Skip to main content

Nu er det FAPS’ernes tur til at blive akkrediteret

Efter sygehusene og almen praksis er turen kommet til de privatpraktiserende speciallæger, som nu skal akkrediteres i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

23. sep. 2013
3 min.

kvalitet  Fredag den 13. september lød startskuddet til pilottest af Den Danske Kvalitetsmodel for privatpraktiserende speciallæger. Her mødtes folk fra 44 speciallægepraksis, som skal teste modellen, til et møde i Middelfart, hvor de blev indført i processens detaljer.

I forvejen er en række speciallægepraksis i gang med DDKM, nemlig de, der har en duf-aftale med regionerne, dvs. at de tager patienter henvist fra sygehusene i henhold til det udvidede, frie sygehusvalg. Disse praksis akkrediteres efter en tillempet udgave af DDKM for sygehusene tilpasset små praksis.

Nu kommer turen til de øvrige. Det er dog ikke meningen, at speciallæger med »duf-patienter« skal akkrediteres to gange.

Kun 18 standarder

Den nye FAPS-model for akkreditering ser ganske anderledes ud end sygehusmodellen. Der er f.eks. kun 18 standarder med en mindre række indikatorer, og de er også forfattet i et anderledes sprog.

»Mange af sygehusene er jo mastodonter og har mange forskellige afdelinger og faggrupper, som skal samarbejde, hvorimod ca. 90 pct. af de privatpraktiserende speciallæger arbejder alene med måske en sekretær eller en sygeplejerske. Det giver ikke mening at have beskrivelser af alverdens procedurer, når der er så få i klinikken. Vi har også lagt meget vægt på at få det skrevet i et meget direkte og lavpraktisk sprog, og at kravene om monitorering af kvaliteten svarer til, hvad der er rimeligt for en lille praksis«, siger Henrik Kousholt, chefkonsulent hos IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), som er hjemsted for DDKM og dermed akkrediteringsprocessen.

Pilotfasen skal fortsætte frem til marts næste år, hvor de enkelte, deltagende praksis så får besøg af et surveyor-team, som vurderer, om de lever op til standarderne og de tilknyttede indikatorer.

Når pilotfasen er slut og modellen evt. tilpasset, er det meningen, at akkreditering skal indarbejdes i den næste overenskomst – her starter forhandlingerne til foråret.

Styrings- og udviklingsredskab for lægerne

For FAPS – Foreningen Af Privatpraktiserende Speciallæger – er det et udtalt ønske at få en akkrediteringsmodel.

»Det er et styringsinstrument i forhold til os selv, arbejdet og personalet«, siger Niels Henrik Nielsen, praktiserende speciallæge i dermatologi og medlem af det udvalg, som har defineret de 18 standarder.

»Det kan være noget så enkelt som en klar ansvarsfordeling. Bl.a. gør modellen det meget nemmere at introducere ny arbejdskraft og sikre kontinuitet i patientbehandlingen. Men det vigtigt at understrege, at akkreditering ikke er noget, der skal være stift og stationært – det er et udviklingsredskab til at blive endnu bedre«.

Vil akkreditering ikke medføre en masse registreringsarbejde?

»Alt det, vi har haft oppe i hovederne, skal nu skrives ned. Mangler der noget, bliver man opmærksom på det. Der er ingen tvivl om, at når man skal til at implementere noget, så vil der blive noget ekstraarbejde, men de allerfleste vil opleve, at standarderne og indikatorerne er fornuftige. På sigt vil modellen være en lettelse for dem selv, den faglige udvikling og måske også specielt for den styring, man har over for personale, uddelegering og ansvarsplacering«, siger han.