»Nu har jeg aldrig kendt så galt«

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen.

Sådan sagde min oldemor, når der var noget, der var helt forkert. Jeg sigter til Ugeskrift for Lægers nye procedure med at afskaffe implementering af korrektur til forfatteren af de videnskabelige artikler i det trykte Ugeskrift. Det nye princip er angiveligt indført og betegnet »Lean«, men det er vist at misbruge konceptet. »Lean« er så vidt jeg ved at afskaffe unødige trin, men ikke at tage nødvendige trin væk.

En videnskabelig artikel indsendt af forfatteren i korrekt form bliver efter, at den er antaget redaktionelt, sendt til Lægeforeningens forlag for at blive sat, således at den fremstår med samme professionelle layout og opsætning, som alle videnskabelige artikler i Ugeskriftet følger. I den proces kan der opstå fejl, og siden tidernes morgen, eller i hvert fald siden Ugeskriftet blev grundlagt i 1839, har det været sædvanen at sende en korrektur til forfatteren, således at de fejl, der eventuelt måtte være opstået under processen på forlaget, kunne rettes tilbage til korrekte forhold af forfatteren. Sådan gør man i alle videnskabelige tidsskrifter verden rundt. Denne proces med spaltekorrektur til forfatteren har Ugeskriftet imidlertid ændret for nylig. Rettelser bliver indført på netudgaven, men ikke i det trykte Ugeskrift.

En overlægekollega kom ophidset og rød i hovedet på arbejde og var fortvivlet over, at hans artikel i det trykte Ugeskrift var fejlbehæftet. Fra kollega Peter Gøtzsche har jeg fået en mail, hvor Peter fortæller om syv alvorlige fejl, der er opstået i hans artikel i det trykte Ugeskrift. Fejlene var der ikke, da han indsendte manuskriptet, og de er efter korrekturen til ham rettet på nettet, men fejlene fremtræder i den trykte udgave, fordi implementering af spaltekorrekturen i papirversionen er afskaffet.

Det er uantageligt over for forfatterne - manuskriptet bør fremstå fejlfrit og ens i både den trykte udgave af Ugeskriftet og på nettet. Det er uacceptabelt for patientbehandlingen og sikkerheden. En graverende fejl i en artikel kan i sidste ende koste liv, hvis der er en fejl i dosering af medicin eller et »ikke« er røget ud.

Lægeforeningen kan ikke stå bag et tidsskrift, der har indført en procedure, som betyder, at artiklerne kan være fejlbehæftede. Så venligst »back to basics«.

>Svar:

Videnskabelig redaktør Jacob Rosenberg og ansvarshavende redaktør Torben Kitaj, Ugeskrift for Læger. E-mail: tki@dadl.dk

Det er korrekt, at Ugeskriftet for et par år siden har gennemført et Lean-projekt for at optimere vores arbejdsgange. Et af de forslag, der kom frem dengang, var at reducere vores korrekturgange. For at øge effektiviteten og reducere publiceringstiden for den enkelte artikel blev det derfor besluttet at afskaffe den grafiske korrektur hos forfatteren.

Fokus er nu på, at fejl skal fanges så tidligt i forløbet som muligt for ikke at videreforarbejde et manuskript, der ikke er korrekt og derfor senere skal korrigeres. Dvs. at forfatterne får at vide, at de »kun« vil få deres manuskript til gennemsyn én gang, nemlig i forbindelse med sprogbehandlingen. Mange af de rettelser, der tidligere var i den grafiske korrektur, var ofte ønsker om nye formulering eller henvisninger - ikke deciderede fejl. At lave rettelser i en artikel, som er sat op, er et omkostningskrævende ekstraarbejde. Vores interne korrekturgruppe har nu stor fokus på at finde evt. fejl, som er opstået fra manuskriptet er godkendt af forfatteren til det er sat op grafisk.

Hvis der skulle opstå en fejl, har vi mulighed for at rette det på Ugeskriftet.dk eller danmedbul.dk. De videnskabelige artikler i Ugeskriftet.dk publiceres »først på nettet«, og derved vil evt. fejl kunne rettes inden tryk.