Skip to main content

Nordjysk lægemangel kalder skrottet plan frem

Journalist Ulla Strudsholm, ullastrudsholm@mail.dk

16. maj 2007
5 min.

Nej, nej og nej, lød det fra Videnskabsministeriet, Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen, da Aalborg Universitet for to år siden søgte om lov til at starte et lægestudium. Alligevel er universitetet klar til at prøve igen.

»Vores bestyrelse har besluttet, at vi skal udbyde en traditionel lægeuddannelse, der henvender sig til sygehuse og lægepraksis, så snart dette er politisk muligt«, siger rektor for Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam.

En af hovedbegrundelserne for et nordjysk lægestudium er den aktuelle lægemangel i landsdelen. Er den der fortsat om to år, når Aalborg Universitet uddanner sine første bachelorer i medicin med industriel specialisering, håber rektor Finn Kjærsdam på lov til at færdiggøre nogle af de studerende som læger.

Ønsket om en hel nordjysk lægeuddannelse deles af dekanen på detIngeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, Frede Blaabjerg.

»Men vi skal virkelig tænke os godt om, inden vi søger næste gang. Vi kan jo ikke blive ved at komme igen på det her«.

Han ser det dog som en overkommelig opgave at lave en hel lægeuddannelse i Aalborg.

»Vi har jo skitserne i skuffen fra sidste gang. Desuden matcher bachelordelen af vores uddannelse i industriel medicin indholdsmæssigt meget godt de første tre år af lægeuddannelserne i Århus, Odense og København. Men selvfølgelig kan vores bachelorforløb tillempes, hvis det er kravet for at blive accepteret af en lægeverden med mange traditioner«, siger han.

Et semester i livsstil

Den nuværende bacheloruddannelse i industriel medicin i Aalborg er skabt i et samarbejde med Hull York Medical School. Her lærer de studerende via traditionelle forelæsninger men i høj grad også via patienthistorier og projektarbejder. Hvert semester har sit eget tema - for eksempel livsstilssygdomme. Her bliver de studerende så undervist i lunger, hjerte, fordøjelsesorganer og sukkesyge og laver måske et projekt om, hvordan man kan måle sig frem til cigaretters skadelige påvirkning af lungerne.

Da Aalborg Universitet i 2005 fik nej til at lave en lægeuddannelse, var et af argumenterne i afslaget fra Videnskabsministeriet, at der inden for en forholdsvis kort årrække ville blive overflod af læger.

»I øjeblikket ligner det en forkert beslutning. Her i Nordjylland lider vi virkelig under, at der ikke er et tilstrækkeligt antal læger«, mener dekan Frede Blaabjerg.

Han føler sig overbevist om, at en nordjysk lægeskole efterfølgende vil få mange nyuddannede læger til at parkere flyttekaserne i pulterrummet og lade det nye arbejdsliv udfolde sig på toppen af Jylland.

»Afstandene i Norge kan selvfølgelig ikke sammenlignes med danske, men Nordnorge har haft de samme vanskeligheder som os. Så oprettede man et lægestudie i Tromsø - og nu er problemet med lægemanglen der angiveligt løst«, påpeger Frede Blaabjerg.

Oprøret i Århus

I dag er nærmeste udklækningssted for nye læger universitetet i Århus. Men en nyere aftale gør det muligt, at studerende herfra kan tage de sidste fem semestre af deres studie på Aalborg Sygehus.

Noget kan dog tyde på, at søgningen blandt de nuværende studerende kan blive behersket. I hvert fald har en plan fra Aarhus Universitet om at sende lægestuderende til Aalborg i fem semestre - eventuelt med tvang - netop udløst det første studenteroprør på medicinstudiet i Århus i årevis. Med stor vrede og entusiasme, pressekontakter og advokatbistand, politikerpåvirkning og stormøder fik de studerende i februar og marts i år afleveret en hørbar protest, der gav resultater. Blandt andet henviste de kommende læger til, at en 2 år lang og ikke planlagt forflytning til Aalborg sidst på studiet ville gå ud over familien, børn, boligsituation, studenterforskning i Århus og fritidsjob. Desuden protesterede de over ikke at være hørt, inden beslutningen var taget.

Oprøret kulminerede, da det lykkedes at trække mange hundrede læge-studerende væk fra læsesale, knogle-kasser og studerekamre til et stormøde, hvor de fik en undskyldning fra dekan Søren Mogensen fra Det Sundheds-videnskabelige Fakultet. Nu forhandler Aarhus Universitet og de studerende i stedet om en frivillig ordning, hvor de kommende læger kan tage et eller flere af deres sidste fem kliniske semestre på Aalborg Sygehus, der er en del af Århus Universitetshospital.

»Det kan være, at det lykkes at holde flere læger heroppe med den aftale. Det håber jeg da. Men lykkes det ikke, må en hel lægeuddannelse i Aalborg være det, der kan løse regionens problem«, mener dekan Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet.

Nej, ved ikke og måske

Det ser dog fortsat ud til, at Aalborg Universitet vil møde modstand, hvis det forfatter en ny ansøgning til videnskabsminister Helge Sander.

»Vores holdning til en uddannelse i Aalborg er den samme nu som altid«, siger Michael Dall, der er hovedbestyrelsesmedlem i Lægeforeningen med uddannelse som område.

»Vi mangler ikke lægestuderende. Vi mangler speciallæger, og derfor er der ingen grund til at bruge økonomiske og menneskelige ressourcer på at etablere et nyt studium i Aalborg. Lad os hellere bruge ressourcerne fornuftigt og gøre de eksisterende medicinstudier bedre«, foreslår han.

I Nordjyske Stiftstidende har et par af de lokale folketingsmedlemmer bakket ideen om lægestudium i Aalborg op, mens forskningschefen på Aalborg Sygehus, Hans Gregersen er gået imod med ordene:

»Det passer til sygehusets profil at overtage de studerende på andendelen, hvor de skal have de kliniske specialer. Men vi har slet ikke kompetencerne til også at have førstedelen af uddannelsen.

Hos den nye aktør i dansk sundhedspolitik, Danske Regioner, indgår en lægeskole i Aalborg ikke aktuelt i nogen form for planlægning.

»Det er slet ikke et emne, der har været drøftet i vores regi. Vi er ikke blevet hørt om ideen og har heller ikke selv taget sagen op. Derfor har vi ikke i øjeblikket en holdning til en lægeuddannelse i Aalborg«, siger chefkonsulent Thomas I. Jensen, der har det primære ansvar for lægeuddannelse i Danske Regioner.

Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) er hverken rigtigt for eller imod.

»Vi mener ikke, at antallet af lægestudier i Danmark er afgørende, så længe det samlede antal lægestuderende ikke øges, og så længe undervisningens kvalitet og de studerendes forhold i øvrigt er i orden«, siger Mikkel Fode, der er formand for FADL's uddannelsespolitiske udvalg.

På Aalborg Universitet er ansøgningspapiret da heller ikke lagt frem på skrivebordet endnu, men chefernes ører er foldet godt ud.

»Vi venter på det rigtige politiske signal. Før rykker vi ikke. Vi vil ikke have endnu et nej«, siger dekan Frede Blaabjerg.