundhedsdatanet, der har evnet at omsætte de ønsker og krav, som læger og hjemmesygeplejersker har haft til systemet, til en velfungerende og overskuelig teknisk løsning.

Hurtig, overskuelig information på pc'en

Projektdeltagerne lavede en oversigt over de informationer mellem læge og sygeplejerske, man ønskede overført til elektronisk form. Informationerne fordelte sig i tre grupper:

Hjemmeplejestatusmeddelelse: Automatisk meddelelse fra kommunens omsorgssystem til lægens patientsystem om status på den hjælp, borgeren får af hjemmeplejen i kommunen samt om eventuel sygehusindlæggelse eller -udskrivning.

Medicin-genbestilling: Meddelelse fra hjemmeplejen til lægen om genbestilling af medicinpræparater, som er ordineret til borgeren.

Korrespondancemeddelelse: Meddelelse mellem praktiserende læge og kommunens hjemmepleje vedrørende spørgsmål af uddybende karakter - eksempelvis om blodtryksmålinger, rutinekontroller, oplysninger om sårplejebehandling osv.

Nu skulle der skabes nogle skabeloner for informationsudvekslingen - og vel at mærke nogle overskuelige skabeloner, der indeholdt de informationer, læger og hjemmesygeplejersker ønskede at benytte. Tilsvarende skulle man sikre, at informationerne i eksempelvis medicingenbestillingen var helt utvetydige:

- I Rambøll-Care, der er det it-omsorgssystem, Aalborg Kommune benytter, ligger det fælles datagrundlag - medicinfortegnelsen - allerede. Det skulle naturligvis indarbejdes i systemet, så genbestilling af medicin foregik ved at benytte medicinfortegnelsen, påpeger Ove Grann.

Han viser på skærmen, hvordan en medicingenbestilling fra en hjemmesygeplejerske ser ud. Her er også plads til særlige beskeder fra hjemmesygeplejersken - eksempelvis: »Patienten må ikke selv afhente sin medicin«. Ove Grann kan nu vælge at krydstjekke oplysninger på patienten ved hjælp af sit elektroniske patientsystem - eller han kan trykke o.k., hvorefter en recept sendes elektronisk til det apotek, hjemmesygeplejersken har bedt om.

Systemet allerede i drift

Projektet startede i foråret 2001, og i løbet af sommeren og efteråret 2002, har systemet skullet implementeres og testes hos såvel hjemmesygeplejen som de deltagende praktiserende læger. For hjemmesygeplejen har det betydet, at alle hjemmesygeplejersker under Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning er blevet udstyret med WAP-mobiltelefoner eller bærbare computere. Ude hos patienten kan hjemmesygeplejersken eksempelvis konstatere, at vedkommende skal have ny hjertemedicin. Via WAP-mobiltelefonen eller den bærbare computer kontrollerer hun, om borgeren skal have genbestilt medicin. Når hun kommer tilbage til sit kontor, foretager hun den egentlige medicingenbestilling via computeren.

Undervejs er de forskellige tekniske »børnesygdomme« blevet udbedret, og man er nu ved at overgå fra testfasen til den egentlige driftsfase.

Men et projekt af denne størrelsesorden foregår ikke i stilhed. Den 30. september 2002 blev der, på Aalborg Sygehus Syd, holdt officiel indvielse af »Udveksling af informationer i sundhedssektoren« med deltagelse af repræsentanter for såvel kommuner som amter og sygehuse. Og projektleder Kirsten Skovrup fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune har i løbet af efteråret haft kalenderen fyldt med såvel besøg af forskellige delegationer som foredrag rundt om i landet.

Projekt med to ben

Men faktisk udgør udveklingen af informationer mellem praktiserende læger og hjemmesygeplejen kun det ene af to »ben« i projekt »Udveksling af informationer i sundhedssektoren«. Det andet ben handler om informationsudveksling mellem kommunens hjemmepleje og sygehusene. Også her skal der udveksles mange informationer, når en borger, der modtager hjemmepleje, indlægges på sygehuset. I første omgang skal hjemmeplejen, madordningen, hjemmesygeplejersken og rengøringsordningen have information om, at borgeren ikke har behov for deres ydelser i et stykke tid. Omvendt har sygehuset behov for at vide, hvilken medicin patienten får - samt hvilken hjælp, vedkommende plejer at få fra såvel bistand/plejen som hjemmesygeplejen i Aalborg Kommune.

Når patienten udskrives, skal hjemmeplejen have besked - og måske har den pågældende behov for hjælpemidler og ekstra hjemmehjælp i starten.

Her handler det ikke bare om at finde nogle tekniske løsninger men om ansvarsfordeling - populært sagt: Hvem informerer hvem - og hvornår?

Efter den første testfase i f oråret 2002, der har kørt mellem hjemmesygeplejen og en af de medicinske afdelinger på Aalborg Sygehus Syd, gik man i efteråret 2002 over til udviklingsfasen. Omfanget af informationer og antallet af aktører gør, at denne del af projektet bliver udviklet i flere trin.

Enorme mængder information

Som den eneste af deltagerne i Fyrtårnsprojektet er Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning med i begge ben i »Udveksling af informationer i sundhedssektoren«.

- Alene mellem Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, amtets sygehuse og de praktiserende læger sendes der omkring 420.000 meddelelser - om året, fortæller projektleder Kirsten Skovrup, der ikke lægger skjul på, at kommunen - såvel som de øvrige projektdeltagere - ser flere fordele i at være med i det tidskrævende udviklingsarbejde:

- Vi har tre mål med projektet: Forbedre kvaliteten, styrke effektiviteten og højne servicen. I sidste ende handler det om at skabe helhed - at skabe sammenhængende patientforløb, påpeger Kirsten Skovrup og Ove Grann samstemmende.

Tilbage i konsultationen på Vejgaard Sundhedscenter har Ove Grann et »hul« i kalenderen mellem to patienter. Han benytter pusterummet til at gennemgå dagens elektroniske post fra hjemmesygeplejerskerne, bestille medicin og besvare forespørgsler.

- Det her er både enkelt, sikkert og tidsbesparende. Og på sigt har vi en vision om, at vi ikke blot vil kunne udveksle informationer om borgerne, men at borgerne også selv vil kunne blive aktive medspillere - eksempelvis at de selv vil kunne genbestille medicin hjemme fra pc'en, slår Ove Grann fast.

Udvikling og afprøvning af delelementer i projektet fortsætter i hele 2003. Men allerede nu viser forhåndsinteressen fra offentlige instanser i såvel ind- som udland, at de nordjyske projektdeltagere næppe får lov at beholde »Udveksling af informationer i sundhedssektoren« for sig selv efter endt projektperiode. Og det er de naturligvis begejstrede for.

Læs eventuelt mere om »Udveksling af informationer i sundhedssektoren« i projektdagbogen på Det Digitale Nordjyllands hjemmeside, www.det-digitale-nordjylland.dk. På hjemmesiden kan man i øvrigt også se en lille film, der kort beskriver projektet.

Hvad er en EDIFACT-standard?

EDI står for Electronic Data Interchange - på dansk Elektronisk Data Overførsel eller Elektronisk Meddelelsesudveksling. EDIFACT, EDI for Administration, Commerce and Transport, er en global standard for et udvekslingsformat for EDI-transaktioner. Målet med EDIFACT-standarden er at skabe en fælles reference i måden at kommunikere på, virksomhederne imellem, imellem virksomhederne og det offentlige, og indbyrdes imellem de offentlige administrationer.