Norsk industri stopper støtte til kongresrejser

Der er penge i lægers efteruddannelse, og de penge kommer internationalt set i stigende grad fra medicinalindustrien. I USA blev den kommercielle sponsorering til akkrediterede efteruddannelseskurser firedoblet fra 1998 til 2006, hvor industriens beløb rundede over en milliard dollar, mens andre finansieringskilder spyttede dobbelt så mange penge i posen. Men ikke alle er lige lykkelige for den finansiering.

I Norge vil medicinalfirmaerne ikke længere betale for lægernes kongresrejser i udlandet. Og det er blandt andet et resultat af lang tids uheldig medieopmærksomhed og sammenblanding af faglighed og firmaforbindelser, oplyser Einar Skoglund, der leder uddannelsesafdelingen i Den norske legeforening.

»Internationalt set har der jo også været fokuseret meget på det«, siger Einar Skoglund.

Men danske læger behøver ikke at frygte norske tilstande, siger koncernchef Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen i Danmark: »Det er fortsat meget vigtigt, at lægerne af hensyn til den faglige udvikling har mulighed for at deltage i udlandet«.

Hvorfor skal I betale for det?

»Der har været tradition for det, fordi det er utrolig vigtigt, at lægerne kommer til de her kongresser«, siger Ida Sofie Jensen og peger på fraværet af offentlig finansiering af væsentlige efteruddannelsestilbud.

Hvis en norsk læge skal have godkendt sit videre- og efteruddannelseskursus, må arrangøren ikke modtage økonomisk eller praktisk støtte til driften fra medicinal- eller medikoindustrien. Og kurser arrangeret af firmaer tæller ikke som videre- eller efteruddannelse af læger.

Også USA

Mens nordmændene måske er gået langt, er der i USA ønsker om noget tilsvarende. Sidste år vedtog det prestigefyldte Institute of Medicine retningslinjer, hvor målet er at begrænse lægers finansielle interessekonflikter. Mens man stadig ønsker at bevare et frugtbart samarbejde omkring forskning og udvikling af nye lægemidler, ønsker Institute of Medicine samtidig et nyt system for efter- og videreuddannelse, som er »fri for indflydelse fra industrien«. Og en arbejdsgruppe under the Association of American Medical Schools har også krævet større uafhængighed af de private sponsorer, fordi den stærke sponsorering ifølge amerikanerne giver et for snævert fokus på produktspecifik løsning.

I Danmark tilbyder Lægeforeningen sponsorfri kurser, og selvom størstedelen af de lægelige specialer i Danmark siger ja tak til industriens penge, takker en lille gruppe nej til at lade firmaer optræde sammen med videnskaben på det punkt.

Avisen Nordjyske har netop henvendt sig til landets 39 lægevidenskabelige selskaber for at undersøge omfanget af sponsorering. I alt 17 svarede, og 12 af dem lader mod betaling medicinal- eller medikotekniske firmaer præsentere deres produkter på årsmødet. Dertil kommer yderligere seks selskaber, som ifølge hjemmesiden også får deres årsmøder sponsoreret. Det svarer i store træk til resultaterne fra en undersøgelse fra Dansk Medicinsk Selskab, der dog også konkluderer, at de fleste selskaber er sponsoreret med under 50 procent af totaludgifterne. Dog har et enkelt selskab 80-100 procent sponsorering.

Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab har sagt nej

»Når selskabet giver faglig rådgivning til offentlige myndigheder og udtaler sig i offentligheden, er det vigtigt, at vi opfattes som det, vi er, nemlig uafhængige eksperter. Vi skal derfor være uafhængige af kommercielle interesser; det være sig medicinalfirmaer, firmaer, der producerer kosttilskud, terapeutiske tilbud osv.«, sagde formand Jan Jørgensen til avisen. Derimod ser sekretær Lasse Bremholm fra det sponsorerede selskab Dansk Gastroenterologisk Selskab sponsoreringen og samarbejdet som en fordel, der gør, at medlemmer kan få opdateret viden om medicin og medikotekniske produkter.

Tyve procents medfinansiering

Et er, hvem der sponsorerer selve møderne. Hvem betaler for kursusafgifterne, rejsen til kongressen, maden og hotellet?

Den seneste undersøgelse er fra 2006, hvor Lægeforeningen undersøgte sagen. Resultatet viste, at det er hospitalerne, Efteruddannelsesfonden for hhv. praktiserende læger og speciallægerne - og lægerne selv - der betaler for uddannelsen. Medicinalindustriens medfinansiering udgør omkring 20 procent af den samlede finansiering. Foreningen af Praktiserende Speciallæger er den gruppe, der oftest bruger medicinalindustriens kurser.

Ifølge overlæge Steffen Thirstrup fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) kunne danskerne også lade sig inspirere af italienerne. I Italien har myndighederne valgt at lade medicinalindustrien betale for lægers efteruddannelse. Det sker ved en særlig skat på industriens markedsføring, og det kunne også være en mulighed i Danmark, siger Steffen Thirstrup.

»Skulle man for eksempel lave et system som det italienske, hvor man tager cirka fem procent af industriens udgifter til markedsføring og lader pengene gå ind til en offentlig enhed? Der kunne man passende i Danmark sige, at så laver man en offentlig forskningsenhed og en kasse for efteruddannelse for de penge. Det er én mulighed«, siger Steffen Thirstrup.

Er det et forslag?

»Nu er IRF ikke politisk, så jeg vil gerne understrege, at det er en mulighed«", siger Steffen Thirstrup.

Lægemiddelindustriforeningen deltager i styregruppen bag IRF, og her vil en repræsentant tage Steffen Thirstrups udtalelser op.

»Jeg forstår det som et forslag, som ligger uden for IRF's formål. Han er embedsmand i Lægemiddelstyrelsen, og jeg må forholde mig til, at han foreslår, at man skal indbetale en afgift til klinisk forskning og med henblik på efteruddannelse. Hvis en offentlig institution eller myndighed mener, at lægemiddelindustrien skal pålægges en særskat, så er det en politisk afgørelse. Jeg synes, det er en dårlig idé«, siger Ida Sofie Jensen.