Nu kommer der en sundhedsfaglig opkobling på 112

En person er kommet til skade, og der bliver ringet 112. En politimand på alarmcentralen tager telefonen. Lige så snart han har fået stedfæstet opkaldet og konstateret, at det drejer sig om en skade, trykker han på en knap, som kobler en sygeplejerske på vagtcentralen på samtalen. Sygeplejersken overtager nu samtalen, interviewer opkalderen og vurderer, hvilken hjælp der er behov for, og hvor meget det haster. Og giver råd, hvis behovet er der.

Sådan kan virkeligheden komme til at se ud fra næste sommer, ifølge et forslag fra Danske Regioner. I dag er det en politimand, der modtager 112-opkald og afgør om der skal sendes en ambulance ud eller ej.

Politiet driver alarmcentralerne og har bedt regionerne komme med et forslag til, hvordan 112 fremover skal organiseres. Regionerne er i fuld gang og forventer, at forslaget vil ligge i Rigspolitiets indbakke inden jul. Det vil lægge sig tæt op ad en model, som blev anbefalet i en rapport fra Sundhedsstyrelsen i foråret, oplyser præhospital leder i Region Midtjylland, overlæge Erika Frischknecht, der er pennefører på forslaget. Med den model bliver alarmeringsforløbet nogenlunde som beskrevet oven for.

»Så kan den sundhedsfaglige kvalitet blive højnet. Sagen er jo, at i dag ringer mange efter en ambulance, selv om der ikke er behov for det, og så er det vigtigt, at der sidder en sundhedsfaglig person, der kan forklare, hvorfor den ikke kommer, og anvise alternativer. En anden vigtig pointe er, at i dag er der så mange strenge at slå på - ambulancer med forskellig bemanding, paramedicinere, akutbiler, lægebiler, henvisning til lægevagten, evt. hjemmeplejen - at hvis man skal udnytte mulighederne bedst muligt, er der brug for mere sundhedsfaglig viden,« siger Erika Frischknecht.

Væk fra politiet?

Lægeforeningen ønsker en mere radikal omlægning af organiseringen, så man lægger alarmcentralen ind under sundhedsvæsenet, typisk på de regionale vagtcentraler. Det fremgår af høringssvaret til Sundhedsstyrelsens rapport fra foråret. Det vil så være en sundhedsfaglig person, der tager røret ved alle 112-opkald. På den måde bliver alarm 112 integreret med det øvrige præhospitale område. Logikken taler for det alene af den grund, at 80 procent af opkaldene drejer sig om sygdom eller personskader, mener lægerne.

Set ud fra det perspektiv er det, der nu lægges op til, kun den næstbedste løsning. Politiet har i hvert fald ikke i skrivende stund vist tilbøjelighed til at overgive alarmcentralerne til sundhedsvæsenet. Justitsminister Brian Mikkelsen møder op til et samråd den 17. december, som Folketingets sundhedsudvalgsformand Liselotte Blixt har indkaldt til om »bemandingen på alarmcentralerne.« Justitsministeren vil ikke, før samrådet er holdt, udtale sig til Ugeskriftet om spørgsmålet om, hvorvidt han vil overveje at flytte alarm 112 fra politiet til sundhedsvæsenet. Men han har tidligere i efteråret udtalt, at han er parat til at se på hvad som helst, der kan højne den sundhedsfaglige del af alarm 112.

Indtil videre lyder meldingen fra vicerigspolitichef Peter Carpentier:

»Justitsministeriet og Rigspolitiet er positive over for den samarbejdsmodel, som Sundhedsstyrelsens rapport anbefaler. Politiets koncernledelse har drøftet den, og der er enighed om, at det er den mest hensigtsmæssige. Men det en forudsætning, at alle regioner indretter sig teknisk på samme måde for at vores alarmcentraler skal kunne foretage den samme tilkobling til vagtcentralerne, uanset hvor i landet opkaldet kommer fra.«

Regionerne er indstillet på at etablere samme løsning over det hele, siger Erika Frischknecht.

Klarere ansvar

Selvom det med den ny model fortsat vil være en politimand, der løfter røret første gang, der bliver trykket 112, bliver ansvaret klarere med den nye ordning.

»Ansvaret er ikke længere politiets, fra det øjeblik en sundhedsperson fra vagtcentralen overtager«, bekræfter Peter Carpentier. Det betyder også, at borgerens klagemuligheder fra det øjeblik er de samme som i sundhedsvæsenet i øvrigt. Det er ikke tilfældet, så længe politiet har ansvaret.

Alle regioner har hjemtaget driften af vagtcentralerne - i de fleste i tilfælde fra Falck - og er ved at integrere dem i det øvrige præhospitale beredskab. Forventningen er, at alle vagtcentraler vil ansætte sundhedsfagligt personale ud over det øvrige.

Region Midtjylland har netop åbnet et præhospitalt center. Der er ansat sygeplejersker; de er dog ikke koblet op på 112-samtalerne, men kan følge med elektronisk og bl.a. give sundhedsfaglige råd til alarmcentralen.

FAKTA

Alarmcentral: modtager 112-alarmopkald; vurderer og iværksætter alarmering af de relevante beredskabsmyndigheder eller organisationer.

Vagtcentral: den kommunikationsfunktion hos ambulancetjenesterne, som modtager de sundhedsrelaterede opgaver fra alarmcentralerne og gennemfører den tekniske disponering, bevarer overblikket og varetager kontakten med ambulancer, øvrige køretøjer og mandskab.

Læs: »Rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen,« Sundhedsstyrelsen, 2008. www.sst.dk

Korte nyheder

Influenza A (H1N1) på retur

Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at pandemien med influenza A (H1N1) nu er på retur.

»Det er på vej ned nu. Det kan vi se meget tydeligt ud fra de tal, som kommer fra vagtlægerne«, siger overlæge Kåre Mølbak fra SSI til Politiken.

I alt har der været påvist lidt over 4.000 tilfælde af influenzaen i Danmark, og sundhedsmyndighederne vurderer på den baggrund, at der nok har været mindst 250.000 smittede.

Rigsrevisionen: privathospitalerne fik overbetaling

Rigsrevisionen fastholder i et nyt notat, at det offentlige på et tidligere tidspunkt, end det skete, kunne have handlet lavere prisere på plads med privathospitalerne.

Notatet er således en gentagelse af den kritik, som Rigsrevisionen kom med i sin tidligere redegørelse om pengestrømmen mellem det offentlige og de private hospitaler i slipstrømmen af det udvidede, frie sygehusvalg - populært kaldet behandlingsgarantien.

Kræftventetiderne styrtdykker

Kræftpatienters ventetider til både forundersøgelse, operation, strålebehandling og kemoterapi er nu nede på under en måned og nogle gange ganske få uger, skriver Berlingske Tidende på baggrund af en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.

For blot få år siden skulle patienter med en række kræftsygdomme vente i flere måneder.

Udviklingen er ifølge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ikke mindst et resultat af øgede ressourcer til kræftområdet, som bl.a. har gjort det muligt for hospitalerne at investere i nyt udstyr og udvide kapaciteten.

Medicinudgifterne falder

Regionernes udgifter til medicintilskud falder, selv om forbruget stiger, skriver Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i en pressemeddelelse.

Tallene, som stammer fra Lægemiddelstyrelsen, viser, at priserne på medicin i årets første ni måneder er ca. fem procent lavere end i samme periode sidste år.

Samtidig har danskerne anvendt ca. fire procent mere tilskudsberettiget medicin.

Udviklingen skyldes bl.a. udløb af flere patenter, som giver plads til billigere kopimedicin; nye regler for udskrivning af hjerte- og kredsløbsmedicin og en aftale med Lif om et prisloft.

Fem spørgsmål til

Cæcilie Buhmann medlem af Yngre Lægers bestyrelse og formand for Globale Læger

Hvor er Globale Læger under klimatopmødet, og hvad laver I?

Vi deltager på NGO-klimakonference i Øksnehallen. Og under klimatopmødet følger vi med og håber, at WHO og WMA, der er til stede på topmødet, sørger for, at sundhed ikke bliver glemt.

Er sundhed nok i fokus ved COP15?

Nej - og det bekymrer os, at sundhed næsten er forsvundet ud af den danske strategi for udviklingsbistand. At WHO og sundheden ikke har fået stemme nok i forbindelse med klimaforhandlingerne, er symptomatisk.

Forklar med få ord sammenhængen mellem klimaforandringer og sundhed?

Sundhed påvirkes af klimaforandringer på mange måder, f.eks. af mangel på rent vand og fødevaresikkerhed, naturkatastrofer og ændrede sygdomsmønstre. Som alt andet rammer klimaproblematikken de fattigste og mest sårbare hårdest.

Hvad er bedst for Bangladesh - at hjælpe dem til et moderne sundhedsvæsen, eller at reducere CO2-udledningen?

Det er det samme som at spørge en læge, om man skal vaccinere eller behandle patienten. Man kan ikke vælge mellem forebyggelse og kur - man skal gøre begge dele.

Hvad siger dine kolleger, når du siger, at de skal bekæmpe global opvarmning?

Folk accepterer, at klimaforandringer kan få store sundhedskonsekvenser, og at vi også skal gribe i egen barm. Spørgsmålet er bare, om vi gør det. Husker vi cyklen? Dropper vi kødet en dag om ugen? Slukker vi computeren på arbejde? Der er masser, vi kan gøre uden at omlægge vores liv drastisk, men som kan gøre en væsentlig forskel, og som samtidig bidrager til vores egen sundhed.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Intet EU-direktiv i denne omgang

Det meget omtalte forslag til EU-direktiv om grænseoverskridende sundhedsbehandling er skudt til hjørne og bliver måske taget helt af bordet.

Det svenske formandskab i EU må efter sit halve år for bordenden takke af med uforrettet sag, hvad angår direktivforslaget om patientmobilitet. Det handler om, på hvilke betingelser man kan få behandling i andre EU-lande end sit eget på hjemstatens regning.

Så meget stod klart efter sundhedsministrenes møde i sidste uge. Hvad der derimod ikke står helt så klart, er forslagets fremtidige skæbne.

For efter nytår tager Spanien over som formandsland, og spanierne er nogle af forslagets argeste modstandere bl.a. fordi de frygter patientflugt.

»Det er i hvert fald skudt til hjørne. Det kan være, at den nye EU-Kommission vil pille det helt af bordet« siger minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), til Ritzau.

Ministeren vil nu i stedet sætte et arbejde i gang med at opdatere en række danske pjecer om retten til behandling i udlandet som følge af en række afgørelser fra EF-Domstolen.

Jakob Axel Nielsen kalder det for »et meget uheldigt signal«, at EU-landene ikke er klar til at skabe klare regler for patientmobiliteten.

»Det er først og fremmest rigtigt ærgerligt for de europæiske patienter, som er sat tilbage til at skulle orientere sig om, hvad domstolene allerede har givet dem af rettigheder«, siger han.

EU's domstole har i flere omgange slået fast, at EU-borgere kan søge lægebehandling i andre EU-lande og sende regningen videre til hjemlandet.

Men direktivforslaget skulle etablere generelle regler.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Fælles visitering skal sikre ens rehabilitering

Når senhjerneskadede i Region Midtjylland skal udskrives fra hospitalets akutafdeling til rehabilitering, bliver de nu visiteret af et nyt visitationsteam på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Som det eneste sted i Danmark dækkes en hel region af samme visitation, og det skal sikre et ensartet tilbud, ligegyldigt hvor i regionen man bor. Dertil kommer, at teamet har godt overblik over de forskellige specialer i neurorehabilitering i Region Midtjylland:

»Det er vigtigt, for i nogle tilfælde kan det være rigtigst at bryde nærhedsprincippet for at få patienten der hen, hvor det er bedst for pågældende. Visitationen sker ud fra en total vurdering af patientens tilstand og på grundlag af et risikovurderingsskema, hvor der ses på, hvilke komplikationer der er risiko for«, siger ledende overlæge på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, neurokirurg Carsten Kock-Jensen.

Visitationen er bemandet med to visiterende overlæger, to sekretær og visitationssygeplejerske Lene E. Sams, der er koordinator:

»Vi visiterer ud fra diagnose, kompleksitet og nærhed, og vi er i tæt kontakt med de enkelte rehabiliteringssteder, så vi ved, hvor der er plads. Aftalen med regionen er, at patienten skal have en relevant plads inden for 48 timer, men i de fleste tilfælde er vi nede på 24 timer,« fortæller Lene E. Sams.

Visitationen på Hammel Neurocenter er bemandet på alle hverdage i dagtiden.

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Effekten af patientuddannelsedårligt belyst

Der mangler evidens for, om patientuddannelse af f.eks. diabetesramte, hjertesyge og KOL-patienter virker. Ny MTV antyder, at den i bedste fald er moderat til svag.

Enhver kommune med respekt for sig selv - og for den strukturreform, der byder dem at tage sig af både borgerrettet og patientrettet forebyggelse - udbyder i dag en bred vifte af patientundervisning til borgere med kroniske sygdomme. Det være sig diabetespatienter, hjertesyge, KOL-ramte m.fl.

Effekten af de mange patientskoler har hidtil været uafklaret, men det råder en helt ny MTV (medicinsk teknologivurdering) af patientuddannelse - inden for type 2-diabetes, KOL og den generelle patientuddannelse - nu bod på. Og resultatet er måske ikke opmuntrende for de myndigheder, der betaler gildet.

Generelt er effekten af patientuddannelse nemlig dårligt dokumenteret. Den samlede evidens er moderat til svag, og der mangler viden på området. Bl.a. om hvilke pædagogiske metoder der virker bedst.

Bedst er effekten ved undervisning af diabetespatienter, fortæller rapportens forfatter, projektleder i Sundhedsstyrelsens afsnit for Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering, Britta Bjerrum Mortensen.

»Over for type-2-diabetikere er effekten af patientuddannelse moderat til svag. Deltagerne får øget viden, og deres langtidsblodsukker bliver mere stabilt. De får endvidere øget tro på deres evne til egenomsorg«, fortæller Britta Bjerrum Mortensen.

Evidensen på KOL-området bedømmes derimod generelt som svag.

MTV-undersøgelsen består af i alt fire metaanalyser og 42 primærstudier. Studierne og selve uddannelsestilbuddene er tilrettelagt så forskelligt, at de kan være svære at sammenligne. Og det kan ifølge Britta Bjerrum Mortensen være en udfordring, når man skal vurdere effekten.

»Når det er sagt, så mangler vi langtidsstudier, der rækker ud over et år eller to«.

Læs mere om »Patientuddannelse - en medicinsk teknologivurdering« på

www.sst.dk/mtv

Se også Fokus på side 3662-6.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

FAKTA

De samfundsøkonomiske omkostninger ved patientuddannelse er hhv. 5.900-8.600 kr. pr. deltager med diabetes og 4.500-11.350 kr. pr. deltager med KOL. Omkostningerne ved den generelle patientuddannelse er 3.000-5.450 kr. pr. deltager.

Teletolkning får gode karakterer

Godt nok er tolken ikke f ysisk til stede. Men hun er præcis, til rådighed og professionel, og man kan slukke for hende, hvis blufærdigheden kræver det. Hun er nemlig kun til stede på skærmen ved lægens bord. Hun sidder på det regionale tolkecenter og er booket til samtalen, som foregår via videokonference. Så hun er også priseffektiv, for hun skal ikke ud at køre på landevejen fra sygehus til sygehus.

Region Syddanmark har i forskellig målestok testet teletolkning inden for de sidste par år. Og evalueringerne er gode både ud fra et økonomisk synspunkt og fra brugernes synspunkt.

»Jeg synes næsten, det vigtigste er, at det giver en øget tilgængelighed til tolkning, fordi det er så tidseffektivt. Tolkene har tid til mere, fordi de ikke skal på landevejen, og dermed får flere også tolkning. Ofte sker det ellers, at man må klare sig med halvdårlig tolkning, fordi tolken ikke er god nok til dansk - eller det kan være slægtninge, måske børn, der står for tolkningen,« siger professor i sundhedsøkonomi, Mickael Bech, Syddansk Universitet, der har været med i en arbejdsgruppe omkring projektet.

En MTV-undersøgelse af brugernes oplevelser viser, at næsten alle syntes, tolkningen fungerede godt, og at de følte sig trygge. Det sundhedsfaglige personale syntes, at det fungerer godt, og at udstyret var let at betjene. Og så syntes de, at teletolkning er mere smidigt og tidsbesparende i forhold til, at en tolk skulle møde frem - måske langvejsfra.

Økonomisk ser det rentabelt ud, viser beregninger fra Syddansk Universitet, som forudsiger, at investeringerne i infrastruktur og udstyr kan være tilbagebetalt i løbet af 4-10 år.

Teletolkning skal udbredes til alle regioner, og det skal ske under MedComs vinger. ABT-fonden vil støtte udbredelsen økonomisk.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Sagt & skrevet

»Grundlæggende synes jeg, at det er en glimrende måde at tænke kulturarvsformidling på. [Men] risikoen ved at bringe kunsten og kulturen ud til indkøbscentre og sportsanlæg er, at museumsvirksomheden overgår i fladpandet oplevelsesøkonomi«.

Professor, dr. phil, Thomas Söderqvist, chef for Medicinsk Museion, om kulturminister Carina Christensens ønske om, at kulturen skal ud til folket, hvor folket er. www.museionblog.dk.

»Det er altså ikke meningen, at vi skal forske i noget, hver gang danskerne har et nyt problem med en sygdom«.

Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, i protest mod, at der går flere og flere penge til sundhedsforskning på bekostning af den naturvidenskabelige. Altinget.

»Det med at gøre tingene forskelligt fra kommune til kommune eller sygehus til sygehus dur bare ikke længere«.

Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif, om ny undersøgelse fra foreningen, som viser store forskelle i behandlingen af hjertepatienter. Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi snart vil se, at hukommelsesfremmende stoffer eller hjernedoping vil blive lige så accepteret som at bruge briller eller tage en hovedpinepille«.

Læge og hjerneforsker ved Københanvs Universitet, Milena Penkowa, om disse stoffers stigende popularitet. MetroXpress.

»De skal dunkes i hovedet og pålægges en løbende opdatering«.

Formand for Patientforeningen, Villy O. Christensen, om hospitalernes mangelfulde indberetninger af ventetider. DR Sjælland.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

YL har nu over 1.000 fans på Facebook

I slutningen af oktober startede YL en side på Facebook, og i sidste uge rundede den de 1.000 fans.

Nogle af dem er journalister, pressemedarbejdere og sygeplejersker, men de fleste er læger. Og ikke bare yngre, men unge læger.

»Den største gruppe - 67 pct. - er yngre læger mellem 25 og 34 år, og den andenstørste gruppe er de 35-44-årige, som der er 25 pct. af«, siger Sidse Nexmand Jacobsen, som er kommunikationsmedarbejder i YL og arbejder med sociale medier i YL.

Baggrunden er - naturligvis - de ændrede medievaner hos medlemmerne, som gør, at også organisationen må indrette sin informationsstrategi anderledes.

»Vi vil være på de medier, hvor vi ved, at de yngre læger er. Og vi vil særligt gerne være der, hvor der er mulighed for at komme i dialog med medlemmer frem for kun at informere. Vi spreder paletten«, siger Sidse Nexmand Jacobsen.

At dømme efter det pæne antal fans efter så kort tid, er satsningen slået an.

»Jeg tror, vi når nogle yngre læger, som ikke tænker over, at vi også har en Yngre Læge-hjemmeside via Lægeforeningen«, siger Kasper Aaboe, som er med i YL's repræsentantskab og fan af YL's Facebookside.

Han ser også gruppen som en måde at vise ansigt udadtil på.

»Jeg synes, det lidt er et statement og en måde at gøre os synlige i den offentlige debat på - også over for ikkelæger«, siger han.

Facebookgruppen er et af de første skridt for Yngre Læger ind på de såkaldte sociale mediers gebet, ud over at organisationen også har haft en sundhedspolitisk blog på Læger.dk her i efteråret. En kommende evaluering vil vise, hvordan de sociale medieinitiativer skal udvikles og bredes ud.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk