»Det gør vi ca. ti gange om året. Vi sender folk ud til forskellige typer af katastrofer, og det personale er en udvidelse af den evne til at kunne hjælpe i udlandet«.
Beredskabsstyrelsens pulje dækker forskellige fagområder, f.eks. kemikere, teknikere og redningsspecialister.
Men nu er der altså brug for øget kapacitet inden for det sundhedsfaglige område. Regeringen har besluttet at nedsætte en taskforce til koordinering af civile bidrag til internationale sundhedskriser. De har afsat 40 millioner kroner til at hjælpe i situationer som f.eks. corona, siger Tais Krøger Ziethen.
»Vi har også læger og sygeplejersker, der kan udsendes, men det har i højere grad været til pludseligt opståede katastrofer, f.eks. jordskælv og oversvømmelser, hvor der har været brug for traumebehandling. Nu skal der også sendes ud til andre opgaver end katastrofer«.
Lægerne skal altså udføre deres arbejde, som de gør herhjemme.
»Det personale, vi har sendt til Slovakiet, er personale, der har arbejdet med COVID-19 i Danmark. De skal gøre det samme i Slovakiet, som de gør herhjemme«.
Hvilke læger vil I gerne have?
»Det er et nyt setup. Vi er i gang med at gøre os de første erfaringer med det sundhedspersonale, vi sender til Slovakiet. Og der har vi anæstesiologer og anæstesisygeplejersker, men jeg kan sagtens forestille mig, at vi skal have en pulje af bredere kompetencer. Det kunne være inden for ortopædkirurgi eller pædiatri. Og det kunne også være almen medicin eller tropemedicin. Det handler om internationale sundhedskriser. Det kunne også være en stor oversvømmelse og ikke kun pandemier. Men corona er afsættet, så derfor ser vi lige nu på intensivområdet, men det kunne være mere bredt«.
Hvordan vil I få lægerne til at melde sig?
»Vi havde planer om at bruge tid på at opbygge kapacitet, og Sundhedsstyrelsen skulle hjælpe, men vi blev overhalet af virkeligheden. Det blev akut nødvendigt at udsende til Slovakiet, og der måtte vi trække på vores netværk. Vi har været heldige, at mange har meldt sig, og på dage kunne vi samle det første hold og er nu også på vej med det andet hold, der skal til Slovakiet. Og i disse dage er der mange, der melder sig selv. De ringer og skriver ind for at melde sig til vores pulje. Vi har også et ønske om at være bredt repræsenteret i Danmark, så når vi skal udsende, skal vi ikke risikere at tømme en afdeling eller på anden måde skævvride noget«.
Så I tømmer ikke en dansk afdeling for anæstesiologer?
»Nej. Vi har et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen om de opgaver, og vi sender ikke ud på en måde, så det kompromitterer det danske sundhedsberedskab. Vi prøver at opbygge en pulje på 75 personer, så vi kan få en robusthed, der gør, at vi kan bidrage, uden at det kommer til at ligge danske patienter til last«.
Hvor kan læger melde sig?
»Interesserede læger er velkomne til at sende en mail til brs-ktp-ibr@brs.dk«.
Overlæge: anden holdning til patienterne
Overlæge på Intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, Christian Wamberg, er en af de læger, der lige nu er i Slovakiet for at hjælpe landets hårdt pressede sundhedsvæsen.
Et internationalt hold bestående af otte danskere og tre belgiere har fået et lille hjørne af slovakkernes intensivafdeling på F. D. Roosevelt University Hospital i Banská Bystrica, hvor de har fået lov til at husere, forklarer Christian Wamberg.
Han har meldt sig, fordi han gerne vil bidrage med noget af det, han kan, fortæller han.
»Jeg har brugt et år på corona, og jeg er en af dem, der har set flest coronapatienter i intensivsammenhæng på Bispebjerg Hospital. Hvis nogen beder om hjælp i et andet land, er det kun på sin plads, at vi tager ud og hjælper til. Specielt i en periode, hvor det er lidt lavvande med corona i Danmark«, siger Christian Wamberg.
Andre læger er trætte af corona, men du tager derhen, hvor patienterne er, lige så snart der er ro på i Danmark. Hvorfor?
»Jeg er også træt af corona og kunne godt tænke mig noget andet at lave, men det er jo nu engang sådan, det er nu. Jeg kan bidrage med noget af det, jeg har lært«.
Det er stort set det samme stykke arbejde i Slovakiet som i Danmark, fortæller han. Det handler om at få patienterne med COVID-19 igennem deres sygdomsforløb.
»Men det adskiller sig ved, at vi ikke selv vælger, hvilke patienter der skal i intensivbehandling, og vi prøver at adoptere vores behandling ind i den behandling, som de har sat op til deres coronapatienter. Det er den samme videnskab, vi har læst, men fortolkningen er forskellig«.
Så du kan mærke forskel?
»Ja. De gør nogle af tingene, som vi gjorde for 20-30 år siden, som vi er gået væk fra. Patienterne er tungt bedøvede, sover meget længe og ligger stille i sengene. Vi går op i at aktivere patienterne, og de skal være vågne. Men det har de hverken tradition eller overskud til, fordi de er så udtyndet af intensivsygeplejersker. De har en masse patienter, og så er det nemmere, at de ligger stille i sengene«.
Hvordan bliver jeres idéer taget imod?
»Vores slovakiske kolleger er meget interesserede i udenlandsk input – vores måde at gøre tingene på. Samtidig er det en balancegang, for jeg føler også, at vi møver os ind på deres territorie og skal prøve at hjælpe i en situation, hvor de er en smule modløse, udkørte og desperate. Men det bliver taget fint imod. De har en sund skepsis. De yngre synes, det er spændende, og de ældre er lidt mere reserverede. Vi udveksler idéer, og de kan tage det, de synes om«.
Har de det medicin og udstyr, I skal bruge?
»Ja, der mangler ikke noget udstyr i forhold til en dansk afdeling, og de har helt styr på værnemidler. Det er mere holdningen til patienterne, som adskiller sig, og hvordan man skal behandle dem«.
