Nu må samfundet træde til

»Jeg tror da nok, der kan dannes et politisk flertal for eksempelvis at forbyde målrettet markedsføring af slik til børn«, siger den nye formand for Ernæringsrådet, Bjørn Richelsen, professor, overlæge, dr.med. ved Medicinsk-endokrinologisk afdeling C på Århus Amtssygehus.

Stemmeføringen er lavmælt. Nogle har kaldt ham »forsigtig« i forhold til den bestemt ikke særlig stilfærdige forgænger, Arne Astrup. Men der er nu meget godt »riv« i den århusianske fedme-professors indledende øvelser. Først greb fødevareministeren ind mod transfedtsyrer i maden på baggrund af en rapport fra Rådet, og nu lægges der op til en hel række indgreb over for blandt andet markedsføring af slik over for børn via rapporten »Den danske fedmeepidemi: Oplæg til en forebyggelsesindsats,« som netop er offentliggjort. Bjørn Richelsen er tydeligt tilfreds:

»Dette er den første rapport på dansk, der sætter primær fokus på forebyggelse af fedme og giver direkte, specifikke forslag til forebyggelse. Da fedme skyldes en række forskellige faktorer, har det været vigtigt for os at give et samlet overblik over årsagsfaktorerne - og ikke blot beskæftige os med et enkelt element som f.eks. kosten.

Rapporten anbefaler, at fedmekurven skal knækkes med samfundspolitiske strategier. De involverer også skoler og sundhedsvæsen, men en stor del af arbejdet med fedmeforebyggelse vil ligge uden for det traditionelle sundhedsvæsens rammer«.

Har du fornemmet generel politisk forståelse for jeres synspunkter?

»De fleste politikere kan godt se problemerne, men vil helst se fedmeforebyggelse som et individuelt projekt efter devisen ,Folk kan selv vælge til og fra. Ingen forhindrer nogen i at fravælge slik og tilvælge gulerødder og motion`«.

Er det da ikke individets ansvar at slanke sig eller holde sig slank?

»Individet har et ansvar, men vi må se virkeligheden i øjnene. Samfundet har også et ansvar: Forekomsten af fedme stiger hvert år, og rapporten viser, at mennesker alt for sjældent kan holde vægten nede, hvis de har slanket sig. Skal vi skabe resultater, må der altså nyt og mere til.

Stigningen i forekomsten af fedme viser, at individets frie valg ikke er tilstrækkeligt til forebyggelse. Hvis vi lader stå til, har vi amerikanske tilstande om fem til ti år. Folk skal motiveres til at gøre det sunde, bl.a. ved at politikerne skaber bedre muligheder og rammer for at vælge sundt. Det vil koste penge«.

... og indgreb over for industrien?

»Ja. befolkningens og industriens interesser tørner sammen på dette område, og det ser jeg som en stor hurdle for forebyggelsesarbejdet. Men på den anden side: Industrien har jo tilkendegivet, at folkesundheden ligger den på sinde. Industrien kan vælge at blive en del af løsningen på problemet i stedet for at være en del af årsagen«.

Hvis det nu ikke er nok, er det så realistisk at gribe ind over for salg og markedsføring af »skodfødevrer«?

»Staten har jo en afgiftspolitik og omfattende markedsføringsregulering af tobak og alkohol, så muligheden er der. Jeg tror da nok, der kan dannes et politisk flertal for eksempelvis at forbyde markedsføring af usunde snacks i tv målrettet mod børn. Og andre lande i Europa støtter aktivt sundhedspolitikken ved at reducere momsen på sunde fødevarer som frugt og grønt eller med afgifter på de mindre sunde. Men det er en langsigtet strategi, og jeg vil understrege, at den ikke kan stå alene - mange strategier skal anvendes samtidigt.

Vi vil også støde på en konflikt mellem befolkningen og medieindustriens interesser. Kurven for fjernsynsforbrug stiger parallelt med fedmeudviklingen. Tv gør jo alt for at fastholde de unge seere og få os alle til at tilbringe mere og mere tid foran skærmen. Stort tv-forbrug er ikke alene forbundet med inaktivitet men også med usunde kostvaner som snacks og sodavand og med kraftig reklamering for usunde fødevarer. Tv-journalisterne spørger mig gravalvorligt: »Hvorfor bliver folk så fede?«. En del af svaret er at finde i deres egen verden: Ti procent af landets mest kreative hjerner bruger al deres tid på at holde den øvrige befolkning inaktive. De kreative laver tv-underholdning og computerspil til den store guldmedalje. Måske burde de bruge deres tid bedre«?

National Institutes of Health i USA pegede allerede i 1977 på afgiftsomlægning, problemerne med tv-kigning osv. Hvorfor blev der ikke ageret, så den amerikanske fedmekatastrofe kunne være undgået?

»Det er jo ingen hemmelighed, at USA har stærke industrielle interesser, og at der lyttes meget til industrien. Men alligevel er det ret overraskende, at der er sket så lidt i USA med henblik på fedmeforebyggelse«.

Er der slet ikke nogen af de eksisterende forebyggelsesinitiativer, der dur?

»Vi har gennemgået forebyggelse blandt voksne og børn. Ingen undersøgelser viser en sikker vej frem. De bedste resultater internationalt set har man fået ved meget massiv og bred indsats, f.eks. ved at inddrage skolerne via specielt uddannede lærere, der også inddrager forældrene i arbejdet«.

Men udviklingen i skolerne går jo ikke ligefrem i retning af sund skolemad og mere bevægelse?

»Jeg mener, at disse ting kan blive en del af skolernes opgave. Nogen skal jo gøre det. Naturligvis er forebyggelse af fedme blandt børn og unge i første omgang forældrenes ansvar, men den bør følges op i skolens regi. Skolerne tager i forvejen en stor del af opdragelsen på sig, så det er ikke fremmed for lærerne«.

Rådet virker kritisk over for en alt for »indviklet« indsats over for fedme med spekulationer om mættede kontra umættede fedtsyrer, specielle diæter osv. Skal vi »back to basics« - spis mindre fedt og rør jer, punktum?

»Ja, der er ingen mirakelkure, og vi behøver ikke indviklede diæter. De skaber forvirring, fordi de hele tiden er genstand for diskussion, og de er heller ikke nødvendige for forebyggelse. Det handler helt overordnet om at spise mere grønt, frugt og magert kød, om at undgå de klart fedende fødevarer og bevæge sig mere. Men selv om budskaberne er enkle, viser fedmeepidemien, at der skal lægges mange kræfter i at få dem omsat til handling«.

Livsstilssygdommene - inklusive sygelig fedme er jo alt andet lige koncentreret hos de fattigste og dårligst uddannede, som har notorisk vanskeligt ved at tage sundhedsbudskaber til sig. Hvad er dit bud til dem?

»Når skolelærerne og sundhedspersonalet bliver bedre rustede og fokuserede på opgaven, er der mulighed for en rådgivning, der tager højde for forskelle i socialgrupperne. Kræfterne skal netop anvendes der, hvor der er mest behov«.

International Obesity Taskforce mener, at læger generelt ikke tager problemet tilstrækkeligt alvorligt. Er du enig?

»Det er nok rigtigt, at fedme ikke har så høj prioritet blandt læger generelt, men det er ikke på grund af manglende vilj e. Vi ernæringseksperter har hidtil ikke kunnet hjælpe lægerne med konkrete handlingsanvisninger. Men der er internationale programmer på vej for efteruddannelse af praktiserende læger og anvisninger på teamwork i sundhedssektoren - med tilhørende dokumentation.

De praktiserende læger er helt centrale i arbejdet. Sygehusvæsenet kan kun lægge op til den praktiserende læges videre behandling. Fedme skal tackles over lang tid, og det kan bedst ske i almen praksis«.

I rapporten taler I på den ene side varmt for fysisk aktivitet, men på den anden side virker I lidt kritiske over for »motion på recept«.

»Det er meget svært at opnå et signifikant vægttab med fysisk aktivitet alene. Men som mange andre bearbejdninger af livsstil slås motion på recept med et stort compliance-problem, og det kan være en del af forklaringen. Fysisk aktivitet er imidlertid en af hovedhjørnestenene i selve forebyggelsen«.

I artiklen »Fedmelandet Amerika« på siderne efter disse står der, at fedmeoperationer bruges mere og mere i USA. Du har selv beskæftiget dig med operationer. Er de en effektiv vej til varigt vægttab?

»Nogle mennesker har jo et BMI over 40, og deres liv er gået helt i spåner. For dem kan operationen være et relevant tilbud. De bliver aldrig normalvægtige, men at komme af med 30 kilo bedrer deres livskvalitet væsentligt«.

Hvad brænder du mest efter at se gennemført fra rapporten?

»Initiativer i skolen. Børnene skal lære at spise sundt, bevæge sig - og være intelligente tv-seere - altså begrænse tiden foran tv og lære at slukke apparatet i stedet for at blive ,hængende` efter en bestemt udsendelse«.